Der cirkulerer misforståelser om vandselskabers økonomiske regulering

Vandsektorloven, der regulerer større vandselskaber økonomisk, står foran en revidering. I den forbindelse har aktører i branchen fremført synspunkter om reguleringen og dens virkninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke kan genkende.
Brødtekst

Den økonomiske regulering af vandselskaber understøtter lave priser på vand og håndtering af spildevand til gavn for danske forbrugere og virksomheder.

Vandselskaber er monopoler, og kunderne kan derfor ikke skifte leverandør. Selskaberne er ikke udsat for konkurrence, og der er stærkt belæg for, at det uden regulering vil føre til unødvendigt høje priser for forbrugere og virksomheder. Det er baggrunden for den økonomiske regulering af sektoren.

Der er tilstrækkelige midler til rent drikkevand, miljøhensyn i afledning af spildevand og samfundsøkonomisk klimatilpasning. Den økonomiske regulering bidrager alene til, at forbrugerne ikke betaler unødvendigt høje priser for disse goder via vandregningen.

Nedenfor redegøres for relevante forhold om reguleringen og dens virkninger.

Kvaliteten af drikkevandet er ikke forringet pga. regulering

Den økonomiske regulering af vandselskaberne i Danmark har ikke forringet kvaliteten af drikkevandet, snarere tværtimod. Det viser en nyere analyse, som blandt andet ser på andelen af mikrobiologiske overskridelser i vandprøver før og efter den økonomiske regulering blev indført i 2011.

Undersøgelsen viser også, at kvaliteten af drikkevandet løbende er blevet forbedret, efter den økonomiske regulering blev indført.

Resultaterne er fremlagt i artiklen ”Påvirker effektiviseringskrav kvaliteten af drikkevandet?”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i december 2020.

De tre forfattere, Thomas Bue Bjørner, Jacob Victor Hansen og Astrid Fanger Jakobsen, har netop fået en mere uddybende artikel om denne undersøgelse optaget i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Regulatory Economics (udkommer senere på måneden, red.).

Der er penge nok til klimatilpasning

DANVA, der er brancheorganisation for drikke- og spildevandsselskaber i Danmark, skriver på sin hjemmeside, at »vandselskaberne hæmmes i at investere i samfundskritiske funktioner som etableringen af klimatilpasningsløsninger. Hvis de investerer 100 mio. kr., må de kun opkræve 80 mio. kr. Resten skal tages fra driften og går ud over andre områder i vandselskabet.«

Dette er ikke retvisende. Danvas beregning bygger på forkerte og urealistiske antagelser:

  • der tages ikke højde for de politisk aftalte ændringer i reguleringen i form af de såkaldte fleksible indtægtsrammer
  • der anvendes en forkert metode til at beregne kommende effektiviseringskrav
  • der er anvendt forudsætninger om den fremtidige økonomiske udvikling, som ikke fremstår realistiske i forhold til den historiske udvikling

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger viser, at der – selv under pessimistiske antagelser om selskabernes mulighed for at foretage effektiviseringer på for eksempel nye klimatilpasningsanlæg de næste 60 år – forventes at være så godt som fuld omkostningsdækning. Beregningerne giver samme konklusion, hvis tidshorisonten for investeringen er kortere.

Hertil kommer den gevinst, der kan være for vandselskaberne, når de for eksempel udskifter eller reparerer dele af anlæggene med teknologisk bedre løsninger, og hvis de indhenter deres eksisterende effektiviseringspotentiale.

 Der er tilstrækkelig finansiering i vandsektoren

Vandselskaberne har gode muligheder for at investere i drikkevandskvalitet, miljøhensyn, forsyningssikkerhed, grøn omstilling mv. Det er ikke korrekt, at vandsektoren generelt mangler finansieringsmuligheder.

For det første kan prisen på vand isoleret set stige, når ambitionsniveauet indenfor klima og miljø sættes op. Netop derfor giver reguleringen i dag mulighed for at sætte priserne op, øge indtægterne og få dækket investerings- og driftsudgifter til nye projekter og aktiviteter. I perioden 2011-2019 blev der således givet penge til nye projekter for ca. 1 milliard kroner. Den økonomiske regulerings rolle er at bidrage til, at der ikke investeres til unødvendigt høje priser, som kunderne i givet fald skal betale.

For det andet er der forholdsvis stor egenkapital i sektoren, og selskaberne har generelt fordelagtige lånemuligheder – blandt andet som følge af, at det er en sektor med meget lav risiko. Endelig har vandselskaberne en del henlæggelser til disposition. I 2018 udgjorde henlæggelserne samlet set 2,3 milliarder kroner.

Der er således ingen grund til generel bekymring om konkurser, eller at nødvendige investeringer på vand- og klimatilpasningsområdet forhindres.

Reguleringen er til for forbrugernes skyld

Reguleringen er til for at beskytte forbrugerne. Vandselskaber er monopoler, der har eneret på at levere eller aflede vand i et bestemt område.

National og international forskning viser, at regulering af monopolselskaber er nødvendig for at sikre, at de har effektiv drift og dermed ikke unødigt høje priser.

I Danmark har vi en næsten århundrede lang tradition for at regulere monopoler netop med det for øje.

Når der via den økonomiske regulering stilles krav til vandselskaberne, lægges det blandt andet til grund, at produktiviteten i sektoren vil forbedres lige som i resten af samfundet, fordi blandt andet udviklingen af ny vandteknologi og forbedret drift vil fortsætte.

Læs også: Effektiviseringskrav til ny klimatilpasning giver ikke mening.