Lærke Kit Sangill fra VandCenter Syd ved et af de vilde vejbede i Hørdumsgade i Odense.
Lærke Kit Sangill fra VandCenter Syd ved et af de vilde vejbede i Hørdumsgade i Odense.

Foto : Michael Rothenborg

Fokus på plantevalg giver bedre – og billigere - klimatilpasning

Vejbede er ikke bare vejbede. Den rigtige sammensætning af planter kan sikre både bedre pris, blomstring, effektivitet og borgertilfredshed. VandCenter Syd og partnere fortsætter jagten på det optimale, holistiske LAR-vejbed.
Brødtekst

Selv her i den frostdominerede februar ser vejbedene i Hørdumsgade i Odense pænt vilde ud. Både det plantede bed og især de udsåede rager en god halv meter op i landskabet, og er med til at skabe liv i gaden – en kontrast til de steder, hvor bede kan fremstå golde og kedelige om vinteren.

Derudover bidrager vejbedene her også med ny, væsentlig viden om klimatilpasnings-redskabet LAR (Lokal Afledning af Regnvand). VandCenter Syd har brugt erfaringerne med LAR-vejbedene på Hørdumsgade og andre steder i Odense som fundament til at etablere robust beplantning med fokus på økonomisk drift, fortæller Lærke Kit Sangill, landskabsarkitekt hos VandCenter Syd.

»I vores seneste grønne udbud kom vi helt ned på en tredjedel af prisen,« siger hun.

Hvordan det kunne lade sig gøre, vender vi tilbage til. Først lidt om, hvordan VandCenter Syd blev interesseret i at optimere på den grønne del af vejbedene.

Tidligere ikke fokus på plantevalg og økonomi i LAR-vejbede

Som WaterTech tidligere har beskrevet, kan vejbede være ret dyre, og nogle af dem er tilmed ikke særlig effektive til at nedsive regnvand. Mange LAR-projekter har fokuseret på den grå og tekniske del, men har manglet opmærksomhed og viden om den grønne del.

Lærke Kit Sangill undrede sig allerede i sin studietid over, at selv om planterne er vigtige elementer i LAR, var der ikke rigtig fokus på selve plantevalget og driftsøkonomien i disse klimatilpasningsprojekter.

»Kommuner og forsyningsselskaber har lagt stor energi i teknik og grafisk udformning af flotte grønne projekter. Det er mit indtryk, at der i mindre grad har været investeret i den plantetekniske del - hvilket uundgåeligt har betydning for anlæggenes robusthed, udtryk og efterfølgende driftsøkonomi,« fremhæver Lærke Kit Sangill.

Hun blev ansat i VandCenter Syd i 2015, da vandselskabet ønskede grøn faglighed som en del af udviklingen af LAR-projekter. To år efter blev hun projektleder på et videnskabeligt, tværfagligt VUDP-forskningsprojekt med Københavns Universitet, Hofor, Aarhus Vand og de tilknyttede kommuner.

Data blev hovedsageligt indsamlet på Langelinie i Odense, og i 2018 udkom rapporten ’Forskningsbaseret anvisning i plantevalg, etablering og drift af LAR-vejbede, der bl.a. svarede på spørgsmål som: Hvilke plantearter egner sig til at vokse i det meget tørre miljø, der findes i de drænende LAR-vejbede? Hvordan undgår man store driftsomkostninger til anlægget? Har LAR-vejbedene betydning for lokal biodiversitet, og hvilke andre merværdier kan anlægget tilbyde og hvordan?

Robuste bede, der kan drives ekstensivt

Viden fra VUDP-projektet blev bl.a. brugt til sammensætning af beplantninger i senere LAR-vejbedsprojekter, f.eks. vejbedene her i Hørdumsgade.

De skulle især opfylde tre hovedmål:

Bedene skal for det første være robuste. Helt overordnet er bede med variation i plantevalget mere robuste end bede med få arter.

»Det er vigtigt, at man vælger planter, der kan trives i den jord, der er i bedet og under de tørkeforhold, der findes. LAR-vejbedets funktion er at dræne vand væk, og det bygges sådan, at det vand, der ledes til det, hurtigt forsvinder. Forholdene er derfor meget tørre, og det skal planterne kunne vokse i. Den ekstremt tørre sommer 2018 testede beplantningens robusthed, og vi var glade, da bedene stod flot hele sommeren og efteråret med,« fortæller Lærke Kit Sangill.

For det andet skal bedene kunne drives ekstensivt, hvilket betyder færre mandetimer, og det kræver bl.a., at de er beplantet relativt tæt.

»Er der ikke et tæt plantedække, kommer der nemmere andre arter, som man skal ud at fjerne. Vi lægger også et spirehæmmende lag i bedene bestående af vasket grus. Den tætte plantning og gruslaget er en gængs måde at etablere ekstensive beplantninger på, der anvendes i flere kommuner. Det kan bedre svare sig at putte lidt flere penge i planter i bedene ved etablering, da timer brugt på drift på sigt er dyrere,« forklarer Lærke Kit Sangill.

Permeabelt, med god renseevne

Det tredje hovedformål er, at plantedækket er med til at opretholde jordens struktur – hvilket er en forudsætning for, at bedet er permeabelt og bevarer sin renseevne.

Det sidste er selvsagt meget vigtigt i og med, at LAR-vejbedene jo netop er led i klimatilpasningsprojekter. De små bede kan ikke forhindre oversvømmelser som følge af store skybrud; her er det andre løsninger, der skal på banen. LAR-vejbedene aflaster kloaksystemet, ved at regnvand, der almindeligvis vil ledes til kloak, ledes til bedene og nedsiver eller transporteres videre herfra.

Det betyder færre overløb fra kloakken og mindre mængder vand, der skal transporteres og renses på renseanlægget. 

»Bedene designes til at rumme en mængde regnvand, og når de er fyldt i forbindelse med kraftige regnhændelser, er det vigtigt, at vandet guides videre. Det kan være til kloakken, der på grund af forsinkelsen nu igen har plads, til et separat regnvandsrør eller til at løbe på overfladen,« siger Lærke Kit Sangill.

Vildere bede fremmer biodiversitet

Der er som nævnt to typer beplantning i LAR-vejbedene her på Hørdumsgade. Det ene er plantede stauder, der mest består af eksoter og kultiverede arter, mens det andet er udsåede, hjemmehørende arter tilknyttet vegetation som det danske græsland. Sidstnævnte er billigere i anlæg, fordi indkøbsprisen på frø er billigere end på planter.

»De står længere grønne, helt fra det tidlige forår til hen i det sene efterår. Disse bede understøtter en lang række småliv som levested eller fødekilde - eller begge dele. Dermed bidrager de til at understøtte naturens processer i byen « fortæller Lærke Kit Sangill.

De såede bede har et mere vildt og naturpræget udtryk. Det vildere udtryk er blevet mere populært i de senere år, men nogle borgere synes stadig, at de ligner grøftekanter for meget, viste spørgeskemaer og interview med beboerne i området.

»Borgerne vil typisk have blomstring og farver. Mange er åbne for naturpræg, men i bymæssig sammenhæng er der ofte en forventning til et vist urbant præg, der også betyder, at mange foretrækker plantebede frem for udsåede bede. For at imødekomme de æstetiske præferencer arbejder vi med at etablere bede, hvor vi kombinerer indplantede karakterfulde stauder med såede. Det gjorde vi i efteråret 2019 på bedene på Baumgartensvej,« forklarer Lærke Kit Sangill og peger i retning af en parallelgade til Hørdumsgade.

Forsøg med særskilt udbud på den grønne del

Hun er sammen med sine projektlederkolleger hos VandCenter Syd i gang med at afsøge, hvordan man får etableret den grønne del af LAR-vejbedprojekterne med høj kvalitet og til bedste pris.

»Vi har bl.a. forsøgt os med at lave et særskilt udbud på den grønne del af projektet med plantning og etableringsdrift. Vi var og er stadig nysgerrige på, om denne udbudsform giver bedre mulighed for, at også mindre, grønne entreprenører kan byde ind.«

»Det er spændende at se, om denne form giver plads til firmaer med mere specialiseret viden, der potentielt kan levere høj kvalitet på det grønne arbejde og til en skarp pris, da de kender arbejdsgangene,« siger Lærke Kit Sangill og understreger, at et udbud ikke giver et fuldendt billede:

»Men det var lærerigt at udbyde det grønne separat, og som ventet er et vigtigt opmærksomhedspunkt overdragelsen af arbejde fra den ene entreprenør til den næste. Overdragelser kan skabe udfordringer, måske fordi første entreprenør ikke selv står med ansvaret for det videre arbejde. Vi oplever f.eks., at entreprenøren ikke har samme fokus på at få lagt jorden ud, så den er enkel at plante i, hvis et andet firma overtager. I alle sammenhænge har vi oplevet gode erfaringer med, at vi i udbuddet kræver, at de folk, der etablerer bedene, er uddannede gartnere og er vant til grønt arbejde.« 

Tydeliggørelse af forventninger gav markant lavere pris

Og så er vi tilbage ved, hvordan VandCenter Syd fik et udbud helt ned på en tredjedel af prisen.

»Drift af LAR-vejbede kan lyde som noget nyt og kompliceret. Jeg får indtryk af, at nogle entreprenører føler behov for at dække sig ind prismæssigt, når de byder ind, da de har svært ved helt at gennemskue, hvad de byder på. Her har udbyderen en vigtig formidlingsopgave, og vi har gode erfaringer med at tale om etableringen af den grønne del af LAR-projekterne så konkret og jordnært som muligt. Det skal slås fast, at der ikke skal en masse ny særlig viden på banen, men dykkes ned i god gammel grøn faglighed.« 

»Jeg forsøger at gøre dette tydeligt ved at fortælle, at etableringen af beplantningen i LAR-vejbedene stort set svarer til etablering og drift af et ekstensivt staudebed eller lignende anlæg i kommunerne. For de bede, hvor vi sår, er det endnu mere ekstensivt, her fjernes blot problematiske arter, der f.eks. spreder sig meget gennem frøsætning eller er invasive. Der er så enkelte elementer, de skal være særligt opmærksomme på, som f.eks. at overhøjden af jorden skal være i en højde og udlægges, så regnvandet kan løbe ind i bedet, og der er plads til, at det kan stå der, til det nedsiver,« forklarer Lærke Kit Sangill.

»For at give et så enkelt som muligt overblik over vores forventninger og arbejdsmængde udleverer vi et par sider med konkrete driftsbeskrivelser og et årshjul, der fortæller om, hvor ofte og hvornår vi forventer, at LAR-vejbedet driftes. Det var, da jeg tydeligt fik præciseret vores forventninger her i vores seneste grønne udbud, at vi kom ned på en tredjedel af prisen,« fortæller hun.

Hvor meget hjælper træer på fordampning?

Næste skridt for Lærke Kit Sangill og VandCenter Syd er et MUDP-projekt om ’det holistiske LAR-vejbed’. Det kører fra i år og frem til 2024 i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, BG Byggros og EnviDan A/S.

»Her skal vi bl.a. se nærmere på træer – f.eks. om det at plante et træ i et LAR-vejbed kan bidrage til fordampning i en grad, der kan have betydning i forhold til mindre vand til kloaksystemet,« fortæller Lærke Kit Sangill.

Formålet med projektet er, »at opnå forbedret rensning af vejvand i LAR-vejbede, der i sammenligning med rørløsninger har et lavere CO2-aftryk og bidrager til en grøn profil i vores byområder. Og at optimere samspillet mellem filterjordblandingerne og beplantningssammensætningen, så planterne i rodzonen og filtermaterialet som helhed optimeres og dokumenteres videnskabeligt.«

Effekt på biodiversitet undersøges nærmere

Blandt de tilknyttede forskere er Mona C. Bjørn fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der også var med i VUDP-projektet. Hun peger på, at flere tidligere undersøgelser har vist, at LAR-vejbede har stort potentiale for at understøtte biodiversitet i byer:

»Undersøgelserne af testbedene på Langelinie viste, at der selv i den tidlige etableringsfase relativt hurtigt kommer en lang række dyr, eksempelvis bier, edderkopper og sommerfugle, som benytter vegetationen som habitat eller del-habitat,« opsummerer Mona C. Bjørn.

»MUPD-projektet gør det muligt at følge op på denne udvikling over en længere tidsperiode, hvilket vil have stor forskningsmæssig værdi, men naturligvis også vil bidrage med ny viden om betydningen af plantevalg og drift for erhvervet. Vi vil have særlig opmærksomhed på potentialer og begrænsninger ved at anvende hjemmehørende arter versus kulturplanter i LAR-vejbedet. Det gælder både vedplanter og urteagtige planter. Vi er også optagede af at dokumentere LAR-vejbedet som en del af byernes grønne infrastruktur og potentialet ved dette – herunder hvor vigtige LAR-løsninger kan være som redskab til at understøtte biodiversitet i byer,« fremhæver Mona C. Bjørn.

vejbede Odense
Illustration: Michael Rothenborg
Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer