Vandløb kan være en bedre og billigere mulighed end afledningstunneller

Københavns forvaltning og forsyningsselskab bør ikke være for ivrige med at anlægge store CO2-tunge betontunneller, inden de grønne overfladealternativer er undersøgt.
Brødtekst

Debatten, om hvorvidt Ladegårdsåen kan ’åbnes’ og hvordan, har nu kørt i mange år. Senest har Københavns forvaltning påpeget, at der er væsentlige juridiske og tekniske udfordringer forbundet med at åbne hovedstadens gamle å-løb.

Vi er sådan set enige i de synspunkter, så det er lidt en åben dør, der sparkes ind. Siden 2017 har vores forslag været at åbne en ’Ny Ladegårds Å’ som et regnvandsteknisk anlæg i Bispeengen, når Bispeengbuen rives ned (helt eller delvist). Så udfordringerne er egentlig løst. Vores rapport indgår som en del af grundlaget i de igangværende forundersøgelser af nedrivningen af Bispeengbuen i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Vandløb er en velkendt teknik

En Ny Ladegårds Å vil betyde, at det rør under jorden, som vi i dag kalder Ladegårds Å, kan fortsætte som i dag. Det er vigtigt at have en lukket streng til rent vand fra Utterslev Mose og Emdrup Sø til de Indre Søer. En Ny Ladegårds Å med volumen kan så designes og placeres hydraulisk korrekt oven på iht. vandets vej gennem byen, uden at man lukker det gamle Ladegårds Å-rør.

En Ny Ladegårds Å til magasinering af regnvand har mange fordele. Der kan opsamles og renses forskellige kvaliteter af vand (skybrud, pladsvand, tagvand osv.) – evt. med recirkulering - til en kvalitet, så det kan udledes til det gamle Ladegårds Å-rør og til Søerne. Det betyder, at i stedet for at hælde regnvandet i en kloak, så åbnes en Ny Ladegårds Å, hvor vandet renses lokalt og bidrager til vandtilførslen til Søerne. I de senere år er det blevet pinagtigt tydeligt, at Søerne mangler vand i vores nuværende klima med tørke og hedebølger.

København kommune kender udmærket til at lave regnvandstekniske anlæg som vandløb, for det greb bruger man i det gode Harrestrup Å-projekt. Grebet har været afgørende for, at Harrestrup Å i de kommende år går fra at være en åben kloak for ti kommuner til at være Danmarks største naturgenopretningsprojekt, hvor der er klare regler for udledning af regnvand (ikke kloakvand) og en tydelig økonomisk fordelingsnøgle baseret på vandoplandene.

Harrestrup Å-projektet er meget inspirerende, da det sikrer økonomi til kvalitet i vandløbsprojekterne og fordeler udgifterne mellem kommunerne baseret på objektive kriterier. Bispeengen skræver ligesom Harrestrup Å over flere kommuner - den historiske Ladegårds Å udgør netop kommunegrænsen mellem Frederiksberg og København!

Bispeengen egner sig godt til å-projekt

Vi anerkender, at det lige nu er usandsynligt at åbne alle byens gamle vandløb på én gang. Den miljømæssigt, økonomisk og teknisk fornuftige vej frem er at åbne delstrømme, når muligheden byder sig, der hvor det giver mening som regnvandstekniske og rekreative anlæg – og her er Bispeengen en rigtig god kandidat:

Bispeengen er et naturligt lavtliggende tørlagt å-løb, som ligger meget langt fra havet. Det er derfor meget dyrt at etablere afledningstunneller – cirka 422 millioner kroner til Sct. Jørgens Sø og op mod én millard, hvis det skal i havnen i stedet. Vandet i Bispeengen er dermed det dyreste vand, liter for liter, at komme af med i hele byen.

Alene af økonomiske grunde bør forvaltningen og forsyningen derfor ikke antage fra starten, at der skal laves disse store betontunneller – for hvis udgangspunktet for arbejdet er en traditionel afledningsløsning, så vil overfladeløsninger altid komme til at se marginale og besværlige ud – man kan jo bare lave tunnelen lidt større, er mantraet.

Københavns kommunes skybrudsplan og forarbejderne til den nye regulering af spildevandsselskaber siger meget klart, at grønne overfladeløsninger koster en tredjedel af traditionelle rørløsninger – hvis man vil finde pladsen til det. Og Københavns politikere har indskrevet i Kommuneplanen, at forvaltningen skal arbejde på en å-park fra Bispeengen og ind ad Åboulevarden.

Behov for en ambitiøs, grøn masterplan

I følgegruppen for skybrudsprojektet har lokaludvalg, borgergrupper og grønne organisationer desuden kritiseret, at forvaltningen og forsyningen ville begynde at projektere de store tunneler og så først bagefter lave en masterplan for området (masterplan er overfladedelen af regnvands- og skybrudsplanlægningen). Det er jo den omvendte verden og slet ikke i borgernes interesse.

Der bør i stedet fremlægges en visionær og meget ambitiøs grøn masterplan, og så kan man derefter tage stilling til, hvor mange rør der bliver brug for - de dyre betontunneller mod Sct. Jørgens Sø bør være absolut sidste udvej og ikke førstevalget.

Der er mere på spil end selve økonomien i det konkrete skybrudsprojekt. Politikerne i København har vedtaget en grøn skybrudsplan, som gerne skulle være noget andet og mere end betontunneller og tilhørende CO2-udlening. Det er meningen, at der skal etableres grønne overfladeprojekter, som giver nogle kvaliteter til byen i hverdagen og modvirker andre klimaudfordringer end lige skybrud – fx ekstreme hedebølger og tørke.

Den grønne skybrudsplan er berømt, og Københavns kommune har folk ansat til at rejse rundt og brande den i hele verden. Problemet er, at planen i virkeligheden er ved at blive til stadig flere store betontunneler, CO2-udledning og næsten intet grønt. Der er forskellige gode og mindre gode forklaringer på, hvorfor det er sådan.

Min pointe her er, at Bispeengen måske er den sidste og bedste stor-skala kandidat til at leve op til den grønne skybrudsplan. Hvis København fravælger denne løsning, vil det derfor være udtryk for, at man endeligt opgiver den grønne skybrudsplan i nogen stor skala og tager et betragteligt omdømmetab med – jeg vil vurdere, at Københavns omdømmetab vil være i milliardklassen.

Spørgsmålet for København de kommende år står dermed mellem betontunneller under Åboulevarden til op mod en milliard kroner, eller at vi giver den grønne skybrudsplan en sidste chance med udgangspunkt i Bispeengen.

Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her