Skadelige fluorstoffer fundet i flere boringer landet over

Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget henvendelser fra en række kommuner om, at vandværksboringer og drikkevand overskrider nyligt skærpede miljøkrav. Fundene sætter vandforsyningen under yderligere pres. Ekspert frygter, at vi kun ser toppen af isbjerget.
Svendborg Kommune har nu lukket for en vandværksboring på grund af forurening med evighedskemikaliet PFHxS og kan ikke afvise, at borgere i årevis har drukket vand med potentielt sundhedsskadelige mængder af den bioakkumulerbare miljøgift.
Få fuld adgang til WaterTech?
WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.
Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

Fynsk forureningskilde er et mysterium

For Svendborg Kommune er kilden til forureningen lidt af et mysterium, selvom de tidligere har haft lokaliseret en brandstation omkring en kilometer nordvest i opadgående terræn for den sløjfede boring ved det nu nedlagte Hovedværket.

Grundvandsstrømmen vurderes at løbe fra nordvestlig retning, men kommer først forbi de fire andre vandværksboringer, der leverer vand til Sørupværket, før vandet strømmer videre gennem byen og ned forbi den PFHxS-forurenede boring.

»Den står lidt for sig selv og ligger 'i læ' af de andre boringer. Vi forventede, at hvis vi fandt PFAS i dem, så ville vi enten finde det i mindre grad i den her boring eller slet ikke. Men det er altså ikke sådan, at det har været. Vi ved ikke hvor forureningen kommer fra,« siger Jakob Nørby, der er geolog og arbejder med drikkevandet i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune.
Illustration: Jakob Nørby / Svendborg Kommune
Fakta om giftige fluorstoffer

De såkaldte per- og polyfluorerede alkylerede stoffer (PFAS) kaldes populært også fluorstoffer, men må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i f.eks. tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.

De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i nogle af de populære vandtætte skaljakker, plastmaling og slip-let-pander.

Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. På SDU har man f.eks. aldrig analyseret en blodprøve, der ikke indeholdt PFAS.

Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.

De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS-skum var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFAS'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt.

Fluorstofferne har en lang nedbrydningstid i naturen, og de hober sig op i organerne på dyr, og i mennesker regner man med en halveringstid for PFOS på fem år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedsskemikalier.

Stofferne kan give forhøjet kolesterol og lavere fødselsvægt samt medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret.

PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt af EU i december 2016 med virkning fra 2020. Det er (med få undtagelser) forbudt at importere og sælge produkter med PFOS, og stoffet bliver udfaset globalt.