Grundvandet og drikkevandet kom ikke på finansloven

Der er behov for mere strategisk miljøforskning og - især - en samlet grundvandsmyndighed og en mere helhedsorienteret tilgang til drikkevandsområdet, skriver professor fra DTU Miljø.
Brødtekst

Årets finanslovsaftale indfriede et valgløfte fra den politiske forståelsesaftale bag den socialdemokratiske mindretalsregering.

Det var skrevet ind i aftalen: »Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger«.

Med de 630 millioner kr. på årets finanslov er der et godt grundlag for at tage fat på opgaven. Generationsforureninger er store, komplicerede sager, som kræver en særlig indsats og mange penge. Nu er vi for alvor i gang.

Generationsforureningerne, som er prioriteret i første omgang, er primært en trussel mod overfladevand. Og generelt redder vi ikke Danmarks drikkevand ved at fjerne de 10 generationsforureninger.

Vi gør det af hensyn overfladevand, natur, beboere, turisme og i tre tilfælde for grundvandets skyld. Vi gør det i høj grad, fordi vi simpelthen ikke vil overlade disse forureninger til fremtidige generationer.

Desværre blev der ikke penge til grundvandet og drikkevandet i finansloven.

Mange forskellige forureningskilder

Forureningen af grundvandet skyldes mange forskellige forureningskilder og stoffer. Det kan være forurenede grunde f.eks. industrigrunde, renserier, benzinstationer, træimprægneringspladser og lossepladser. Der er i dag registreret ca. 40.000 forureninger fra disse punktkilder.

Vi har også stadig en omfattende påvirkning af grundvandet med nitrat fra landbruget. Dertil kommer forurening med sprøjtemidler, som både kan stamme fra fladekilder og punktkilder.

Der er både tale om udfasede og tilladte pesticider, så forureningen kommer ikke kun fra den regelrette anvendelse i landbruget. Der er i de seneste 2-3 år konstateret fund af en række pesticider i grundvand og drikkevandsboringer landet over.

Dertil kommer potentielle nye kemiske stoffer, som vi i dag anvender i store mængder i samfundet, og som måske kan udgøre en fremtidig trussel.

Et videnshul

Vi står med en svær opgave, da problemet er komplekst. Vi må også erkende at vi famler lidt i blinde i forhold til, hvordan opgaven skal angribes effektivt og helhedsorienteret. Vi mangler f.eks. konkret viden om de 'nye' pesticiders opførsel.

Vi har behov for at kende forureningskilderne for at forebygge, foretage effektive indgreb og foreslå de rigtige løsninger. Hvad er omfanget og varigheden af forureningen i grundvandet?

Dette videnshul skyldes flere forhold, men især to forhold gør sig gældende.

Den strategiske miljøforskning forsømmes

Vi har først og fremmest forsømt den strategiske forskning i Danmark i en årrække. Forskning, som opbygger et beredskab, og som er rettet mod at finde løsninger, der rækker ind i fremtiden.

Forskningen og de større projekter på miljøområdet har været koncentreret omkring midler fra Danmarks Innovationsfond.

Projekterne, som er blevet bevilget, har primært haft fokus på innovation og industrinær forskning frem for den strategiske miljøforskning, som var et varemærke for Danmark tidligere.

Spredte ansvarsområder

Dernæst og måske vigtigst: Vi har ikke en grundvandsmyndighed i Danmark.

I Miljøstyrelsen er grundvandsområdet spredt på flere kontorer med forskellige ansvarsområder. Drikkevandet håndteres primært i kommunerne og af vandforsyningerne, mens regionerne har ansvaret for risikovurdering og oprensning af de forurenede grunde.

Ingen myndighed har ansvaret for en helhedsorienteret tilgang, når der findes en ny forureningskilde. Eller for den samlede forvaltning af grundvandet i forhold til nitrat, pesticider, forurenede grunde eller minkgrave.

Hvis det ikke påviseligt er en punktkilde, må regionerne ikke gøre en indsats med den nuværende jordforureningslov. Vandforsyningerne og kommunerne skal sikre rent vand i hanerne, men ikke rent grundvand.  

Behov for en samlet grundvandsmyndighed

Vi har derfor behov for at se på den nuværende lovgivning. En revideret lovgivning bør være forankret hos én grundvandsmyndighed, som får det samlede ansvar for at sikre grundvandet mod alle trusler.

Det kunne f.eks. være hos de danske regioner, som kender de meget forskellige udfordringer i hovedstadsområdet, på Lolland eller i Vestjylland.

Jeg er overbevist om, at nedgravningen af mink ikke havde fundet sted, hvis der skulle indhentes tilladelse hos en regional myndighed, før sådan en beslutning kunne træffes.

En helhedsorienteret tilgang til grundvandet

Jeg håber derfor, at regeringen og Folketinget vil fokusere på at sikre rammerne for en helhedsorienteret tilgang til grundvandet i Danmark nu. Det er højaktuelt.

Jeg minder om, at der stod i forståelsespapiret, at: »Der gennemføres en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand som udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøjtegifte.«

Sikring af grundvand og drikkevand har meget politisk opmærksomhed fra alle partier, men lad os nu se, at der også er vilje til at komme med løsninger, lovgivning og midler.

Læs mere om finansloven og generationsforureningerne her.