Krav til materialer giver bedre drikkevand

EU's nye drikkevandsdirektiv indeholder hygiejniske krav til materialer i kontakt med drikkevand, der skal implementeres i nationale bekendtgørelser i løbet af de næste to år. Alle danske forsyninger skal dermed leve op til kravene. Hofor fortæller her om de første erfaringer.
Brødtekst

Hofor står midt i gennemførelsen af Danmarkshistoriens største vandforsyningsprogram: Nybygningen af de i alt 7 kæmpevandværker, der forsyner hovedstadens 1 mio. forbrugere. Et program der estimeres at koste mellem 4,5 og 5 mia. kr. og som forventes afsluttet 2028, hvor det sidste af vandværkerne efter planen idriftsættes. Ved nybygningen af vandværkerne skal der bruges mange nye materialer, som potentielt kan give afsmitning af miljøfremmede stoffer til drikkevandet.

Mange har nok hørt om fluorerede stoffer i pizzabakker og mikrobølgepopcorn eller måske plastblødgørere i sutter eller sportsflasker, og på samme måde kan de materialer, som et vandværk eller en vandledning er lavet af give en afsmitning til drikkevandet. Når vandforsyningerne bygger nyt, kan de gå efter plastrør med DK-Vand mærke, som lever op til kravene i drikkevandsbekendtgørelsen, men ingen andre materialer i kontakt med drikkevand har en dansk godkendelsesordning i overensstemmelse med drikkevandsbekendtgørelsen. Hvad kan man så gøre som vandforsyning?

Krav kan være med til at skubbe til markedet

De seneste 5 år har Hofor fokuseret intensivt på at udvikle krav til de mange materialer, der er i kontakt med vandbanen. I den forbindelse har Hofor udviklet en godkendelsesprocedure, som har to hovedformål: Sikre at materialer der indbygges så vidt muligt er testede og certificerede til drikkevand samt at øvrige materialer, der ikke er godkendte, testes og afprøves. Endvidere er en lige så vigtig del af proceduren, at alle materialer er sporbare, så vi let kan udskifte evt. komponenter, hvis de senere, i takt med at viden på området bliver større, viser sig ikke at leve op til kravene.

Erfaringen fra arbejdet er, at sådan en procedure kun kan komme til at fungere i dialog og samarbejde med markedet. Via denne dialog er det nu lykkedes proaktivt at stille krav før indkøb. Arbejdet har betydet, at Hofor på nuværende tidspunkt har fire forskellige kravspecifikationer til materialer i kontakt med vandbanen samt generelle krav til certificering af materialer. Kravspecifikationer med krav til eksempelvis rustfrit stål, kobberlegeringer, beton mv. er udarbejdet af Hofor, men i tæt dialog med markedet – målet er at udvikle markedet, men samtidigt sikre at markedet reelt kan understøtte kravene.

Ud over disse kravspecifikationer anvendes der for rør til ledningsnettet krav om DK-Vand certificering og for øvrige komponenter krav om certificering med enten det tyske DVGW, det hollandske KIWA, det nordamerikanske NSF61 eller tilsvarende. De tre ordninger er valgt, da Hofor i samarbejde med DTU har fået udarbejdet en rapport, hvor en række certificeringsordninger er sammenlignet og de tre ordninger skiller sig positivt ud.

Effekten kan måles

At vores krav virker og giver effekt, kan vi måle.

På det første nye vandværk Hofor opførte for ca. 4 år siden, var markedet meget lidt modent ift. disse ordninger, hvorfor mange af de indbyggede komponenter ikke kunne opfylde vores krav om certificering. Dette har ændret sig, da vi opførte nummer to i rækken, der netop er sat i drift. Oplevelsen var her, at markedet var blevet mere modent og nu i endnu højere grad, kan levere komponenter, der lever op til Hofors krav.

Vandværk

Vandværker i dag er avancerede procesanlæg med mange komponenter i kontakt med drikkevandet.

Illustration: Hofor

Vi skal være flere om at fastsætte krav

De to værker illustrerer derfor forskellen på de to tilgange. På det første vandværk kan der spores afsmitning fra materialer, bl.a. blødgørere, men heldigvis under de danske kravværdier. Ved indkøring af værk nr. to blev der ikke konstateret afsmitning fra nye materialer over analyselaboratoriets detektionsgrænser. Hofors forsigtige første konklusion er derfor, at det giver mening – og bedre vandkvalitet – at stille kravene tydeligt og før indkøb.

Hos Hofor fortsætter vi ufortrødent vores arbejde og vil også i fremtiden stille krav til denne udvikling af materialer i kontakt med drikkevand – for det gør en forskel for kvaliteten af det vand, som vi leverer til vores kunder.

At kravene også kommer til ramme hele den danske forsyningsbranche er heller ingen hemmelighed. I den forbindelse afholder Danva en webinar-række i august/september, for at de danske forsyninger i endnu højere grad kan hjælpe hinanden med at udvikle området.

Hofor vurderer, at de krav, som vi allerede stiller, formentlig vil leve op til den nye danske bekendtgørelse.