Mangelfuld lovgivning forhindrer genanvendelse af spildevandsslam

Der er ingen grund til at landbruget bliver syndebuk, hvis den ressourceudnyttelse og genanvendelse som alle ønsker, i fremtiden udføres efter en hensigtsmæssig lovgivning og nødvendigt tilsyn, skriver Henning Holm, tidligere forsyningsmedarbejder, nu landmand.
Brødtekst

Nu lugter der igen efter udspredning af spildevandsslam på landbrugsjord.

Mange bliver generet af lugtgener, hvis de er så uheldige at bo i nærheden af et landbrug som har modtager spildevandsslam fra renseanlæg. Landmænd og myndigheder modtager et tiltagende antal klager over ildelugtende slam. 

I Danmark er der, som i mange andre vores nabolande, fokus på anvendelse af spildevandsslam og især fosforen i slammet. I Miljøstyrelsens Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 opstilles retningslinier for behandling af spildevandsslam. Målsætningen var, at 80 procent af fosforen fra spildevandsslam i 2018 genanvendes ved udbringning på landbrugsjord eller ved udvinding af fosfor fra asken efter slamforbrændingen.

Miljøstyrelsen registrerede i 2019, at der blev produceret 113.000 ton (tørstof) spildevandsslam. Hovedparten  (ca. 78 %) blev genanvendt på landbrugsjord. (MST, ADS 2019).

Spildevandsslam der anvendes til jordbrugsformål, skal opfylde en række krav som sikrer, at slammet ikke indeholder for store mængder af miljøskadelige stoffer og har en kvalitet sammenlignelig med bl.a. husdyrgødning ( BEK nr 1001 af 27/06/2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål ).

Behandling af slam

Behandlingen af slam kan inddeles i to hovedgrupper, en mekanisk/kemisk (konventionel) afvandingsmetode eller en biologisk afvandingsmetode. Nedenstående tabel viser hovedprincipperne i afvanding og efterbehandling af spildevandsslam fra renseanlæg (uden produktion af biogas). 

 

Behandling af slam

Den nuværende lovgivning indeholder ikke specifikke krav til afvanding, herunder ikke krav til tørstofprocenter i spildevandsslammet som skal håndteres og udbringes i landbruget. Det kan følgelig både aflæsses til udbringning på givet areal i landbruget i flydende eller i mere fast form. Det kan nævnes , at der iFinland stilles krav om jordforbedringsmidler herunder spildevandsslam skal opfylde et tørstofindhold på mindst 20% (Nabotjek af reglerne om spildevandsslam. Sverige, Norge, Finland, Tyskland og EnglandMiljøprojekt nr. 1989 Marts 2018)

Illustration: Miljøministeriet

Den nuværende lovgivning indeholder ikke specifikke krav til afvanding, herunder ikke krav til tørstofprocenter i spildevandsslammet som skal håndteres og udbringes i landbruget. Det kan følgelig både aflæsses til udbringning på givet areal i landbruget i flydende eller i mere fast form. Det kan nævnes , at der i Finland stilles krav om jordforbedringsmidler herunder spildevandsslam skal opfylde et tørstofindhold på mindst 20% (Nabotjek af reglerne om spildevandsslam. Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England Miljøprojekt nr. 1989 Marts 2018


Den konventionelle  afvandingsmetode foretages

I dag vha. centrifugering og/eller slampressere. I denne afvandingsproces er det nødvendig at tilsætte polymerer, som er et plastmateriale. Slammet afvandes oftest til et tørstofindhold på ca. 20%.  Efter afvanding kan slammet lagres til senere udbringning i landbruget. 

Lagringen sker i oftest i åbne beholdere som tidligere har være anvendt til gylle. Under deponeringen i en åben gyllebeholder vil tørstofindholdet afhængigt af opbevaringstiden kunne reduceres betydeligt som en konsekvens af nedbør.

Der er flere muligheder for at efterbehandle det konventionelt afvandede slam før landbrugsanvendelse. Her kan nævnes: tørring, kalkstabilisering og  termisk hydrolyse. Det er i regelen det enkelte forsyningsselskabs økonomi som bliver udslagsgivende for dette valg, og ikke de mere miljømæssige eller arbejdsmiljømæssige faktorer. Så længe der ikke er mere præcise bestemmelser i lovgivningen, som skal overholdes i forbindelse med håndteringen udenfor renseanlæggene vil økonomien oftest blive den afgørende faktor. 

Den biologiske slamafvandingsmetode har været anvendt I 30 år

Afvandingen foretages i jordbassiner  som er tilplantet med tagrør i et filterlag. Slammet reduceres dels ved afdræning af vand fra slammet, dels ved fordampning via tagrørerne og  dels ved mineralisering. Efter tømning kan slammet lægges på en omlasteplads, hvorefter slammet  i løbet af kun 4 måneder kan opnå et tørstofindhold på over 40%. Erfaringer fra anlæg i udlandet og enkelte steder i Danmark har vist, at man ved lagring i drivhushaller i et år kan opnå en tørstofindhold på over 50%.

 

Slamanlæg
Illustration: Miljøministeriet

 Distribution af slam afvandet med konventionel metode 

Udenfor udspredningstidspunkterne mellemlagres spildevandsslammet i miljøgodkendte lagre, som ofte er eksisterende uoverdækkede gyllebeholdere fra tidligere dyrebrug. Her kan slammet løbende tilkøres, indtil det skal udspredes på marken.  Der stilles ikke krav til overdækning af lagerfaciliteterne.

Selve udspredningen sker med en traktortrukken spreder, som kan være designet til bl.a. at sprede spildevandsslam i et jævnt lag ud over marken. Slammet skal være indarbejdet i jorden indenfor 6 timer efter udspredningen.  Det er vigtigt for bl.a. optimal udnyttelse af næringsstofferne at spredningen er effektiv og fordeles jævnt over de modtagende arealer for at sikre effektiv udnyttelse af næringsstofferne. 

Der er som nævnt i lovgivningen ikke specifikke krav til tørstofindhold i det spildevandsslam som aflæsses på marker til udspredning. På nedenstående billede ses spildevandsslam med lavt tørstofinhold som er tilkørt efter vinteropbevaring i en gyllebeholder.

 

Spildevandsslam
Illustration: Miljøministeriet

Spildevandsslam som det viste er desværre meget flydende efter længere tids opbevaring i en åben gyllebeholder. Det slam, som det vil lykkes at grabbe op i en spreder, kan  blive udspredt meget ujævnt. Det vil opføre sig som en væske i sprederen. Når sprederen kører op ad bakke vil slammet samles nærmest spredeaggregatet som er placeret bagerst i sprederen, og der vil blive for stor slamtilførsel på marken. Derimod vil der omvendt, når en halvfuld spreder kører ned ad en bakke ikke blive tilført slam til spredeaggregatet, og marken vil derfor ikke her blive tilført slam.

Det stabiliserede slam bliver i den periode, hvor der i forår og efterår tilkøres til landbruget, blive kørt direkte fra spildevandsafvandingen renseanlæg til udspredning. Det er uden en mellemlagringsperiode, som naturligt vil medføre en reduktion af smittestoffer. Der er ikke krav i lovgivningen til en opbevaringsperiode inden slutaftagerne i landbruget. 

Når et bassin er valgt til tømning kan det holdes det ude af belastningsplanen i ca. et år før tømningen. Og med en efterfølgende afvanding på en omlasteplads  i et år betyder det, at det afvandede slam ikke har været i kontakt med spildevand i 2 år før udspredning. Det sikrer en minimal risiko for kontakt til smittekim under håndteringen, og dermed en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøforholdene i forhold til det konventionelt afvandet slam.

Produktansvar og handel med slam

Mange kloakforsyninger har aftaler med slamdistributører (mellemhandlere), som sørger for deponering, transport og udspredning på landbrugsarealer, samt indgåelse af aftaler med slutaftagerne i landbruget. Hvis mellemhandleren modtager slam fra flere producenter til samme lagerfacilitet, og det  blandes, er der tale om et nyt produkt som på ny skal analyseres og deklareres (BEK nr 1001 af 27/06/2018 om anvendelse af affald til jordbrugsform). Mellemhandleren har  ansvaret som producent af dette nye produkt.

Hvis analyserne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i det producerede eller sammenblandede slam overholder grænseværdierne i bekendtgørelse BEK nr 1001 af 27/06/2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, må spildevandsslammet udbringes på landbrugsjord, hvis  gældende administrative og dyrkningsmæssige regler også overholdes.  

Forholdsregler og hygiejne

Dansk Veterinær Konsortium under Københavns Universitet har i december 2020 svaret på spørgsmålet om, hvad risikoen er for mennesker ved at udbringe gylle fra COVID-19 smittede mink besætninger. Det har ikke kunnet udelukkes efter der efter en opbevaringsperiode på 19,5 uger stadig kunne være infektiøst virus tilbage.

COVID-19 smitte registreres også på spildevandsanlæggene, Miljøstyrelsen har i marts 2020 vurderet ,at coronavirus ikke smitter mere end andre sygdomsfremkaldende organismer I spildevand, såfremt gældende hygiejniske retningslinjer overholdes. Det er på tide, at det bliver undersøgt, om der er en risiko ved håndtering spildevandsslam i forbindelse med vira generelt. Og om der er opdaterede gældende hygiejniske retningslinjer for håndteringen af spildevandsslam uden for renseanlæggene, og om retningslinierne vurderes at være tilstrækkeligt beskyttende for smitte fra f.eks. coronavirus. 

Miljø og ressourcer 

Der er en række miljømæssige forhold omkring anvendelse af spildevandsslam i jordbruget som f.eks. lugtgener, som gør at mange landmænd fravælger anvendelse af slam.

En stor del af det konventionelt afvandede spildevandsslam bliver anvendt under uhygiejniske og uæstetiske forhold uden dog at overtræde gældende regler. Nedlagte åbne gylletanke miljøgodkendes i mange kommuner til oplagring af spildevandsslam.

Opfører kloakforsyningerne sig ansvarligt, når de sender slam til mellemhandlere som opbevarer slammet under åben himmel, så landbruget kommer til at slås med et uhåndterbart produkt?. 

Ressourcerne bliver løbende begrænset, og derfor er effektiv ressourceudnyttelse og recirkulering nøgleord i landbruget. Men landbrugets bestræbelser på at være en del af genbruget ved at aftage spildevandsslam, kommer til stå for skud på grund af den til tider uansvarlige opbevaring og manglende konditionering til genanvendelse.  Men det behøver ikke være sådan. Den biologiske slamafvandingsmetode kan anbefales.

Med et minimum af  energiforbrug og uden brug af kemikalier frembringes et lugtfrit produkt som minder om tørvejord, og som er let håndterbart.Slamproducenter kan også anvende efterbehandlingsmetoder, som kan ændre indstillingen til slam. F. eks. bliver en del af det genanvendte slam fra industri og renseanlæg idag tilsat kalk. Det ændrer konsistensen så det minder om ler og det reducerer lugtgenerne betragteligt. Konsistensen bliver egnet til udspredning på markerne, hvor det gøder og kalker jorden. Tøring er også en mulighed.

Det er velkendt, at drift af slamløsninger, uanset hvilken, kræver ekspertise og erfaring og bedst udføres af professionel aktører. Om man vælger biologisk slambehandling (mineralisering) der kræver viden om planter, deres vækstbetingelser, skadedyr og skadedyrsbekæmpelse, eller om man vælger mekanisk afvanding, der kræver viden om polymer og polymerdosering, indsigt i mekanisk og elektrisk udstyr, for slet ikke at tale om løsninger der indebærer produktion af energi, kræves højt specialiseret ekspertise.

Bortskaffelsen af slammet herunder opbevaringen indtil udspredning på landbrugsjord kræver ligeledes ekspertise indenfor arbejdsmiljø og landbrug. Sluttelig må endvidere konstateres, at slam er omgivet af mange lovgivninger som kræver juridisk overblik. Alt i alt er det konstateret, at uanset hvilken slamløsning der vælges, bør forsyningerne entrere med professionelle aktører der besidder de tekniske, biologiske, kemiske og juridiske kompetencer.

Der er derfor ingen grund til at landbruget bliver taberen, hvis den ressourceudnyttelse og genanvendelse som alle ønsker i fremtiden udføres af ansvarligt efter en hensigtsmæssig lovgivning og nødvendigt tilsyn.