Risiko for reaktivering af gamle forureninger ved etablering af LAR-løsninger

Klimaløsninger med lokal afledning af regnvand (LAR) er ofte både billigere og bedre for miljøet end at renovere hele kloaksystemet. Man bør dog sikre sig, at en øget infiltrationsmængde ikke medfører reaktivering af eksisterende forurening i undergrunden, skriver lektor og ph.d. i geofysik.
Brødtekst

Klimaforandringerne kræver håndtering af stigende mængder nedbør. Både i form af hyppigere og kraftige nedbørshændelser, men også grundet en generel større nedbørsmængde.

Den øgede nedbørsmængde betyder, at kloaknettet i mange tilfælde overbelastes med oversvømmelser til følge. De vil derfor skulle opdimensioneres til at håndtere den større nedbørsmængde.

Et billigt og miljømæssigt bedre alternativ kan i mange tilfælde være at etablere LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Dermed kan regnvandet forsinkes eller helt frakobles kloaknettet. LAR-løsninger kan i mange tilfælde, som en sidegevinst, øge den rekreative værdi af et område og bidrage til øget grundvandsdannelse. 

Inden man bliver alt for begejstret, er det dog nødvendigt at forholde sig til undergrunden på den lokalitet, hvor en LAR-løsning planlægges.

Det oplagte spørgsmål om, hvorvidt undergrunden kan bortlede vandet, besvares ved den infiltrationstest, som er et krav i ansøgninger til kommunerne. Desuden er den eksisterende anbefaling, at bunden af infiltrationsløsningen er minimum en meter over grundvandsspejlet for at godtgøre, at der er rum til vandet.

Risiko for reaktivering af eksisterende forureninger

I tillæg hertil er det nødvendigt at forholde sig til undergrunden i forhold til områdets tidligere anvendelser.

I mange byområder har tidligere tiders anvendelse lokalt efterladt forureninger i undergrunden. Særligt hvor tidligere industriområder opsluges af ekspanderende byområder og omdannes til boligareal.

Når regnvand infiltreres til undergrunden, hæves grundvandet lokalt. Dermed kan infiltrationsløsninger risikere at reaktivere sådanne forureninger i nærheden. Også i landområder kan problematikken med aktivering af forurening være relevant, eksempelvis hvor tidligere anvendelse til konventionelt landbrug har efterladt pesticider, særligt i forbindelse med vaskepladser.

For at reducere risikoen for reaktivering af eksisterende forureninger i undergrunden ved etablering af LAR-løsninger har VIA University College sammen med Aarhus Kommune, Rambøll, Aarhus Vand A/S og Region Midtjylland oprettet en vejledning, så forundersøgelser foretages i et passende omfang i forhold til risikoen i et givet område.

Arbejdet blev sponsoreret af Miljøministeriets miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) og kan findes på deres hjemmeside.

Figur 1
Illustration: Anna Bondo Medhus

I forbindelse med arbejdet fik projektet sparring fra en advokat til at tolke reglerne på området.

Herved blev det klart, at ansvaret for en eventuel reaktivering af eksisterende forurening i undergrunden, som følge af en etableret nedsivningsløsning, formentlig vil påhvile kommunen, som er den myndighed, der har tilladt anlægget.

Dermed bør det være i kommunernes interesse at foretage en passende screening af et område forud for tildeling af nedsivningstilladelser. 

Tidlige forundersøgelser kan reducere risiko og omkostninger.

Det er altid mest optimalt, hvis forundersøgelser foretages tidligt i et projekt.

Dermed kan boligområder og infiltrationsbassiner placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til fundering, grundvand og afledning af regnvand. Samtidig reducerer forundersøgelserne risikoen for hindringer og fordyrende erkendelser senere i et projekt.

Uheldigvis er det ofte sådan, at undergrundsforhold først overvejes, når den overordnede plan er fastlagt. Dermed opgives muligheden for at spare penge ved optimering af projektplanen i forhold til undergrundsforholdene. 

Ved etablering af LAR-løsninger med infiltration bør man overveje, hvor vandet strømmer hen. Det er både i forhold til eksisterende omgivende og planlagte bygværker, men også i forhold til eksisterende forureninger, som måtte findes i undergrunden. 

Forureninger i undergrunden

Såfremt forureninger forefindes i undergrunden nær en planlagt nedsivningsløsning, skal det vurderes, om den risikerer at blive reaktiveret, når det nedsivende regnvand hæver grundvandet lokalt.

Her er det både væsentligt at forholde sig til typen af forurening, placeringen af vandførende lag og eventuelt placering af gamle rør, som kan være omgivet af vandførende materialer.

Ud over V1- og V2-kortlagte grunde anbefales det, at man forholder sig til områder, der er udgået af kortlægningen. Et område kan nemlig være endt i denne kategori eksempelvis på grund af områdets anvendelse som industriområde.

Når et industriområde omdannes til boligområde, ændres anvendelsen og dermed de krav, der vil være til grunden. Ligeledes kan tilføjelsen af nedsivningsløsninger på en grund betyde, at forudsætningerne for at lade en grund udgå af kortlægning ændres.

I forhold til begravede olietanke foreslås det, at sådanne antages at findes ved huse, der er ældre end etableringen af fjernvarme eller naturgas i et område, selv hvis disse ikke er registreret i BBR. Potentielt forurenede fyldmaterialer i et område bør man ligeledes forholde sig til. Særligt ved etablering af nye boligområder skal man desuden forholde sig til afsmitning fra byggematerialerne. 

Illustration
Illustration: Anna Bondo Medhus

I vejledningen findes en tabel over stofgrupper, hvoraf det fremgår, hvilken arealanvendelse de ofte hidrører fra, samt hvilken risiko de typisk udgør i forhold til LAR-løsninger.

Eksempelvis er tungmetaller under normal pH relativt immobile og dermed sjældent et problem i forhold til infiltration, imens for eksempel phenoler er meget mobile og dermed i højrisiko for reaktivering ved etablering af LAR-løsninger.

Hydrogeologisk kortlægning

Konstateres det, at der er en forurening i nærheden af den planlagte nedsivningsløsning, skal det undersøges, hvorvidt denne er i risiko for reaktivering.

Afhængig af tilgængelig information og kompleksiteten af undergrunden anbefales en geofysisk kortlægning til at bestemme forløbet af vandførende lag imellem boringer i området. Grundet omkostningerne vil privatpersoners projekter ofte overgå til traditionel regnvandshåndtering i dette tilfælde, hvor det for større projekter fortsat kan være rentabelt at fortsætte undersøgelserne.

Afslører kortlægningen, at der kan være risiko for reaktivering af forureningerne, kan man vælge at stoppe projektet. I tilfælde, hvor der kan være tvivl om reaktiveringen, kan hydrologisk modellering udføres for at undersøge risikoen nærmere og be- eller afkræfte den identificerede risiko. 

Ved at følge vejledningen kan risikoen for reaktivering reduceres og kommunerne kan uddele tilladelser med større sindsro.