Har drikkevand fluorstoffer i farlige mængder? Miljøstyrelsen ved det faktisk ikke

Foto : Miljøstyrelsen

Har drikkevand fluorstoffer i farlige mængder? Miljøstyrelsen ved det faktisk ikke

Miljøstyrelsen har ikke fulgt EU-anbefaling fra i fjor, og kan heller ikke afvise, at helbredsskadelig grænse for miljøgiftige perfluorerede stoffer overskrides i det danske drikkevand. Det kritiseres af Harvard-professor.
I Danmark tillades alt for store mængder af PFOS og andre sundhedsskadelige perfluorerede stoffer i drikkevandet i forhold til det niveau, som EU’s fødevaremyndighed, EFSA, på baggrund af omfattende forskning anser for sundhedsmæssigt acceptabelt.
Vil du have fuld adgang til WaterTech?

WaterTech er for professionelle, der arbejder med teknologi og vandets kredsløb. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske løsninger i vandsektoren fra klimasikring til drikke- og spildevandsbehandling.

Husk at være logget ind med den e-mail, hvor du har dit abonnement tilknyttet. Oplever du fortsat udfordringer med din adgang, så skriv til support@ing.dk.

Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

Fakta om giftige fluorstoffer

De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i f.eks. tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.

De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i nogle af de populære vandtætte skaljakker, plastmaling og slip-let-pander.

Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. På SDU har man f.eks. aldrig analyseret en blodprøve, der ikke indeholdt PFC.

Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.

De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS-skum var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt.

Fluorstofferne har en lang nedbrydningstid i naturen, og de hober sig op i organerne på dyr, og i mennesker regner man med en halveringstid for PFOS på fem år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedsskemikalier.

Stofferne kan give forhøjet kolesterol og lavere fødselsvægt samt medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret.

PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt af EU i december 2016 med virkning fra 2020. Det er (med få undtagelser) forbudt at importere og sælge produkter med PFOS, og stoffet bliver udfaset globalt.

Oplysninger om giftvirkninger hemmeligholdt

Her kan du høre Philippe Grandjean i et interview med Ingeniøren tilbage i 2012 fortælle mere om de perfluorerede stoffer, deres anvendelse og historie: