Danva regner med virkelighed – regulator med teori

Forsyningssekretariatet mener, at vandsektoren misforstår den økonomiske regulering. Men ifølge Danva leverer sekretariatet mest luftig teori og løse påstande, og dets måde at udmønte reguleringen på afføder underdækning i vandselskaberne - til skade for vandkunder, BNP, beskæftigelse, klima, miljø og eksport.
Brødtekst

Vandsektoren står foran en større justering af den økonomisk regulering. Det er nu, politikerne har mulighed for at rette op og forenkle reglerne, så de understøtter det store potentiale, vandsektoren rummer.

Vandselskaberne, der er sat i verden for vandkundernes skyld, har af egen drift effektiviseret for milliarder af kroner og skaber løbende nye løsninger og systemer, som konstant understøtter øget produktivitet. Til trods for stadig flere samfundsopgaver til vandselskaberne holder de generelt vandpriserne lave og stabile.

Men den økonomiske regulering, som den er udformet i dag, svækker vandselskabernes evne til at leve op til samfundets krav og udfordrer på sigt deres finansielle robusthed.

Flere af Danvas medlemmer ser ind i en særdeles presset økonomisk fremtid. Alene det, at man i de første vandselskaber allerede har fået eller er på vej til at få lov til helt ekstraordinært at øge indtægterne for at kunne betale afdrag og renter på lån, burde få alarmklokkerne til at ringe om, at den økonomiske regulering er på vej i en forkert retning.

I Forsyningssekretariatets indlæg 'Der cirkulerer misforståelser om vandselskabers økonomiske regulering', som blev bragt som Synspunkt i WaterTech i tirsdags, fremkommer den økonomiske regulator af vandsektoren med fire påstande. En af dem har Danva som afsender, mens de øvrige tre adresserer tre øvrige aktører, som Forsyningssekretariatet har valgt ikke at definere. For nemheds skyld vil vi dog forsøge at kaste et virkelighedens skær over alle fire såkaldte misforståelser.

Regulering udfordrer vandkvaliteten

Som første punkt indikerer Forsyningssekretariatet, at det er en misforståelse, at den økonomiske regulering af vandselskaberne i Danmark har forringet kvaliteten af drikkevandet – »snarere tværtimod«, som man formulerer det. Når vandkvaliteten forbedres mærkbart, skyldes det først og fremmest en vedholdende, målrettet og innovativ indsats fra vandselskaber, myndigheder og eksperter, bl.a. på baggrund af den ulykkelige forureningssag fra Køge i 2007.

Konkret har man indført kvalitetssikring – ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerheden samt krav til efteruddannelse af driftsansvarlige og øget fokus på håndtering af risici for drikkevandskvaliteten. Danva har siden 2015 haft flere end 3500 kursister på kurser i drift og hygiejne. Den økonomiske regulering har gjort ovenstående vanskeligere gennem krav om nedbringelse af driftsomkostningerne, men vandselskaberne var i starten af reguleringen rigtigt gode til at effektivisere hurtigere end kravene fra regulator, så der har historisk været rum til både kvalitetsfremgang og effektivisering.

Synspunktet fortsætter under grafikken. 

Investeringer i drikkevand

Investeringer i drikkevand

Illustration: Danva

Historisk har den økonomiske regulering desuden tilladt øgede investeringer i bl.a. nye vandværker med f.eks. tørt opstillede ståltanke i stedet for betontanke, rettidige ledningsrenoveringer frem for brudreparation m.m., hvilket også har bidraget til bedre vandkvalitet.

Dette er rigtig nok en succeshistorie, men siden 2017 har man mindsket rammen til geninvesteringer gennem markante effektiviseringskrav, ligesom de lavthængende frugter på effektivisering af driften er ved at være hentet.

Vandselskaberne har kort sagt svært ved at være med på de meget høje krav om reduktion af omkostningerne på op til 4,5% årligt. Spørgsmålet er, hvilken effekt de høje effektiviseringskrav får, hvis man fortsætter med dem. 

Vandselskaberne ude i virkeligheden er således bekymrede for, om den økonomiske regulering på sigt kan føre til lavere kvalitet. Uanset de historisk gode resultater er det vigtigt, at vi undgår lavere kvalitet, da vandkvalitet er helt centralt for både vandselskaberne og vores kunder. Det forebyggende arbejde er kundernes forsikringsordning og en garanti for, at vi har styr på risici og kan håndtere disse så vidt muligt, uden det påvirker kunden.

Vandselskaber har manglende omkostningsdækning

Forsyningssekretariatets påståede misforståelse nummer to handler om omkostningsdækning i forbindelse med vandselskabernes investeringer. Regulator afviser Danvas påstand om manglende omkostningsdækning med en henvisning til, at problemet løses med indførelse af fleksible indtægtsrammer. Der er bare det problem, at Forsyningssekretariatet på sin egen hjemmeside siger, at man endnu ikke ved, hvordan den fremtidige reguleringsmodel kommer til at se ud.

Derfor henholder Danva sig til virkeligheden, som den er i dag, hvor effektiviseringskravene udhuler vandselskabernes økonomi på sigt: Vandselskaberne hæmmes i at investere i samfundskritiske funktioner som etableringen af klimatilpasningsløsninger. Hvis de investerer 100 mio. kr., må de kun opkræve 80 mio. kr. Resten skal tages fra driften og går ud over andre områder i vandselskabet.

Regnestykket bygger ikke på luftige antagelser, men er en simpel fremskrivning af de vilkår, vandselskaberne har haft siden 2017. Budskabet er klart: De nuværende effektiviseringskrav er ikke bæredygtige, der er brug for realistiske krav. Da 88 procent af alle anlægsprojekter i spildevand og 83 procent i drikkevand udbydes, mener Danva, de generelle effektiviseringskrav skal fjernes fra udbudte projekter, da de via udbud er fundet bedst og billigst.

Lån giver vandkunder ekstra omkostninger

Påstand nummer tre handler om finansiering. Danva er optaget af, at vandselskaberne skal have finansieringsmuligheder, som rummer individuelle løsninger til individuelle behov. Lånefinansiering kan være en mulighed, men der følger investeringsomkostninger med, som alt andet lige gør en investering dyrere for forbrugeren. Professor Ken Bechmann, CBS slår fast, at det ikke er retvisende, når Forsyningssekretariatet påstår, at lånefinansiering er den billigste måde at finansiere investeringer i vandselskaberne på.

Lånefinansiering anvendes ofte af virksomheder som et skatteskjold, men da vandselskaberne ikke er sat i skat, har det ikke betydning for dem. I den politiske aftaletekst står der, at vandsektoren kan lånefinansiere for at modvirke unødig opsparing. Men da der ikke sker opsparing ude i vandselskabernes virkelighed, giver det ikke mening at tvinge lånefinansiering ned over vandselskaber som et krav.

Værdier er bundet i rør og anlæg

Forsyningssekretariatet påstår i øvrigt, at der er en stor egenkapital i vandsektoren, men her er der igen tale om en teoretisk betragtning, da værdierne er bundet i rør og anlæg. Og det Forsyningssekretariatet kalder henlæggelser, er en simpel arbejdskapital, som er konstant fra år til år og penge, der bruges til lønninger og lignende. Vandselskaberne opkræver kun periodevis, hvorfor disse midler er øremærket løbende betalinger.

I Forsyningssekretariatets indlæg sluttes af med at sige, at reguleringen skal beskytte forbrugerne.

Det er Danva enig i. Problemet er bare, at det er vandkunderne, der via taksten betaler for Forsyningssekretariatet, og at den måde, reguleringen udmøntes på, afføder underdækning i vandselskaberne, hvilket i sidste ende er til skade for vandkunder, BNP, beskæftigelse, klima, miljø og eksport.