Boligkøbere er i øjeblikket nærmest på herrens mark ift. det nye klimas påvirkning, påpeger to professorer. De anbefaler indførelse af et klimamærke - efter samme model som energimærket.
Boligkøbere er i øjeblikket nærmest på herrens mark ift. det nye klimas påvirkning, påpeger to professorer. De anbefaler indførelse af et klimamærke - efter samme model som energimærket.

Foto : Bigstock

Boligkøbere får ikke nok klima-oplysninger 

Vi bør have et klimamærke ved huskøb, ligesom vi har et energimærke, siger to klimaprofessorer. De mangelfulde oplysninger om risiko for oversvømmelser skader både køber og sælger – og samfundet. Men ideen strander mellem flere ministerier.
Brødtekst

Da klimaekspert Karsten Arnbjerg-Nielsen i 2010 tog til Kokkedal i Nordsjælland for at se på skaderne efter de voldsomme oversvømmelser, lagde han mærke til, at et af de hårdest ramte huse havde fået ny ejer siden de skybrud, der havde været nogle år forinden. 

»'Stakkels fyr', tænkte jeg. Han skulle have lavet rigtig meget research for at finde ud af, at huset havde været oversvømmelsesramt tidligere – og sælger havde ikke pligt til at oplyse det,« siger Arnbjerg-Nielsen, der er professor i klimatilpasning på DTU Miljø.

Sådan er det stadig. En potentiel boligkøber skal lave meget research for at finde ud af, hvor udsat et hus er for det nye klima.

»Der er krav om energimærke på et hus. Hvorfor ikke også et klimamærke?« spørger Arnbjerg-Nielsen.

For høj pris og markedsforvridende

Huskøberen kan finde oplysninger om, hvorvidt der er udbetalt oversvømmelseserstatning fra Stormrådet, i  BBR-registret, og han eller hun kan også få en idé om risikoen for kvarteret generelt på offentlige oversvømmelseskort. Men det er slet ikke nok, mener klimaprofessoren.

»Både reelle oversvømmelser og oversvømmelsesrisiko – fra både stormflod og skybrud – skal fremgå af tilstandsrapporten og de tilknyttede dokumenter, som en boligkøber altid får. Vi ved jo, at det tit går stærkt, når man skal købe hus – så langtfra alle har tid og overskud til at surfe rundt for at finde BBR og oversvømmelseskort,« påpeger klimaprofessoren. 

Der er i de seneste år kommet bedre modeller og redskaber til at forberede sig og sikre mod oversvømmelser, for eksempel hydrauliske højdemodeller, der mere præcist kan forudse, hvor vandet løber hen.

Men det er primært beredskabet og andre offentlige myndigheder, der har gavn af dem – fordi de bruger dem kontinuerligt i deres arbejde. Omvendt står en huskøber i en helt særlig situation, hvor der er mange andre ting at tænke på.  

En række undersøgelser viser, at energimærket spiller ind på både prisen og liggetiden. Så ud over, at en huskøber kan risikere at købe for dyrt, er det også markedsforvridende, at oversvømmelsesrisikoen ikke er regnet ind, fremhæver Arnbjerg-Nielsen.

Klimasikring skal også fremgå

Professor i klima og økonomi på DTU Management Kirsten Halsnæs er enig i problematikken. Hun fremhæver dog også, at det tillige skal fremgå, hvis husejeren eller andre parter har klimasikret huset.

»Hvis der kun står oversvømmelser og oversvømmelsesrisici, får man ikke nok ud af investeringer i klimasikring – selv om man jo reelt nedbringer risikoen,« påpeger hun.

Halsnæs tilføjer, at det i dag er ekstra markedsforvridende, at udbetalinger af Stormrådet fremgår af BBR, men investeringer i klimasikring ikke gør det.

»Man risikerer at stavnsbinde folk, for ingen vil jo købe noget, der ligner et meget oversvømmelsestruet hus. Du giver ikke folk en chance, som det er i dag. Det er helt urimeligt, at for eksempel en afløbsspærre eller større indsatser for klimasikring som for eksempel digebyggeri ikke anerkendes i form af en anmærkning, som kan henvise til BBR-oplysningerne,« siger hun: 

»Så den bedste løsning er et samlende klimamærke med alle relevante faktorer, der skal laves ved selve hushandlen.«

Videreuddannelse til håndværkere

Halsnæs tilføjer, at man i givet fald skal sikre, at håndværkere og kloakmestre videreuddannes, så de har den fornødne kompetence til at administrere en sådan mærkning – på samme måde, som der er udviklet god praksis i forbindelse med energisyn og -mærke.

WaterTech har nu i næsten to måneder forsøgt at få en kommentar fra en ansvarlig minister eller ministerium. Der er imidlertid tvivl om ressort-områderne, og både Miljøministeriet, Boligministeriet og Klimaministeriet har afvist at kommentere.