Forbrugerejede monopoler kan også falde af på den

De forbrugerejede vandselskaber er også monopoler, hvor kunderne nyder godt af den økonomiske regulering, fordi den presser selskaberne til hele tiden at yde deres ypperste, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Brødtekst

Ledelserne i landets forbrugerejede vandselskaber består helt givet af engagerede mennesker, som gør deres for, at kunderne kan få rent drikkevand til rimelige priser.

Ejerforholdet ændrer dog ikke ved, at de – som alle andre – ville levere endnu bedre, hvis deres selskab kunne udsættes for konkurrence. Derfor er det nødvendigt med regulering, der skaber konkurrencelignende forhold og tvinger ledelserne til at anstrenge sig ekstra for at være effektive.

Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker, hvis medlemmer primært er forbrugerejede vandselskaber, er galt på den, når hun skriver, at deres monopolstatus ikke har betydning for pris og service.

Forbrugerejede selskaber kan også være ineffektive

Ejerforholdet er ikke et argument for, at de større forbrugerejede vandselskaber skal undtages fra den økonomiske regulering.

Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, sætter de økonomiske rammer for de større vandselskaber hvert år og undersøger deres effektivitet. Vi kan konstatere, at der både er ineffektive forbrugerejede selskaber, ligesom der findes ineffektive kommunale selskaber.

Når vi tager højde for geografiske forskelle og andre rammevilkår, som kan påvirke selskabernes omkostninger, er der således både kommunalt ejede og forbrugerejede selskaber, som har for høje omkostninger.

Besparelsespotentialet for de forbrugerejede selskaber er således 9 procent i gennemsnit, mens de kommunale selskaber gennemsnitligt kan reducere deres omkostninger med 13 procent. Hertil kommer de effektivitetsgevinster, som kan indhøstes mere generelt.

Ejerforhold er ikke den eneste faktor

Susan Münster konkluderer, at forbrugerne kan spare omkring en milliard kroner årligt, hvis alle fik deres drikkevand fra et forbrugerejet vandværk i stedet for et kommunalt.

Her tages imidlertid ikke højde for, at prisforskellene kan skyldes mange andre faktorer end lige netop selskabernes ejerforhold. For eksempel er det dyrere at grave rør ned i byområder, som ofte får deres vand fra de kommunale drikkevandsselskaber.

Når man tager højde for sådanne forskelle, findes som nævnt ganske store besparelsespotentialer også i forbrugerejede selskaber.

Prisen for vand har stor betydning for mange danske virksomheder og forbrugernes privatøkonomi. Reguleringen er indført af hensyn hertil, og til gengæld må monopolselskaberne så hele tiden bestræbe sig på at levere lidt mere, lidt billigere og lidt bedre.