Regnvand og klimatilpasning ødelægger spildevandsrensningen

Spildevandsselskaberne kan kun opkræve for spildevandsomkostningen, mens det er regnvandshåndteringen og klimatilpasningen, der dræner kassen hos selskaberne. Og den nye regel om 100 procents takstfinansiering af klimaprojekter er asocial, mener direktør for Mariagerfjord Vand.
Brødtekst

Det er uomtvisteligt at spildevandsrensning bliver dyrere og mindre effektiv, jo mere uvedkommende vand der kommer med spildevandet ud på renseanlægget. Det er en af årsagerne til at der de sidste 50 år er udført tostrenget kloakering (separatkloakering) i Danmark, med den fordel at spildevandet forholdsvist billigt, kan samles på centrale rensningsanlæg, med bedre og billigere rensning til følge.

Regnvandet derimod, kan udledes til holdbare recipienter, så tæt på hvor det falder som muligt og hvor det også løb hen, før der blev bebygget. Det hele bliver samlet kaldt spildevand. Derudover er der drænvand og vandløb, som behandles for sig.

De sidste 10 år er der blevet suppleret med heftigere og oftere skybrud; årsnedbøren ser ud til at stige; stormfloderne med oversvømmelser til følge, forekommer oftere og det generelle vandspejl i havene stiger og stiger (måske) kraftigt allerede indenfor de næste 30 år.

Derudover er der til stadighed store hensyn at tage til natur og miljø, således det ikke er spildevandspåvirkninger der er hovedårsagen til vandkredsløbet, natur og fauna påvirkes negativt.

De ovennævnte opgaver finder vi i spildevandsselskaberne naturligt at varetage anlæg og drift af og er også klar på at varetage yderligere opgaver, der er naturlige i forhold til de øvrige opgaver vi har, og ikke kollidere med, at dem der har nytte af det også har pligt til at betale for ydelsen.

Det er ikke rent fagligt, at regnvand og klimatilpasning ødelægger spildevandsrensningen, men betalingsmæssigt, da spildevandsselskaberne kun kan opkræve for spildevandsomkostningen, mens det er regnvandshåndteringen og klimatilpasningen der dræner kassen hos selskaberne. Det skal ændres hurtigst muligt, således det bliver samfundsmæssigt fornuftigt at håndtere de forskellige problemstillinger, med baggrund i at alle der har fordel af investeringerne også bidrager med betalingen.

Vandforsyningsloven mangler begrænsninger

Spildevandsselskaberne er, efter Vandsektorloven, sat i verden som hvile-i-sig-selv monopoler, for at håndtere og udføre behandling af spildevand. Det er også en fantastisk ordning, som har været kendt i Vandforsyningsloven, der er rygraden i den unikke danske vandforsyningsstruktur.

Dog har Vandforsyningsloven ingen begrænsninger i, hvad vandet ved den enkelte vandforsyning må koste, men i at vandforsyningen skal hvile-i-sig-selv, og at ingen forbruger må betale mere for samme ydelse end en anden forbruger.

Det er lige modsat for spildevandsselskaberne og det kan efterhånden ikke forsvares, at den primære del af selskabernes omkostninger, skal betales af andre end dem der genererer omkostningen.

Illustrativt kan det beskrives, at hvis de 18 milliarder i erstatning for mink kun skulle betales af dem, der har en minkpels (spildevandsforbrugerne), og at dem der producerer minkpelse (virksomheder) kun skal betale 50 % pr. minkpels, samt at myndighederne der godkender minkproduktionen (veje, parkeringsarealer mv.) ikke skal betale noget pr. minkpels, men i stedet (måske) betale noget i en fremtid, når minkpelsen skal sys om.

Sådan er det indenfor spildevandsområdet i dag, og det bliver bare værre og værre, efterhånden som spildevandsselskaberne skal tage ansvaret for opgaverne nævnt indledningsvist. Og det er ikke fordi vi ikke skal have opgaverne, for vi er de bedste og mest naturlige til at udføre dem, men når vi ikke kan få indtægter for vores ydelser og indtægtsbetalingen er så skæv ved dem vi kan få betaling fra, sammenholdt med en urimelig tilgang fra Konkurrencestyrelsen om effektiviseringer, holder konceptet ikke ret meget længere.

Kæden er hoppet af for 'forureneren betaler'

Baggrunden for at det er kommet så vidt (det er ekspanderet voldsomt de sidste 10 år), er Betalingsloven (lovbekendtgørelse nr. 553 fra 2020), som er en meget gammel traver, der blev født i 1987 og trådte i kraft i 1992. Siden er der tilføjet enkelte paragraffer, men hovedindholdet, sammen med de 5 bekendtgørelser der følger loven, er fortsat, at 'forureneren betaler' skal være det gældende element i loven. Og det er her kæden er hoppet af, og det er blevet aldeles svært at få kæden til at blive på.

Betalingsloven var stærkt påkrævet da den kom i starten af 90’erne, da der før den kom, var ca. 273 forskellige opkrævningsformer i Danmark, med enorme forskelle i opkrævning for spildevandsrensning, som Miljøbeskyttelsesloven påbød kommunerne at gennemfører.

Det var miljøet og specielt belastningen af recipienter der var hovedsigtet med den første Betalingslov, herunder 'forureneren betaler' og 'hvile-i-sig-selv' som de grundlæggende præmisser. I loven blev der dog fra start indføjet 4 basale forhold, som har givet udfordringer, fra loven trådte i kraft i 1992 til i dag, hvor det giver daglige udfordringer at drive et spildevandsselskab:

  • Der blev fastsat et fast tilslutningsbidrag på 30.000 kr./boligenhed og pr. 800 m2 erhvervsareal, hvoraf de 60% er for spildevand og 40% for overfladevand (regnvand). Beløbet er + moms og er pristalsreguleret, således det i dag er ca. 50.000 kr. + moms.
  • Når en ejendom er opkrævet engang, kan der ikke fra den samme grund opkræves yderligere tilslutningsbidrag. (der har kørt og kører retssager på det grundlag, fordi loven er så ufuldstændig i sin formulering)
  • Når en ejendom har betalt for tilslutning af overfladevand, kan der ikke opkræves driftsbidrag for afledning af overfladevand. (det betyder at alle spildevandsselskabernes omkostninger til håndtering af overfladevand (og det er mange penge), bliver finansieret via spildevandsbidraget, ved opgørelse af forbrugt vand på et vandur)
  • Kommunale og private vejarealer der afleder overfladevand til spildevandsselskabernes ledningssystem skal ikke betale driftsbidrag jævnfør ovenstående, men i loven er indført, at den stedlige kommune om året, skal betale op til 8% af anlægsomkostningerne spildevandsselskabet har til at renovere ledningsanlæg der er berørt af overfladevand eksklusive renseanlæg. (Ved renoveringer (primært separatkloakering) har alle gennemførte studier vist at vejarealet bidrager alene med 15 – 25 % af anlægsomkostningerne. Efter der er indført klimatillæg ved dimensionering, stiger omkostningen til vejarealerne ved separatkloakering til 20 – 35 % af anlægsomkostningen.)

Der gik også 14 år fra loven blev vedtaget, til der i 2001 kom en vejledning til loven. Vejledningen medførte desværre endnu større usikkerhed om hvordan loven skal tolkes, og vejledningen er stadig gældende.

Op ad bakke at opkræve omkostninger retfærdigt

Ovennævnte fire forhold gør i sig selv, at det har været op ad bakke at opkræve omkostningerne retfærdigt. Ved de to første forhold, er det manglen på hjemmel til at opkræve den reelle forskel mellem hvad der tidligere er betalt tilslutning for og hvad der kan opkræves af tilslutning ved de ønskede ændringer.

Hele §2 i loven omhandler opkrævning og er så utydelig udformet, at ikke engang domstolene kan finde fælles fodslag. Senest bekræftet ved en dom i Østre Landsret den 28. januar 2020, hvor dommen blev ændret 180 grader i forhold til Byretten. For os professionelle brugere af Betalingsloven, svarer Østre Landsrets dom til at konkludere, at undtagelser kommer før reglen. Så bliver det rigtig svært at agere for alle parter i fremtiden og der kommer et væld af retssager, da den sætter 'hvile-i-sig-selv'-princippet ud af drift.

Siden Vandsektorloven trådte i kraft i 2010, har gratis tilslutningsafgift for nye boligenheder på eksisterende kloakerede grunde, kostet de øvrige tvungne interessenter i kloakforsyningen over 1 milliard kr. på landsplan. Det kan kun finansieres ved at hæve taksten. Derfor er det nødvendigt at få præciseret i loven, at der skal betales tilslutningsbidrag pr. boligenhed, uanset hvilken konstruktion man befinder sig i.

Der skal selvfølgelig fratrækkes det der er betalt for tidligere, men som samtidig betyder, at man ikke kan få betaling for overtagelse af et anlæg, hvis man ikke særskilt har betalt tilslutningsafgift for pågældende anlæg.

Tilslutningsbidrag tager ikke højde for byfortætning

En anden uretfærdighed ved tilslutningsbidraget er, at det aldrig har været tænkt som kostægte i forhold til forsyningens omkostninger ved at kloakere en ejendom, men blev fastsat i 1987 ud fra gennemsnitsbetragtninger om hvad byggemodningsomkostningerne, alt inklusive, var for forsyningen.

Siden 1987 er der kommet skærpede krav om rensning af spildevand, som har medført større omkostninger for forsyningerne, end pristalsreguleringen har reguleret.

Derudover var det nærmest ukendt at udstykke i allerede kloakerede områder, da loven blev vedtaget. De sidste 20 år er der begyndt at ske byfortætning, hvor der mange gange skal etableres nye tilslutninger til nye ejendomme. Sådanne tilslutninger koster mindst 2 – 3 gange tilslutningsbidraget at etablere. Derfor bør der indføres et tillæg til tilslutningsafgiften, for tilslutninger i allerede kloakerede områder. 

Taksthævninger og trappemodel rammer skævt

Hver gang taksten hæves i et forsyningsselskab, går det mest ud over pensionister, enlige og småbørnsfamilier, da disse grupper har et højere vandforbrug per husstand end de øvrige. Det forværres for pensionister og enlige i alle de forsyninger der opkræver fastbidrag ud over det variable (ca. 90 % af forsyningerne opkræver fast bidrag), da jo mindre vandforbrug du har, jo dyrere bliver det pr. kubikmeter.

Den variable mængde, er pr. lov, fastsat til at være den vandmængde den enkelte husstand forbruger af drikkevand om året. Loven siger også at det er vandværkets vandur der skal aflæses. Det er selvfølgelig en upræcis opgørelse, men en præmis der er til at leve med, hvis det der afregnes efter vanduret kun er spildevandsudgifterne. Men det er der gjort hærværk på gennem tiden. Dels den ovenfor nævnte skævhed i tilslutningsbidragsbetalingen, men være endnu den såkaldte Trappemodel lov fra 2013, der trådte i kraft 1. januar 2014.

Trappemodelbekendtgørelsen giver virksomheder rabat på afledning af spildevand, med 20 % rabat på forbruget mellem 500 – 20.000 m3/år og 60 % rabat på forbruget over 20.000 m3/år. Bekendtgørelsen blev vedtaget i forbindelse med en Vækstpakke for industrier i Folketinget.

Mig bekendt er det en af de eneste Vækstpakker der finansieres individuelt ud fra hvor uheldig du er bosiddende i Danmark (hvor de pågældende industrier er beliggende) og derefter hvor stort den enkelte husstands vandforbrug er. Der bliver man inddraget i et lotterispil, uden at have købt lodder.

I Mariagerfjord Kommune, hvor jeg er forsyningsdirektør, betød det en stigning af den variable takst på over 4 kr./m3, da vi har mange spildevandsproducerende virksomheder. Da kun ca. 75 % af husstandene er tilsluttet offentlig kloak, er de sidste 25 % af husstandene sluppet uden udgift.

Hvis man går til Nordsjælland, er jeg ikke sikker på de overhovedet kender bekendtgørelsen. Det kan man kalde en virkelig skæv finansiering af en vækstpakke. Utroligt at Rigsrevisionen har ladet den passere. Trappemodellen svarer til at vedtage at skraldespandene ved ulige husnumre skal være 100 kr. billigere end ved lige husnumre, fordi solen skinner mere på de lige. Trappemodellen bør afskaffes hurtigst muligt og erstattes af objektive rabatter, som der er mulighed for under Vandforsyningsloven.

Udvidelser udløser ikke ekstra tilslutningsbidrag

For virksomhederne findes der yderligere en bekendtgørelse om særbidrag. Den har som udgangspunkt det sigte, at 'forureneren betaler' bliver effektueret. Efter en ny bekendtgørelse fra 2015, er det blevet en mere fornuftig ordning, selvom virksomhederne får ca. 25% rabat på stofkoncentrationerne og at den spildevandsmængde der kommer ikke målt (regnvand, drænvand og indsivning) til renseanlægget, tillægges de almindelige forbrugere, før det udløser særbidrag.

Det der ikke er i orden er, at udvidelser af virksomheder med yderligere spildevandsmængder, ikke udløser ekstra tilslutningsbidrag. Der ramler den sammen med de øvrige regler om tilslutningsbidrag.

Det bør ændres, således at det nuværende 60% spildevand og 40% overfladevand bliver opdelt i 20% renseanlæg og transmissionsledninger, 40% spildevandsanlæg og 40% overfladevand i tilslutningsbidrag. Et 20% bidrag skal udløses hver gang der ansøges om for eksempel 5 PE ekstra belastning. En PE (personækvivalent) er en belastningsregneenhed for spildevand indenfor organisk stof, kvælstof og fosfor og svarer til en almindelig persons årsleverancer.

Underligt med finansiering af tilslutning til offentligt system

Der findes også bekendtgørelse om spildevandsforsyningers finansiering af dårligt bemidlede borgere, som får påbud om tilslutning til det offentlige kloaksystem. Den hænger sammen med Betalingslovens §7b, om forsyningsselskabers finansiering af individuel rensning, for ejendomme der påbydes forbedret rensning.

I min optik er det en underlig ordning, at husstande der har individuel rensning (typisk septiktank og nedsivningsanlæg) skal finansieres af dem der er kloakeret, når deres eget ikke virker, og når deres tvungne omkostning til rensning er under en fjerdedel i forhold til de offentligt kloakerede, og rensningen i septiktanken og nedsivningsanlægget er en fyrretyvendedel af den offentlige rensning. De burde selv spare op til at blive tilsluttet med det fulde beløb (jeg bor selv på ejendom med septiktank og nedsivningsanlæg).

Omkostningen ved nærværende er størst for de forsyninger der ligger i sårbare recipientområder, da det er der påbuddene udløses. Samlet er det en lille omkostning for forsyningerne, men det gør det ikke mindre forkert, at 'forureneren betaler' princippet er sat helt ud af kraft på dette område.

Samtidig er truslen fra nedsivningsanlæggene mod fortsat pesticidfri grundvand sandsynligvis betydeligt større, end den er fra den kemi, som landmændene sprøjter ud på deres marker.

Ændring af medfinansierings-bekendtgørelse er det værste

Den sidste bekendtgørelse jeg nævner, er også den værste, Bekendtgørelse om medfinansiering af klimasikring, som lige er blevet ændret ved årsskiftet. Vedtaget ud af det blå af Folketinget, efter forhandling med KL.

Baggrunden var de store skybrudshændelser de sidste 10 år sammen med den begrundede frygt om havstigninger de kommende årtier på grund af højere temperatur i verden. Håndteringen af klimatilpasning er helt oplagt at overdrage til forsyningsselskaberne, da vi har knowhow, erfaring, kompetencer mv. til at håndtere det, men det er ikke det samme som betalingen udelukkende skal ske fra forsyningens forbrugere.

Fuld finansiering fra forsyningen = takstforhøjelser, som betales skævt ud fra et vandforbrug. Overfladevandet der skal håndteres indenfor kloakerede områder, fordeler sig i Mariagerfjord Kommune ca. med 30% fra husstande, 40% fra vejarealer og 30% fra erhvervs- og industriarealer.

De sidste får rabat efter Trappemodellen. Vejejerne betaler 0 kr. til driften og maksimalt 8% af anlægsomkostningerne om året i overfladevandskloakerede områder. Det betyder at husejerne, fortsat med pensionister og enlige som mest betalende, allerede betaler ca. 80% af forsyningens udgifter til håndtering af overfladevand.

Indfør 'belasteren betaler'-princip

Når man snakker om 100% finansiering, er det 30% af interessenterne der skal betale 80% af omkostningerne. Det er i mine øjne meget asocialt og fremmer ikke 'forureneren betaler' princippet.

Derfor er det nødvendigt at få indført et begreb der hedder 'belasteren betaler' for overfladevand og afskaffet både maks. 8% vejbidrag og medfinansieringsordningen. 'Belasteren betaler' skal være et fast bidrag pr. arealenhed der er tilsluttet offentlig kloak.

Jeg foreslår et fast bidrag pr. påbegyndt 1400 m2, da 1400 m2 er grænsen hvor en almindelig boligparcel kan udstykkes. 'Belasteren betaler'-afgiften vil være ens indenfor en kommunegrænse, men sandsynligvis meget forskellig fra kommune til kommune, grundet det forskellige behov for klimatilpasning og øvrig drift af overfladevandet, som også afhænger af hvilke recipienter der kan udledes til.

Regler for separatkloakering skal også opdateres

Ovennævnte har alt sammen rod i Betalingsloven, men der er yderligere to uretfærdigheder med stor betydning for den enkelte forbruger.

Den første er Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om separatkloakering. Separatkloakering, som er adskillelse af spildevand og overfladevand i hvert sit system, er en forudsætning for mindre forurening af recipienter med spildevand, bedre drift af renseanlæg og ikke mindst en vigtig forudsætning for omkostningseffektiv klimatilpasning.

Der bruges milliarder om året af forsyningerne på separatkloakering, men separatkloakeringen har ingen værdi, hvis ikke den bliver gennemført helt ind på den enkelte ejendom. Den private ejendomsret skal selvfølgelig respekteres, men det er nødvendigt, at spildevand får samme status og rettigheder som vand-, varme- og elforsyninger har, således der kan udføres en kontrol af, at almindvældets anlæg ikke ødelægges fra den enkelte ejendom.

Metoden kan være at alt dokumentation for at kloaksystemet er udført korrekt, herunder af en autoriseret kloakmester, på privat ejendom skal indleveres til og godkendes af den stedlige forsyning. Påbud og andre myndighedsforhold skal stadig ligge ved kommunen som myndighed. Hvis en ejendom ikke har udført sine kloakinstallationer korrekt, kan forsyningen opkræve dobbelt variabel takst fra den pågældende ejendom, til den nødvendige dokumentation for at det er bragt i orden forelægger.

Billigere at brænde biogas af end udnytte energien

Det sidste forhold der har betydning for den enkelte forbrugers betaling for rensning af spildevand, hænger sammen med klimaproblematikken. Selve renseprocessen af spildevand er forholdsvis energitung, da hovedingrediensen er luft, som det koster meget energi at producere og som genererer meget spildvarme.

Efter rensningen er det behandlingen af restproduktet slammet, der er den dyrere spiller, hvor en udrådning (biogasanlæg) mindsker slammængden 30 – 40% og er en mindre smittekilde end ikke udrådnet slam. Disse restprodukter fra spildevandsrensningen har lovgiverne sidestillet med den kommercielle energiproduktion, hvor tilladelser er regulerede efter maksimale tilladelser (kvoter) med tilhørende tilskud og afgifter.

Det passer absolut ikke til spildevandsbranchen, hvor vi via Miljøbeskyttelsesloven er forpligtiget til at modtage og rense alt offentligt spildevand. Da spildevand kan variere betydeligt fra dag til dag, er det ikke muligt at indpasse energiproduktionen efter et kvotesystem. Da det samtidig er restprodukter fra vores rensning, er det billigere for os at brænde gassen af på en fakkel (til stor skade for klimaet) end at investere i forarbejdningsanlæg, så energien kan udnyttes som et element i opnåelse af de 70% klimareduktion af CO2.

Den enkle måde er at vedtage, at energi produceret af et selskab omfattet af Vandsektorlovens §2, stk. 1, kan afgiftsfrit udnytte produceret energi i egen produktion, og kan afgiftsfrit sælge eventuel overskydende energiproduktion til mulige aftagere. Det vil kunne bidrage med 1 – 2% af CO2 mængden der skal findes, og samtidig skabe grobund for endnu større effektiviseringer i spildevandsbranchen, som er nødvendig for at opnå ovennævnte klimamål.

Alle ovennævnte forhold betyder i en forsyning som Mariagerfjord Vand, at den variable afgift mindst vil kunne nedsættes fra de nuværende 35 kr./m3 til 25 kr./m3, selvom Mariagerfjord Kommune har betalt 8% i vejafgift siden 2007 og at virksomhederne (20 stk.) betaler særbidrag. Tallet vil selvfølgelig variere fra forsyning til forsyning, men bevidner at den nuværende betalingslov for spildevandsanlæg er helt ude af trit med virkeligheden. Logikken i udligningsreformen mellem kommunerne bliver let at forstå, når den sammenlignes med logikken i betalingsloven.

Så kære Folketing, få nu denne lovgivning revideret så hurtigt som muligt, for vores alles bedste. Der skal indføres et fast bidrag pr. arealenhed. Forsyningsbranchen deltager gerne i arbejdet og i al beskedenhed, mener vi at forsyning er for vigtig for samfundet til, at det alene kan overlades til DJØF ‘er og politikere.

Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer