Naturprocesser som klimarobust kystbeskyttelse

Tværfaglighed er fundamentet for klimarobuste og attraktive kyster ikke bare i Danmark, men i hele verden. Det faglige samarbejde på tværs af landegrænser som i Building with Nature-projektet er afgørende for, at vi kommer i mål med ambitionen om at beskytte kysterne med naturen som medspiller.
Brødtekst

Building With Nature (BwN) eller 'at bygge med naturen' er en anderledes måde at tænke kystbeskyttelse på.  BwN tager udgangspunkt i de naturlige, stedsspecifikke kystprocesser, og de naturligt forekommende plante- og dyrearter, når der designes kystbeskyttelse.

I BwN er kystbeskyttelsen ikke et fremmedelement i naturen. Kystbeskyttelsen er en del af det landskab, den fungerer i - eller et landskab som i sig selv udgør kystbeskyttelsen. Konceptet understøtter lokale rekreative værdier. Det er fleksibelt, fordi det er dynamisk, og derfor løbende kan tilpasses klimaforandringer.

BwN anvendes i Danmark fx på strækninger af den jyske vestkyst. I Kystdirektoratet har vi desuden, som led i EU-interreg-projektet Building with Nature, etableret 'naturlige laboratorier' for at afprøve og videreudvikle naturbaserede kystbeskyttelsesmetoder sammen med seks andre europæiske lande. 

Metoder af denne type kendes bl.a. fra Holland og på kyster som Miami Beach i USA,  Ipaneme/Copacabana i Rio de Janeiro og Gold Coast i Queensland, Australien.

Erosion i Miami blev glemt 

Et eksempel er Miami Beach i Florida, som er kraftigt påvirket af bølger fra Atlanterhavet. Bølgerne betyder, at der kan opretholdes en sandstrand fri for vegetation, som sammen med det varme vand giver en attraktiv strand. 

Der blev derfor bygget mange hoteller på den smalle sandbarriere ud mod havet. Man havde bare glemt, at bølgernes påvirkning forårsagede erosion på strækningen. Erosionen bevirkede, at den brede strand rykkede nærmere og nærmere ind mod hotellerne og efterhånden truede deres eksistens.

Problemet med kysttilbagerykningen skulle derfor løses, samtidig med at strandens høje rekreative værdi kunne opretholdes. Erosion kan ikke forhindres, men man kan bestemme, hvor den sker. Kystbeskyttelsen består derfor i, at der med jævne mellemrum pumpes sand ind på kysten, som en slags erosionsbuffer. Samtidig har sandet egenskaber, som gør det attraktivt at opholde sig på. Fordel/Udgift forholdet er ca. 6:1.

Erfaringer fra den hjemlige jyske vestkyst viser også, at understøttende klitlandskaber og brede strande kan beskytte  baglandet, men sandstrande findes ikke overalt.

Køge Bugt Strandpark

Lad mig derfor pege på et eksempel på en BwN-tilgang, anvendt på helt anden kysttype, nemlig  Køge Bugt Strandpark i den nordlige del af Køge Bugt. 

Her var der behov for at forbedre oversvømmelsesbeskyttelsen af det tætbebyggede bagland. Kysten var en lavvandet lagune, og et stykke ude i vandet lå en langsgående sandbanke, som langsomt voksede. Løsningen blev at accelerere den naturlige aflejrings-proces med nogle 100 år, ved at danne en høj og bred oversvømmelse med naturligt forekommende materialer. 

Der blev installeret et pumpe- og slusesystem for at forbedre vandmiljøet i lagunen og etableret lystbådehavne, infrastruktur og stisystemer til at understøtte rekreativ udnyttelse af området.

Køge Bugt Strandpark har siden været et attraktivt område, både for mennesker, dyr og planter. Strandparken er en international showcase for andre, som har brug for multifunktionel kystbeskyttelse.

Begge de nævnte eksempler har taget udgangspunkt i naturens dynamik og et klart formuleret mål for, hvilke behov kystbeskyttelsen i øvrigt skulle opfylde. Begge dele er altafgørende for at kunne designe kystbeskyttelsen. Heldigvis har lovgivningen, i form af kystbeskyttelsesloven, rod i samme udgangspunkt. Når en ansøgning om kystbeskyttelse behandles, skal der afvejes en række hensyn, som varetager samfundsmæssige interesser.

Kystbeskyttelse kan øge turistindtægter

Klimaforandringer og glohede somre i Midteuropa kan betyde, at flere turister vil søge mod nordligere himmelstrøg i fremtiden. Danmarks mere end 7.300 km kystline vil være et oplagt sted at søge hen, og dermed er der mulighed for at øge de indtægter, der allerede er i dag på 63 mia. kr. fra 40 mio. overnatninger om året.  Det kan ske, hvis vi sørger for at indtænke et helhedssyn i al kystbeskyttelse i fremtiden. 

En civilingeniør som jeg selv, med speciale i vandbygning, kommer lidt til kort, når jeg skal tænke ud over ingeniørkunsten og anlægge et helhedssyn. Derfor er det vigtigt at inddrage de alle nødvendige fagligheder for at forstå den naturlige dynamik, definere målsætningerne  og derefter designe kystbeskyttelsen.

Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer