Lad os gøre byen mere permeabel

Permeable belægninger kan være med til at sikre byerne mod fremtidige oversvømmelser, skriver landskabsarkitekt og senior forskningskonsulent. Der er især gode erfaringer fra en hovedstadskommune.
Brødtekst

Oversvømmede kældre og urenset spildevand til recipienter er resultatet, når der ikke er plads til al nedbøren i afløbssystemet. Det er et problem for den enkelte borger og for samfundet som helhed, for skaderne koster penge, og miljøet lider.

Men sådan behøver det ikke at være, for hvis regnvand i vores byområder i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan trænge væk gennem permeable overflader, løber det ikke ned i lavtliggende områder, og det overbelaster ikke afløbssystemet.

Nye byområder kan man planlægge, så der skabes plads til regnvandet ved at lade det løbe i separate systemer til grønne områder, designet under hensyn til eksisterende jordbunds- og topografiske forhold og med tanke på, at de kan øge naturindholdet og tilbyde rekreative muligheder for borgere.

Anderledes svært er det i vores eksisterende tæt bebyggede byområder, for bygninger optager typisk en fjerdel til en tredjedel af arealet, og veje og anden offentlig infrastruktur yderligere en tredjedel.

Tilbage er offentligt tilgængelige grønne områder, baggårde ved etagebyggeri og private haver, men også her er en del befæstet af flisearealer, indkørsler, stier med mere, der alle er nødvendige af hensyn til at sikre en velfungerende hverdag for borgere.
 

Samlet set er der for mange tætte overflader, og afstrømning fra disse resulterer i oversvømmelser nedstrøms i oplandet.

Permeable belægninger er en del af løsningen

Udskiftning af tætte belægninger af beton eller asfalt med nyere typer, der er permeable og kan opsuge regnvandet, kan være en del af løsningen.

Mange produkter findes på markedet, men også traditionelle belægningssten af beton, klinker eller granitfliser kan bruges, hvis man øger fugebredden og benytter et fugemateriale, der lade regnvand infiltrere.

Man skal benytte bærelag af fortrinsvist knust materiale og sortere de små partikler på cirka to til fire millimeter fra. Bærelaget opnår sin styrke via den forkiling, der sker mellem partiklerne ved komprimering.

I hulrummene mellem partiklerne er der plads til regnvandet, der kan opbevares midlertidigt, før det siver væk lokalt, eller via et dræn til afløbssystemet i en passende hastighed. Afhængig af den specifikke partikelstørrelsesfordeling kan der opmagasineres vand, i hvad der svarer til 25-40 procent af bærelagets samlede volumen.

Kombinationen af den permeable overflade og bærelaget gør permeable befæstelser til et effektivt middel til håndtering af skybrud.

Vores undersøgelse af et 284 hektar tæt bebygget opland i Frederiksberg Kommune viser, at cirka 40 procent af de nuværende befæstede kommunale arealer (veje, fortove, cykelstier, parkeringspladser med videre) kan omlægges til permeable befæstelser, når man tager hensyn til infiltrationsegnethed, kortlagte forureninger og har behørig afstand til bygninger.

Andelen af befæstede arealer, der kan omlægges, øges til knap 90 procent, hvis man ved indbygning anvender en membran på råjordsplanum og langs vejkassens sider, således at de kan anvendes, hvor underliggende jord ikke er egnet til infiltration og i større tæthed til bygninger med videre.

I den sidstnævnte konstruktion vil den permeable befæstelse virke som et lokalt forsinkelsesbassin. En ekstra gevinst ved denne konstruktion er, at risici for lokal forurening med beskidt vejvand er elimineret i det tilfælde, at det vurderes at være en trussel.

Vores beregninger viser, at 100 års nedbør kan håndteres fuldstændigt med en bærelagsopbygning på 50 centimeter, selv hvis hulrumsprocenten blot er i den lave ende. Det samme gælder jordens infiltrationsevne, så potentialet er stort for håndtering af skybrud. 

Et eksempel fra Frederiksberg

I Frederiksberg Kommune er der flere steder siden 2014 anlagt permeable befæstelser på pladser og veje af forskellig trafikbelastning.

For at blive klogere på den rette forvaltning og få et estimat på levetiden for sådanne befæstelser, har vi for Frederiksberg Kommune målt overfladens permeabilitet på en række veje anlagt med permeabelt asfalt.

Resultatet fra dette arbejde viser, at permeabiliteten i årene efter anlæg er hastigt nedadgående, men dog påvirkes positivt af den specifikke drift og lokale forhold, særligt af vejens design og brug, men at vejene tre til fire år efter anlæg stadig er i stand til at absorbere et kraftigt skybrud. 

Eksempelvis er permeabiliteten på parkeringspladser langs en ensrettet mindre trafikeret boligvej efter fire års brug stadig meget høj, uden at der har været iværksat en særlig vedligeholdelsesindsats med brug af feje-suge-maskine. På denne vej fire år efter anlæg er infiltrationshastigheden cirka 15.000 millimeter pr. time, hvilket svarer til 20 gange et typisk årsnedbør. I timen altså.

På en anden af de undersøgte veje, hvor der er mere trafikeret, og hvor regnvand ledes fra en tæt vejbane samt fortove og cykelstier til P-pladser af permeabelt asfalt, er faldet i infiltrationsevnen dog faldet meget kraftigere. 14 dage efter anlæg blev infiltrationshastigheden målt til cirka 6.500 millimeter i timen, og halvandet år senere var det blot cirka 200 millimeter i timen, hvilket er et dramatisk fald, dog stadig nok til at et skybrud effektivt kan bortledes.

Efterfølgende er vejen oprenset med ca. ét års mellemrum ved brug af en særlig feje-suge-maskine med roterende højtryksspulehoveder monteret, hvilket har kunnet holde infiltrationsevnen på cirka 200-400 millimeter.

Permeabilitet medfører flere afledte positive effekter

Samlet set peger de foreløbige resultater fra Frederiksberg på, at infiltrationsevnen kan opretholdes på et tilfredsstillende niveau ved at benytte den specielle feje-suge-maskine én gang årligt eller hver andet år, men der er også arealer, som ikke kræver nogle oprensning i det hele taget.

En særlig trussel mod permeabilitet har vist sig at være bygge- og anlægsarbejde i lokalområderne, hvor der som følge bliver bragt mange sedimenter ud på vejen. De foreløbige resultater fra undersøgelser fra Frederiksberg peger på, at de permeable befæstelser fungerer efter hensigten, men også at der er særlige ting, man skal være opmærksom på, og at det kan være nødvendigt at bruge specialudstyr til vedligeholdelsen.

Foruden evnen til at opsuge nedbør virker belægningerne også støjreducerende, hvilket flere beboere har påpeget som en positiv sideeffekt. Udenlandske erfaringer viser også, at permeable befæstelser kan være en metode til at sænke temperaturen, når den når højt op, gennem øget fordampning.

De seneste fem-ti år er der eksperimenteret en del med forskellige typer af permeable befæstelser i Danmark, hvor de under tiden også anvendes som en måde at begrønne byen på ved indsåning af græsser og urter i fugerne.

Belægningerne kan muligvis også give øget vækst og vitalitet for gade-vejtræer, når regnvand ledes gennem befæstelsen til rodzonen.

Endeligt er der også forsøgsvist etableret permeable befæstelser med jordvarmeslanger i vejkassen for på den måde at udnytte energien i vandet.

Og for nylig er der igangsat forsøg med henblik på at undersøge permeabelt asfalts evne til at absorbere og fastholde mikroplast og olieforbindelser, således at disse ikke føres med regnvandet videre ned i jorden. Eksperimenterne udføres alle steder i Danmark og er et vidnesbyrd på, at permeable befæstelser er kommet for at blive, men også at der er et stadigt behov for at dokumentere de miljømæssige muligheder.  

Der kan således være mange gevinster, når der etableres permeable befæstelser. Et ikke uvæsentlig forhold er muligheden for at planlægge og re-designe gader og pladser, så de kan blive rekreative anvendelige og æstetisk smukke rum.

Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her