Når vandene mødes, må vi gentænke byen

Klimaændringer giver os øget risiko for oversvømmelse fra havet og fra nedbør. Det er dog en udfordring der ikke alene handler om ændret vejr og klima. Det handler også om, at vi selv bygger os til problemer, skriver PhD og landskabsarkitekt.
Brødtekst

Når vandet kommer i ekstremt vejr, bliver det tydeligt, at vi trods teknologiske landvindinger indenfor håndtering af vand og det byggede miljø stadig er afhængige af vores underliggende landskaber.

Heri ligger et under-udnyttet potentiale, ikke alene for vandhåndtering og mindskelse af oversvømmelsesrisiko, men for helhedsorienteret by- og landskabsudvikling sammen med vandet, som kan indgå i den grønne omstilling. 

Vi klimatilpasser og bygger os til videre problemer

Vores byggede miljø er sårbart når vi oplever mere vand ved ekstremt vejr, grundvandsstigning og havstigning. Vi har i Danmark opnået best-practice eksempler inden for klimatilpasningsprojekter. Samtidig bygger vi os dog til problemer med overfladevand. Et af problemerne er, at vi har vænnet os til at der ikke behøves at gives plads til vandet på overfladen i vores byer og bebyggelser. 

Set meget lokalt dirigerer og opstuver vores bygninger og anlæg ofte vandet i uhensigtsmæssige retninger, belægninger på p-pladser og veje leder hurtigt vandet videre til nærmeste tilgængelige lave område. Dette skyldes, at en større del af vores bebyggelser, særligt fra 1950´erne og frem, er placeret uden større hensyntagen til landskabets egenskaber såsom hældning og jordbundsforhold. 

Landskabets sammenhænge og dybe strukturer synes glemt i planlægningen og byudviklingen. Heri ligger under-udnyttede potentialer i at forstå vores byer sammen med vandet og landskabet, og indtænke dette i vores byudvikling på tværs af bygrænser og lokalplaner. 

Vandet og landet tegner byen

Tidligere tiders våde områder kan flere steder aflæses i nyere bebyggelsers vejnavne, navngivet efter det selvsamme vand som blev pumpet væk, f.eks. Åvangen, Rørvangen, Kærløkken og Kildehaven. En stedslig fortælling om gamle dage, dengang vandet ikke kun lå under jorden og overfladen stadig kunne suge vand. 

Det er også her en vigtig del af løsningerne ligger. De stedsnavne, angiver vores tidligere halvvåde landskaber, de historiske Høje Målebordsblade fortæller også relativt præcist om dette sammen med terrænkort der kan trækkes ned fra SDFE. Disse landskabelige forbindelser repræsenterer stadig et aktiv, der kan forbindes og inddrages som en del af en helhedsorienteret byudvikling og vandhåndtering.  

Det er ikke nyt at landskabet kan lede og optage vand, og det har historisk set været en selvfølgelig viden. Vores administrative inddelinger i mindre enheder som f.eks. landzone vs byzone, lokalplaner, udviklingsplaner og matrikler, der er løsrevet fra landskabets og vandets sammenhænge på en større skala. Dette gør vores bebyggede landskaber sårbare når vi oplever ekstrem regn. 

Potentialer i det eksisterende

I vores pilotprojekt Missing Link – når vandene mødes i byen, undersøger vi blå-grøn omstilling igennem det vi allerede har; de store landskabstræk, vand og et omfattende bygget miljø. Her ser vi et under-udnyttet potentiale i at samtænke det naturgivne og det byggede miljø og bruge det aktivt i den løbende omdannelse af vores byer, som under alle omstændigheder foregår; renovering af veje, almennyttige boligområder og udeområder til institutioner, nye cykelstier og den løbende ombygning af villa og parcelhusområder, mv. 

Udgangspunktet er i første omgang klimatilpasning til mere vand, hvor formålet er at bidrage til en blå-grøn omstilling med fokus på afledte, positive effekter som biodiversitet, rent vand, blød mobilitet, social sammenhængskraft og smukke byområder.

I pilotprojektet har vi undersøgt to koncepter. Det ene er måden hvorpå vi ser byen på; dette har vi undersøgt igennem Vandets Byatlas, hvor det byggede og det planlagte visualiseres sammen med landskabets dybe strukturer, vandets bevægelse og forbindelser.

Det andet koncept vi har undersøgt er Oplandskvarter som en planlægningsmæssigt tilføjelse til de eksisterende praksisser indenfor lokal-, udviklings-, og kommuneplaner; et potentielt vandbaseret bindeled mellem de forskellige planniveauer og skalatrin med afsæt i landskabets dybe strukturer og overfladevandets forbindelser.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vandets Byatlas
Illustration: Vandets Byatlas, Odense

I konceptet Oplandskvarter, har vi taget afsæt i det topografiske vandopland idet, at det repræsenterer både overfladen, terrænets hældning og vandets bevægelse på tværs af skala samtidig med, at det repræsenterer en geografisk afgrænsning. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Opland visualisering

Eksemplificerende visualisering over opland og potentialer for SDGs

Illustration: AAA, Wiberg og Meldgaard

Sidstnævnte betyder, at et Oplandskvarter principielt kan indskrive sig i eksisterende praksisser indenfor planlægningen. I undersøgelserne har vi sammenstillet opland med kvartersbegrebet idet, at kvarteret danner en forståelsesramme for bebyggede områder og oplevelsen af sammenhæng og naboskab.

Kvarteret som begreb kan italesætte både stedslige kvaliteter, byggede som naturgivne, samt relationer områder og mennesker imellem. I Oplandskvarteret er det vandet som skaber forbundne situationer på tværs af kvarteret (oplandet), matrikelskel, skala og interesser.

Der skal fokus på helhedsløsninger

Med klimaændringer, biodiversitet under pres og ressourceknaphed er det tid til, at vi gentænker måden vi planlægger, bygger og bor på. Vil vi fortsætte med at bygge videre på nutidens praksisser eller vil vi være proaktive og tage stilling til, hvordan vi bedst placerer bygninger i landskabet, så vi bosætter os med vandet og ikke imod det.

Det kræver helhedsorienterede løsninger, langsigtethed og mod. For muligvis er det ikke alle nuværende bygninger eller bebyggelser, vi altid skal bevare. Skal bygninger der ligger i en tidligere våd-eng altid bestå eller tør vi acceptere mere radikale ændringer for at tilgodese det samlede billede?

Det er på tide at inddrage vandets veje og landskabet som en grundpille i, hvordan vi byudvikler og tilpasser hverdagsbyen; forstaden, erhvervsområder, sommerhusområder og helt almindelige boligområder. En grundpille der kan sammenbinde visioner for det gode liv, kommuneplan, sektorplaner, udviklingsplaner og lokalplaner. Hvor vandet og landskabet integreres som medspiller i en blå-grøn udvikling, hvor vi ikke bygger os til yderligere problemer eller udsætter svære beslutninger til fremtidige generationer.