Vi er dårlige til at holde på regnvandet i byerne

I mange år har vi fokuseret ensidigt på at få regnvandet ud af byerne hurtigst muligt, men en bedre biodiversitet i byerne er en vigtig forudsætning for et indholdsrigt liv. Og det er kun muligt, hvis regnen ikke bliver sendt ud af byen, straks den falder.
Brødtekst

I WaterTechs artikel 'Glemt kildevæld under park kan mindske udtørringen af Københavns søer … måske' gives et eksempel på, hvor kompliceret byernes håndtering af regnvandet er, når modsatrettede målsætninger skal tilfredsstilles.

En arbejdsgruppe om vandkvalitet af regnbetingede udløb fra byer, Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, har undersøgt forskellige forhold vedrørende de kommunale udledningstilladelser for regnbetingede udløb fra byer.

Undersøgelserne viser, at udledningstilladelserne, i overensstemmelse med lovgivningen, kun har fokus på problemer, der relaterer sig til, hvordan vandet føres væk. De ser stort set aldrig på udledningerne i et sammenhængende hydrologisk perspektiv for det pågældende opland, men behandler kun det enkelte nye udløb særskilt uden opmærksomhed på, at udløbet ofte kun er en reelt set lille tilføjelse til de adskillige andre udløb i nærheden.

I de fleste tilfælde har disse øvrige udløb ældre udledningstilladelser med andre betingelser end de nutidige. Det uheldige er, at det sjældent i udledningstilladelserne omtales, at summen af udløbene, dvs. de gamle plus de nye, har en betydelig samlet indflydelse på det vandløb, som modtager udløbene.

En helhedsorienteret forvaltning af regnvandshåndteringen, herunder de regnbetingede udløb, er ønskelig, hvis den bedste afvejning af de kompenserende foranstaltninger skal opnås. Pointen er, at det vand, der trækkes ud af kredsløbet, uundgåeligt påvirker resten af kredsløbet i oplandet.

Regnbetingede udløbs betydning i vandkredsløbet

I en litteratursøgning med stikord som ”regnafstrømningen til vandløb fra urbaniserede områder” dukkede et stort sæt artikler op fra mange lande. De fleste omhandlede velkendte problemstillinger, men der forekommer ofte et hydrologisk aspekt, der normalt ikke omtales i forbindelse med danske forhold og som ikke nævnes i udledningstilladelserne.

Det drejer sig om, at etableringen af de befæstede arealer via urbaniseringen kan reducere en betydelig del af den afstrømning, der passerer ud fra området til søer og vandløb via grundvandet.

Når der etableres byområder med befæstede arealer, påvirkes afstrømningen i vandløbene på følgende måde:

  • Den samlede afstrømning i vandløbet (fx årsgennemsnit) vokser, fordi afstrømningen fra de befæstede arealer sker hurtigere, hvorved fordampningen bliver mindre. I det åbne land udgør fordampningen som bekendt ca. halvdelen af nedbøren; i bymæssige oplande kun 10-20 procent. Dette omtales som nævnt ikke i udledningstilladelserne.
  • De ekstreme afstrømninger i vandløbene under kraftig regn forøges, fordi afstrømningen sker hurtigere. Dette kan medføre oversvømmelse og erosion. Dette aspekt indgår ofte i nyere udledningstilladelser, som derfor normalt indeholder krav om etablering af forsinkelsesbassiner. Kravet om bassiner er også begrundet i forureningsmæssige forhold.
  • Infiltrationen af regnvand til grundvandet bliver mindre, fordi de befæstede arealer ikke længere bidrager. Det betyder, at basisafstrømningen til vandløbene via grundvandet bliver mindre i byerne, og det må derfor formodes at minimumsafstrømningen (fx medianminimum) reduceres, men dette omtales ikke i udledningstilladelser. Det er velkendt, at vandløbs minimumsvandføring er vigtig af miljømæssige årsager. Udtørring af mindre vandløb og søer i sensommeren er den ultimative konsekvens af etablering af befæstede arealer.

Det befæstede areal i Danmark udgør kun omkring 3 procent (som landsgennemsnit), men er kraftigt voksende. De befæstede arealers indflydelse på minimumsafstrømningen i de større danske vandløb er normalt ubetydelig, fordi urbaniseringen arealmæssigt kun udgør en lille del af oplandet. Men især for mindre vandløbsoplande nær byer er der som nævnt mulighed for betydelige effekter. Dog er dette ikke generelt dokumenteret, hvilket sandsynligvis skyldes, at der ikke foreligger vandføringsmålinger i de mindre vandløb.

Byplanlægning og biodiversitet

De seneste årtier har der været fokus på at tilbageholde regnvand i byerne som overfladevand både af arkitektoniske, rekreative og af afstrømningsbegrænsende årsager. Successen har ofte være diskutabel, blandt andet på grund af, at vedligeholdelsen af disse by-vandområder med meget uregelmæssig gennemstrømning eller ingen har været undervurderet både økonomisk og praktisk. Hidtil har små bynære vandløb, der fødes med grundvand, ikke haft interesse. De er ofte rørlagt mange år tilbage.

Biodiversitet er i de seneste år blevet et vigtigt element i byplanlægningen. Flere større byer har udarbejdet en strategi for biodiversitet. Dette punkt har vist sig at have en betydelig folkelig appel, og alt peger på, at biodiversitet vil blive et vigtigt emne for samfundets fremtidige udvikling både i forhold til det åbne land og i forhold til byerne. I denne sammenhæng kunne mindre vandløb, der fører vand hele året, få en rolle i den økologiske sammenhæng i bymiljøet.

Vandindvinding og minimumsvandføring

I Danmark er den største negative effekt på minimumsvandføringen i vandløbene utvivlsomt indvinding af grundvand til vandforsyning og til vanding af afgrøder. Denne problemstilling har indgået i myndighedernes vandplanlægningen i mere end 50 år.

Den pågående centralisering af både vandforsyningen og spildevandsrensningen i kommunerne ændrer de hydrologiske forhold og vandløbsafstrømningen i større eller mindre grad. Dog skal nævnes, at vandindvindingen i visse tilfælde kan medvirke til at holde minimumsvandføringen oppe, fordi det vand, som udledes fra renseanlæggene til vandløbene, netop har sin oprindelse i grundvandet. En langtidsanalyse af minimumsafstrømningen i bynære vandløb kunne belyse disse effekter.

Kontrolleret infiltration til grundvandet - LAR

Der har været arbejdet med kontrolleret infiltration af regnvand (LAR) i flere årtier blandt andet ud fra det udmærkede argument, at LAR kan reducere afstrømningen i selve afløbssystemet. Men der synes som nævnt ikke at eksistere danske undersøgelser, der påviser, at etablering af befæstede arealer har haft negativ indflydelse på minimumsafstrømningen i bynære vandløb.

Sandsynligvis kunne sådanne undersøgelser vise resultater, der kunne begrunde en yderligere anvendelse af LAR.

Det er velkendt, at LAR har sine begrænsninger, fordi infiltrationskapacitet og hydraulisk ledningsevne varierer meget i overfladejordlagene i de danske landskaber. Derfor er LAR ikke en universalløsning for alle lokaliteter, men i rigtig mange tilfælde fungerer det fint. Med baggrund i hydrologiske vurderinger og modelleringer ville det kunne dokumenteres, at LAR også kan bidrage til at holde vand strømmende i mindre bynære vandløb året rundt. LAR er langt bedre til at udglatte og forsinke afstrømningen, end regnvandsbassiner er.

Sammenfatning og anbefaling

Der er ovenfor argumenteret for, at samfundets håndtering og forvaltning af de regnbetingede udløb fra byer med fordel kan ses i et helhedsorienteret hydrologisk perspektiv. Hvis udløbene sættes ind i den faglige sammenhæng, der forklarer vandets kredsløb i byområderne, er der tale om en forenkling af problemstillingen, der vil kunne forbedre forvaltningen af de regnbetingede udløb betydeligt, fordi fordele og ulemper langt bedre kan afvejes og prioriteres mod hinanden.

Et skifte mod en mere helhedsorienteret forvaltning af regnvandets afstrømning i byerne kan næppe klares alene via ændringer af udledningstilladelserne, men må også bringes ind i den tidlige planlægning og udvikling af nye bymæssige arealer. For de eksisterende byområder synes en langsigtet og gradvis ændring at være den eneste mulighed.