Tør du tænke på vandregningen uden regulering?

I Danmark har vi en lang tradition for at regulere monopoler, fordi det gavner samfundet i sin helhed og forbrugerne i særdeleshed. Det gælder også vandselskaberne, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Brødtekst

Vi har alle behov for adgang til drikkevand og afledning af spildevand. Og vi får det leveret af vandselskaber, der er naturlige monopoler. Uden regulering vil det være en rigtig dårlig kombination.

Monopolerne ville i teorien kunne behandle os, som de finder bedst. Vi har ingen andre steder at gå hen, og vi kan ikke vælge deres ydelse fra, for vi har behov for vand.

Senest har Susan Münster, direktør i Danske Vandvandværker, her i Watertech fremsat et ønske om, at også større forbrugerejede vandselskaber fritages for den økonomiske regulering.

Regulering er til for kunderne  

Det er et velkendt ønske, men værd at holde sig for øje, at reguleringen er til for kundernes skyld – ikke selskabernes. Hos de forbrugerejede selskaber er kunder og ejere de samme. Ejerforholdet ændrer dog intet ved, at også de får gavn af, at selskaberne drives effektivt under konkurrencelignende forhold.

Susan Münster argumenterer med unødvendigt bureaukrati, som optager tid fra det vigtige arbejde. Ingen er interesseret i unødvendigt bureaukrati - heller ikke os.

Spørgsmålet er, om en del af 'det vigtige arbejde' vil være at sikre en effektiv drift. Og det er netop det, der er formålet med den økonomiske regulering.

Forsøger at mindske unødvendig bureaukrati

Hvert år skal selskaberne indberette oplysninger om driften til Forsyningssekretariatet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Vi benytter de data til at fastsætte økonomiske krav til hvert enkelt af de større vandselskaber med henblik på, at der skabes konkurrencelignende forhold, så ledelserne kan tilstræbe effektiv drift.

Vi bestræber os på at gøre den indberetning så enkel og byrdefri som muligt. Men vi bestræber os også på at stille retvisende krav - og det kræver adgang til data.

Der er først og fremmest tale om data fra vandselskabernes årsregnskaber, som de alligevel skal udarbejde. Så er der specifikke oplysninger om vandselskabernes aktiver og drift, som vi må forvente, at effektive vandselskaber allerede har et overblik over.

Og skulle de ønske at hæve forbrugertaksterne til finansiering af nye projekter m.v., så skal vi også have oplysninger, der viser, at det er nødvendigt.

Regulering giver økonomisk gevinst  

Gør vi regnskabet op, kan vi se, at reguleringen har reduceret vandselskabernes samlede driftsomkostninger med cirka 145 millioner kroner årligt. Det er mere end faktor ti af, hvad det koster at drive Forsyningssekretariatet.

Samtidig står det klart, at danske forbrugere og virksomheders samlede vandregning alt andet lige ville have været 1,9 milliarder kroner højere i 2019, end den havde været uden økonomisk regulering de seneste ti år.

Og vores beregninger viser, at der stadig er et betydeligt potentiale, der kan realiseres til gavn for alle os, der drikker vand. På den baggrund ville det blive dyrt for forbrugerne at vende tilbage til tidligere tiders 'hvile-i-sig-selv', som Danske Vandværker foreslår.