Beslutningsgrundlag for sikring mod stormflod skal være rationelt

Modelleringen for stormflod er i den ekstreme ende i den nye analyse af risikoen for milliardskader i hovedstaden, skriver forsker på DTU Management: Beslutningsgrundlaget for klimatilpasning bør altid være rationelt, mener han.
Brødtekst

I sidste uge blev det offentliggjort, at Københavns og Hvidovre kommuner (alene) risikerer skader som følge af stormflod svarende til et beløb på 28 milliarder kroner, og i noget af baggrundsmaterialet til Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 16/11-20 forekommer endda skader for op til 37 milliarder kroner.

Det er meget store beløb, så det er derfor værd at bruge kræfter på at grave lidt dybere i beregningsforudsætningerne og usikkerhederne bag disse opgørelser, hvor alt tilgængelig forskningsfunderet og tværfaglig viden bringes i spil. En opgørelse af skader ved stormflod på så meget som 28 milliarder kroner vil jo kunne lægges til grund for at anbefale investeringer i klimatilpasning helt oppe i nærheden af skadesopgørelsen.

Nøgleforudsætninger i stormflodssimuleringer bør endevendes

Stormflodssimuleringer bygger på en kompleks analyse, hvori der indgår antagelser om fremtidige klimaændringer og havspejlstigninger, om varigheden og om intensiteten af stormfloden, hvilket er en statistisk øvelse med stor usikkerhed og subjektivitet.

For de økonomiske analyser beregnes skadesomkostninger for det oversvømmede areal, og her er ligeledes antagelser på spil omkring værdien af skader på menneskers helbred, natur, kultur og meget mere. 

De foreliggende analyser er i princippet i orden rent metodisk, men kritiske nøgleforudsætninger i beregningerne er diskuterbare og bør endevendes nærmere, før store investeringer i klimatilpasning får grønt lys.

Et eksempel er stormflodsmodelleringen, hvor de benyttede antagelser er i den absolut ekstreme ende. Varigheden for stormfloden er sat til 36 timer med 12 timer på maksimumniveau i op til 5 meter vandstand i forhold til et referenceniveau.

Dette betyder i praksis, at vandet har meget tid til at opnå sin maksimale udbredelse og til et meget højt niveau. Til sammenligning havde stormen Bodil i 2013 sin maksimale udbredelse i cirka 24 timer, og vandstanden her var 1,72 meter. 

Syd er ikke den dominerende vindretning

Dette er den højest målte historiske vandstand i Københavns Havn (ved Langelinje) baseret på en 128 år lang tidsserie. For år 2100 estimerer DMI en stigning for det højeste klimascenarie på 0,52 meter med et øvre konfidensniveau på 0,96 meter. Altså totalt 2,20-2,64 meter over referenceniveauet.

Der er meget langt op til 5 meter, også selvom der argumenteres for, at der er tale om 2.000-års-hændelse. Endelig er det i beregningerne antaget, at stormen har sin udbredelse fra syd. Dette er ikke den dominerende vindretning under stormhændelsers maksimale styrke i Danmark.

Eksempelvis var de fem nyere stormfloder, som genererede de højeste vandstande for København, karakteriseret af vestenvinde (1,3-1,72 meter over referenceniveau). Sandsynligheden for en forekomst af disse forhold i kombination er forsvindende. Andre spørgsmål kan måske rejses i forhold til de økonomiske skadesberegninger, men det vil jeg undlade, da det ikke er min ekspertise.

Klimasikringstiltag skal være gennemarbejdede

Mit mål er ikke at pege fingre, med derimod at pointere at klimasikringstiltag, i hvert fald i denne størrelsesorden, understøttes af vidtgående analyser foretaget af et bredt hold af tværfaglige eksperter. Samtidig skal begrænsningerne i antagelserne for de foreliggende analyser gøres klare for beslutningstagerne.

Der er, for både dette eksempel og generelt, ekstremt store værdier, investeringer og interesser på spil i en størrelsesorden, som i den grad kan og vil påvirke dansk økonomi og vores sårbarhed for klimaændringer.

Lad os derfor grave lidt dybere i mulighederne for klimatilpasning og også anlægge et bredt perspektiv, hvor vi indtænker klimatilpasning i en lidt større beslutningsramme omkring byudvikling. 

Sådanne kombinerede løsninger gør samtidig sfæren for interesse og beslutningstagning langt større og potentielt sprængfarlig. Beslutningsgrundlaget skal derfor være på plads og samtidig være transparent.  

Samtidig understreger ovenstående, at der faktisk er et stort behov for at styrke vores viden om klimaforandringer og konsekvenserne heraf.

Der er en tendens til at fokusere på forskning i teknologier, der kan hjælpe os med at overholde målsætningen om 70 procents reduktion af vores drivhusgasudslip i 2030.

Dette er også ekstremt vigtigt. Men klimaændringerne udfolder sig allerede i dag. Og de stærke klimaforskningsmiljøer på universiteterne kan medvirke til at konsolidere og målrette vores indsats for klimatilpasning, så et beslutningsgrundlag kan træffes på et rationelt og transparent grundlag, og så vi undgår store investeringer, som ikke rammer plet. 

WaterTech følger op på denne sag senere på ugen med svar fra fagfolkene bag stormflodsanalysen.