Grumset debat om spildevand

Datadrevne løsninger kan være med til at mindske udledningen af spildevand. De kan medvirke til at træffe beslutninger, der tager højde for de reelle påvirkninger af vandmiljøet under hensyntagen til udvikling i klima og belastninger, skriver markedsdirektør i Cowi.
Brødtekst

Det vækker stor opsigt og forundring, hver gang der fortælles om de mange millioner liter spildevand, som ledes urenset ud i vandmiljøet. For den almindelige borger lyder f.eks. 27 millioner liter spildevand direkte ud i Øresund selvfølgelig ikke rart, og der er god grund til at miljøministeren kræver yderligere handling på området. Men det er også vigtigt at få proportionerne med i debatten. 

Danmark har et særdeles udbygget afløbssystem og nogle virkelig velfungerende renseanlæg. Alligevel ledes der jævnligt opblandet regn- og spildevand urenset ud i søer, vandløb og hav i tilfælde af kraftige regnskyl, anlægsarbejder eller driftsuheld.

Og vi ved, at problemet med stigende mængder overløb fra kloakkerne bliver større i de kommende år. Dels på grund af den fortætning, der er sket af byområderne, dels på grund af klimaforandringer og voldsommere regnskyl og skybrud.   Så derfor er det vigtigt at reagere i tide, når grænserne for, hvad man vil acceptere, at recipienterne skal modtage, bliver overskredet.  

Byg en bro

Forsyningerne er allerede i fuld gang med at ombygge, udvide og separere afløbssystemerne og med at tilpasse kapaciteten på renseanlæggene. Men det er ikke hverken økonomisk eller logistisk realistisk at gennemføre alle tiltag inden for de førstkommende år. 

Derfor handler det om at sætte ind der, hvor man får den største samfundsøkonomiske gevinst for investeringen. Her er teknologien en uomtvistelig hjælper. For der er faktisk mange gode muligheder for at løse problematikkerne uden at ty til de mest akutte eller omkostningstunge løsninger. Det handler blandt andet om at indhente mere viden og om at bygge den manglede bro på tværs af sektorer og aktører. 

Undgå panikløsningerne

Den nuværende situation, hvor forsyningsselskaber udskammes hver gang de - helt inden for rammerne af deres tilladelser - udleder urenset overløbsvand, er ingen parter tjent med.  Det fører til overvejelser om lettere panikagtige løsninger, som at investere i tankvogne, der kan transportere vandet eller at udvide kapaciteten og opføre nye store bassiner til magasinering af vandet, da det kan synes vanskeligt at se alternativerne. 

Et konstruktivt samarbejde på tværs af fagligheder er til gengæld vejen frem. Som i forskningsprojektet OVERLØB under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Det skal bane vejen for, at man med den rette investering i datadrevne løsninger kan nedbringe overløbsmængderne og dermed miljøpåvirkningen i åer, søer og marine områder.  

Der er nemlig brug for at tænke i nye løsninger, og det optimale vil være, hvis der er en tidssvarende regulering, som understøtter disse nye muligheder for forsyningerne for at træffe datadrevne beslutninger. Brugen af smart data giver desuden mulighed for at kigge dybere på, hvad problemerne med udledning af overløbs- og regnvand egentlig består af. 

Data kan give indsigt

Et af de områder, man bør fokusere på, er nemlig det faktum, at alt spildevand ikke er lige grumset. Det ved vi og har nu også mulighed for at dokumentere og følge op på, fordi det er blevet markant billigere og lettere både at montere og drifte sensorer til måling af vandet i kloakkerne. Databehandlingsmulighederne er forøget, og man kan nemmere gemme og lagre data i cloudbaserede løsninger.

Den viden skal udnyttes til i højere grad at træffe datadrevne beslutninger, som tager højde for de reelle påvirkninger af vandmiljøet under hensyntagen til de aktuelle udviklinger i klima og belastninger. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at de forskellige systemer kan tale sammen, og det første skridt på rejsen at få styr på sine data. 

Samtidig er der værdifuld viden at finde, hvis man kigger nærmere på sammensætningen af spildevandet. I dag er det sådan, at forsyningsselskabernes tilladelser til aflastninger gives på baggrund af kubikmeter vand, der må udledes. Men hvis man i stedet begyndte at diversificere mere og se på kvaliteten af vandet, ville der være bedre mulighed for at styre, hvilke vandmængder, der magasineres og senere renses og hvilke vandmængder, der udledes hvornår i løbet af hændelsen. 

Vi kan komme langt ved at indføre nye måleteknikker, installere nye sensorer til vand og stof, anvende nye datadrevne modeller til forecast af vand og stof, implementere nye styringsalgoritmer baseret på stof og effekt i recipient og skabe et bedre fælles blik for de samfundsøkonomiske effekter. Det er bare om at komme i gang. Sammen, så vi får udvekslet mest mulig viden og løsninger. Det er der brug for.