Finanslov 2021: Lad det regne med digitalisering

Digitaliseringsfonden og eksportindsatsen er store plusser i Finansloven, men de skal understøttes af en indsats for data, udvikling og demonstration af grønne løsninger i stor skala, skriver sekretariatsleder i DI Vand.
Brødtekst

I Finansloven for 2021 regner det ikke med initiativer til fordel for vandsektoren, men det er på den anden side heller ikke helt tørt. Jeg vil særligt fremhæve to initiativer, som jeg er glad for.

Den stagnerede vandteknologieksport gør det meget klart, at vi skal have styrket og fokuseret vores eksportindsatser. Derfor er jeg meget tilfreds med den ny eksportpakke, som med op til 500 mio. kr. over de næste par år skal understøtte eksporten af grøn teknologi.

Det er samme politiske flertal, som har taget beslutningen om en eksportstrategi for vand, som finder midler til grøn eksport. For det er åbenlyst, at du ikke politisk går ud og laver en strategi og forpligter dig til noget, hvis du ikke også afsætter midler til at implementere og udmønte strategien. Og den ny eksportpakke er skræddersyet til at kickstarte strategien, hvilket selvfølgelig skal komplementeres af en mere permanent opnormering af ressourcer og ansatte på området.

Men en eksportstrategi og ny eksportpakke gør det ikke alene – vi er nødt til at se på rammevilkår såvel som forskning og udvikling.

Digitalisering er afgørende for vandsektoren

Det andet positive indslag, som jeg derfor vil bruge resten af dette indlæg til at fremhæve, er beslutningen om en digitaliseringsfond. For lige præcis inden for vandsektoren er digitalisering afgørende for at kunne levere på fremtidens vækst og eksport. Og derfor har vi bakket fuldstændig op om ønsket om at etablere fonden.

Jeg tænker, at vi kan bruge anledningen til at genoplive et ønske fra DI Vand; nemlig at vi gerne ser anbefalingerne vedr. digitalisering og stor-skala referenceprojekter fra Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi (2019) materialiseret.

Virksomhedernes adgang til forbrugsdata om vand skal styrkes. Derved får virksomhederne bedre mulighed for at udvikle nye produkter og serviceløsninger, der kan give et mere bæredygtigt ressourceforbrug. Potentialerne i data fra f.eks. digitale vandmålere og sensorer i pumper, rør mv. udnyttes langtfra tilstrækkeligt i dag til at skabe værdi.

Det kræver selvfølgelig en høj grad af digital sikkerhed at både samle og stille borgerens data til rådighed ét sted.

Digitaliseringsfonden falder derfor rigtig fint sammen med Microsofts dugfriske beslutning om at etablere tre nye datacentre i Danmark. At danske data i fremtiden vil kunne opbevares inden for landets grænser, giver nye muligheder for både private og offentlige aktører i vandsektoren. Med en national cloud kan vandaktørerne i Danmark benytte sig af den seneste cloudteknologi, hvilket kan øge effektiviteten, reducere omkostningerne, men vigtigst af alt give øget datasikkerhed.

Afgørende at sætte forbrugsdata fri

En bedre udveksling af forbrugsdata på tværs af borgere, virksomheder og forsyningsselskaber kan danne grundlag for nye ressourceeffektive produkter og services. Samtidig kan øget dataanvendelse bidrage til en mere effektiv forsyningssektor, idet forsyningsvirksomhederne f.eks. gennem brug af kunstig intelligens bedre kan styre produktion og distribution af eksempelvis vand.

Frisættelse af forbrugsdata er en afgørende faktor for transformeringen til et moderne forsyningssystem, hvor forbrugeren er en aktiv spiller, og hvor der er en høj integration på tværs af forsyningsarter. Det vil ligeledes kunne bidrage til indfrielse af klima- og miljømæssige målsætninger.

DI Vand finder derfor, at der skal være bedre mulighed for, at virksomheder og forsyningsselskaber kan teste nye grønne løsninger i større skala, end det er muligt i dag. Det gælder især løsninger, som går på tværs af forsyninger og sektorer, og hvor forbrugsdata og digital teknologi, som bl.a. sensorer og kunstig intelligens, kan skabe mere integrerede løsninger.

Vi taler om Industri 4.0, den fjerde industrielle revolution. I den forbindelse er det vigtigt at kunne teste nye samarbejdsmodeller, og hvordan forbrugernes adfærd påvirkes af en given grøn løsning. Sådanne referenceplatforme findes ikke i dag og vil for alvor styrke danske virksomheders muligheder for at levere nye ressourceeffektive grønne løsninger og dermed øget innovation, eksport og vækst.

Stort potentiale i sammentænkning af systemer

Der findes for sektoren betydelige gevinster ved at investere i digitalisering på enkeltområder f.eks. automatisering af målinger og bedre brug af sensorer. Dette skal der arbejdes videre med, men det helt store potentiale findes i, at disse autonome systemer sammentænkes på tværs af vandsektoren. Det vil være afgørende i forhold til f.eks. at levere på en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030, hvor f.eks. lattergas skal kunne måles og processer optimeres på tværs af værdikæden.

På sigt kan vi også forestille os, at den vandrelaterede forsyningssektor bliver en integreret del af smart cities-tankegangen, hvor en lang række sektorer fungerer integreret med det formål at udvikle miljømæssigt bæredygtige byer. Et par eksempler er, at energikrævende processer på et rensningsanlæg kan forskydes i tid, så de finder sted, når prisen på strøm er lav grundet tilgængelig vedvarende energi; et andet eksempel er intelligente kloakdæksler, som hjælper til med at afhjælpe trafikken ved at kombinere data om trafik såvel som kloakvand.

Disse eksempler og budskaber fremføres også i DTU rapporten 'Lad vand og data strømme', bl.a. udarbejdet i samarbejde med DI, som går et spadestik dybere og netop ser på de mange potentialer, der er ved at sammentænke med digitalisering i centrum. Der opstilles en vision om en digitaliseret vandsektor i 2030, hvor der er opnået store effektiviseringsgevinster, samtidig med at det er blevet muligt at gå på tværs af faglige, organisatoriske og reguleringsmæssige siloer.

Det skal gerne lede til en mere helhedsorienteret og værdiskabende forvaltning af vandsektoren. Digitalisering er altså en vigtig nøgle til at sammenbinde og understøtte den videre udvikling i vandsektoren – og det er derfor rigtig positivt, at det politiske flertal bag finansloven erkender behovet for at prioritere grøn digitalisering. Man kan så altid diskutere, om ikke beløbet skal øges.

Digitaliseringsindsatsen skal også gøres eksportparat

Den stagnerende vandteknologieksport kræver, som nævnt i indledningen, en betydelig opprioriteret indsats på vandområdet. I forlængelse heraf skal en indsats på digitaliseringsområdet understøttes og gøres eksportparat gennem etablering af storskala demonstrations- og referenceplatforme.

Sådanne platforme, der f.eks. kan organiseres omkring en bydel eller hel by, vil være dataleverandører og sikre sammenhæng mellem fysisk og digital infrastruktur både i innovationsfasen såvel som i demonstrationsfasen over for udenlandske kunder. Derfor efterspurgte DI Vand tidligere på året, i DI's 'Danmark ud af krisen 2', anbefalinger til en grøn genstart af Danmark, 250 mio. kr. til at etablere storskala reference- og demonstrationsprojekter.

Med den politiske beslutning i Finansloven om at opprioritere grøn digitalisering bliver vores ønske endnu mere aktuelt. Derfor står DI Vand i spidsen – sammen med en række ledende aktører i den danske vandbranche – for udviklingen af et nyt koncept, Water Valley Denmark, med fokus på storskala demonstrations- og referenceprojekter. Denne materialisering af nogle af anbefalingerne fra Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi vil forhåbentlig ses afspejlet i næstkommende finanslov.

Derfor: Lad det regne stabilt ned over vandsektoren – og hvis ikke før, så senest med finansloven for 2022.