
Hvert klimatilpasningsprojekt er unikt, og man kan derfor ikke effektivisere på det på samme måde som med levering af drikke- og spildevand, argumenterer kritikerne af regeringens lovforslag på området.
Foto : Silkeborg Kommune
Hvordan kan man effektivisere på et helt nyt klimaprojekt?
Loven med krav om effektivisering på nye klimatilpasningsprojekter skal vedtages i denne uge, og både fagfolk og en række partier i Folketinget kritiserer dette. Ministeren holder fast i kravet – men åbner for justeringer senere.
Diskussionen om, hvorvidt et nyt effektiviseringskrav vil kunne bremse klimatilpasning eller ej, er ikke lukket. Men regeringen mener i modsætning til oppositionen og fagfolk, at der ikke rigtig er noget (større) problem.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?
WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.
Effektiviseringen er ikke engang det største problem ved loven!
Jeg er helt enig med DANVA i, at effektivisering på afholdte anlægsudgifter er no go og giver absolut ingen incitamenter til forsyninger om at gå frivilligt ind i klimasikringsprojekter. Det der er endnu værre, er at betalingen for både anlæg og drift af klimasikringsprojekter (og overfladevand generelt) er helt skæv og gør de 100% brugerbetalte omkostninger meget asociale, således at pensionister, enlige og børnefamilier kommer til at betale for stor en del. I Mariagerfjord, hvor jeg er direktør for forsyningen, er det sådan at fordelingen af overfladevandet fra befæstigede overflader er ca. 30% til boligområder, 30% til erhvervsområder og 40% til vejarealer (både offentlige og private). For vejarealerne betaler kommunen op til 8% af anlægsomkostningen som et engangsbeløb, erhverv/virksomheder får rabat på trappemodellen (i gennemsnit 35% i Mariagerfjord Kommune) på den afledte spildevandsmængde!!. Resten af udgiften skal betales af dem der bor i boliger, efter forbrugt drikkevandsmængde, hvilket overhovedet ikke giver mening, når det er overfladevandet der er udfordringen! Det betyder at dem der belaster med ca. 30% af det der skal håndteres, betaler ca. 80% af omkostningen til håndtering af overfladevand og klimasikring. Det er simpelthen ikke godt nok og de ansvarlige politikkere på Christiansborg bør indføre, at der skal opkræves bidrag for håndtering af overfladevand ved dem som bidrager med omkostningen, således at mottoet om at “forureneren betaler” udvides til at “forureneren og belasteren betaler”.
Jeg kan ikke være mere enig.
Jeg kan ikke være mere enig.