Danmark er godt med ift. at klimasikre mod skybrud, men ikke mod stormflod og havstigninger. Her en af høfderne langs den jyske vestkyst.
Danmark er godt med ift. at klimasikre mod skybrud, men ikke mod stormflod og havstigninger. Her en af høfderne langs den jyske vestkyst.

Foto : Michael Rothenborg

Nye IPCC-vurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag

Danmark har taget højde for en 3 graders temperaturstigning i klimatilpasning til skybrud, men ikke på kystbeskyttelse – selv om vi siden 2015 har været vidende om kommende drastiske havvandsstigninger. Det kritiseres af eksperter, der ønsker fælles retningslinjer, og SF og DI opfordrer til øget tempo. Ministeren fastholder dog tidsplanen.

Temperaturen og havet stiger hurtigere end hidtil antaget – og stormfloderne bliver kraftigere. Det er der kun delvist taget højde for i den kommunale og statslige planlægning, og derfor bør de danske myndigheder hurtigst muligt sikre, at de nye resultater fra FN’s klimapanel IPCC indarbejdes især de mulige havstigninger på op til yderligere 1 meter i dette århundrede og endnu mere fremover.

Det mener professor i klimatilpasning på DTU Miljø Karsten Arnbjerg-Nielsen.

»Det her viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke går, at hver enkelt kommune beslutter, hvor høje digerne og det øvrige sikringsniveau skal være ved kysterne. Vi har brug for nationale estimater og retningslinjer,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

De økonomiske skader er undervurderet

Professor i klima og økonomi på DTU Management Kirsten Halsnæs påpeger, at vores klimatilpasning ved kysterne i dag ikke tager højde for de meget store skader, som stormfloder kan forårsage eller den forventede stigning i hyppighed og intensitet, som den nye IPCC rapport påpeger.

»Kommunerne bør nu understøttes i at foretage detaljerede beregninger over de økonomiske skader ved stormfloder ved kysterne, så en effektiv klimatilpasning kan planlægges,« siger Kirsten Halsnæs.

Hun tilføjer, at en mulighed er at anvende DTU’s nye skadesøkonomimodel, som er gratis tilgængelig og på detaljeret geografisk niveau kan beregne skader ved oversvømmelser af bygninger, veje, rekreative områder, erhverv, kulturelle værdier og turisme.

Nationalbanken har advaret

Karsten Arnbjerg-Nielsen peger på, at Nationalbanken i december 2019 udsendte en analyse om, at ’Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle stabilitet’, hvoraf det bl.a. fremgik, at der allerede er klimaudsatte huse og områder, som er usælgelige eller på vej til at blive det. Det gælder bl.a. dele af Københavns Sydhavn, Kerteminde på Fyn og flere områder i østjyske byer.

Professoren henviser også til en illustrativ vurdering af værdierne langs kysterne fra konsulentifrmaet Natour (se kort nederst) og til en international undersøgelse fra det videnskabelige tidskrift Nature fra 2020. Den pegede på, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor det bedst kan betale sig at bygge diger for at dæmme op for vandmasserne fra havet. 

»Det er den største økonomiske udfordring, vi har – det kan blive større end corona. Og det har vi overladt til hver enkelt kommune. Det går altså ikke; vi kan se, at nogle af dem bygger nyt på områder, der ligger lavt og ved havet, og andre tager ikke de nødvendige beslutninger om at opgive enkelte områder, som man f.eks. gør det i Storbritannien,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Behov for mere fælles retningslinjer

Han peger på, at Kystdirektoratet tidligere havde mere kompetence ift. sikringsniveauet ved kysterne.

»Der var nok behov for forandringer, men de nuværende regler giver svære spilleregler for kommuner og borgere og gør det meget vanskeligt at afgøre lokalt, hvor digerne skal begynde og ende, og hvor høje de skal være,« fremhæver Arnbjerg-Nielsen.

Han synes at Kystdirektoratets nye værktøj Kystplanlægger er fint, men han fastslår, at der er brug for mere fælles retningslinjer – på samme måde, som man har det på skybrudsområdet.

Professor, SF og DI: Det går for langsomt

På skybrud var DTU Miljø meget tidligt ude med anbefalinger til kommuner og forsyninger om at vælge et sikringsniveau på klimatilpasning, der svarede til temperaturstigninger på 3-4 grader. Det skete allerede i 2008, og i 2014 var det indarbejdet af den såkaldte Spildevandskomité under IDA og brancheorganisationen Danva. Tilsvarende har man inden for det sidste år opdateret resultaterne i lyset af de samme data, som indgår i IPCCs rapport.

»Så når IPCC siger 3 grader varmere inden 2100, er vi allerede rigtig godt med i Danmark på skybrudsområdet. Men altså ikke på kystbeskyttelse, selv om vi har haft den nødvendige viden, i hvert fald siden 2015,« fastslår professoren. 

Det var i 2014-2015, at man for alvor regnede på, hvad bl.a. havstigninger og ændringer i stormflod ville betyde for Danmark - ud fra scenarier, der med den nye IPCC-rapport altså kan betegnes som absolut realistiske, måske endda for optimistiske.

Arnbjerg-Nielsen mener ikke, at det går hurtigt nok med den klimatilpasningsplan, som miljøminister Lea Wermelin (S) og en række forligspartier bebudede i november. Og han tvivler også på, at den vil få tilstrækkeligt med elementer, der vil gøre det nemmere at beslutte, hvad der skal gøres – og så gøre det.

SF har opfordret til at fremrykke forhandlingerne om en klimatilpasningsplan, og også DI har understreget, at det haster med en stærkere indsats mod ekstremvejr.

Kommuner beder om flere skal-opgaver

Også kommunerne ønsker mere gang i området. I KL er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget Birgit S. Hansen (S) fra Frederikshavn enig i, at man »er rigtig godt med i forhold til at sikre imod vand fra oven.«

»Men vi mangler lovgivning, der forpligter kommunerne til at samarbejde om at planlægge klimatilpasning, der hvor kyststrækninger og vandløb går på tværs af kommunegrænserne. Mange kommuner samarbejder frivilligt, men opgaven er så vigtig, at den bør være en skal-opgave for kommunerne.«

»I forhold til at sikre landets kyster mod stigende vandstand er det også nødvendigt at se på, hvordan en finansieringsmodel kan se ud,« fremhæver Birgit S. Hansen.

»Som det er i dag, så er det lodsejerne, der har pligt til at sikre sig, men skal det ske, så er det nødvendigt med bedre lånemuligheder og klarere regler for, hvordan udgiften kan fordeles mellem flere lodsejere. Samtidig skal det også være muligt for kommunerne at kunne finansiere klimatilpasninger uden om anlægsloftet, så det ikke bliver et spørgsmål om at prioritere mellem det og eksempelvis at bygge nye skoler og plejehjem. Det skal suppleres med etableringen af en national klimatilpasningsfond, som kan supplere der, hvor det er mest nødvendigt,« mener Birgit S. Hansen, der tilføjer, at  KL har videregivet de forslag til Miljøministeriet, så de kan komme med i den nationale klimatilpasningsplan, der nu skal laves.

Minister henviser til igangværende proces

I en skriftlig kommentar til WaterTech fremhæver Miljøministeriet, at staten understøtter kommunernes indsats med værktøjer og vejledning, hvor der løbende kommer nye værktøjer til. Ministeriet nævner også, at tilskudspuljen til kystbeskyttelse er styrket med 350 mio. kr. (med finanslovsaftale for i år)., så »gode og nødvendige projekter kan gennemføres i kommunerne.«

Og så har ministeriet også sendt denne skriftlige udtalelse fra Lea Wermelin som svar på WaterTechs spørgsmål, om hun vil følge opfordringerne til at øge tempoet:

»Konsekvenserne af klimaforandringerne er store. Alvoren blev igen understreget i FN’s klimapanels nye rapport. Vi står over for en fremtid med højere vandstande, erosion, voldsommere storme og mere regn. Jeg har med bred opbakning i Folketinget sat gang i arbejdet med en samlet national klimatilpasningsplan. Planen skal sikre en klog, langsigtet og sammenhængende klimatilpasning og hjælpe med at løse de mest påtrængende udfordringer. Vi skal se på alle oversvømmelseskilder, for vand kender ingen grænser. Vi skal også se på finansiering, udfordringer i de gældende regler og løsninger, der går på tværs af administrative grænser,« udtaler miljøministeren.

Den oprindelige artikel er opdateret tirsdag kl. 13.15 med citat fra KL.

vand klimasikring danmarkskort

Kortet viser kystområder med høje naturværdier (grøn streg), høje økonomiske værdier (rød streg) og blandede naturværdier og økonomiske værdier (orange streg). Det viser også kystbyer med hhv. høje (rød target) og middel (orange target) ejendomsværdier, samt bølgepåvirkningen (jo kraftigere prikker, jo kraftigere bølger). Kilde: NATOUR Climate, Research, Development & Design m.fl.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

 
Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer