Bedre klimatilpasning med mere fokus på risikoberegning

Vi roser os i Danmark af vores viden og teknologi inden for vand og klimatilpasning. Her er et oplagt nyt område, hvor vi har alle muligheder for at styrke vores position – og understøtte fortællingen om Danmark som et land, hvor store beslutninger tages på et oplyst og fagligt stærkt grundlag.
Brødtekst

Ifølge flere undersøgelser investerer vi i omegnen af 100 mia. kr. i klimatilpasning i disse og de nærmest kommende år. Det gør vi naturligvis først og fremmest for at beskytte liv og ejendom, herunder vores boliger og vores infrastruktur i bred forstand. 

Langt hovedparten af midlerne investeres derfor i at beskytte os mod oversvømmelser fra skybrud, fra kombinationen af vandspejlsstigninger og stormfloder, fra overfyldte vandløb og fra stigende grundvand. 

Udtrykt på den simpleste form, så klimatilpasser vi for at reducere eller helt undgå risiko for udgifter til skader. Når vi alligevel investerer, så tager vi selvfølgelig gerne andre aspekter med ind, men det er risiko for skader og liv, som er det centrale for al klimatilpasning.

Kommuner og forsyninger er primus motor 

Selvom der er rigtig mange interessenter involveret i klimatilpasning, er det i langt overvejende grad kommuner og forsyninger, som trækker det store læs i planlægningen og udførelsen af de mange klimatilpasningsprojekter. 

Da klimaudfordringerne ikke kender grænser – hverken geografiske eller administrative, er det heller ikke overraskende, at netop især kommunerne og forsyningerne i flere udredningsprojekter peger på to væsentlige udfordringer, som begge har at gøre med grænser. De to områder, som man føler sig udfordret på, er:

  1. Rammebetingelser i form af love og regler, som gør det vanskeligt at samarbejde på tværs af kommunegrænser og på tværs af organisatoriske enheder og juridiske ansvarsområder. 
  2. Mulighederne for at holde et samlet overblik over alle de forskellige risici, og over hvad det bedst kan betale sig at investere i, for at få bedst mulig klimatilpasning for pengene.

Der er allerede mange personer såvel som brancheorganisationer, som igennem en længere periode har engageret sig i den første udfordring i form af indlæg, debatoplæg, politisk benarbejde og meget andet, så det vil vi afholde os fra her.

Mere fokus på risikoberegning 

Den anden udfordring har derimod ikke opnået helt samme mediebevågenhed, så den vil vi gerne slå et slag for her. Det helt centrale element i diskussionen om klimaændringerne og ikke mindst klimatilpasningen er risikoaspektet. 

Det, vi efterlyser, er helt konkret en fælles strategi for, hvordan vi i Danmark regner på risiko fra oversvømmelser. Strategien skal ydermere følges op af en systematisk satsning på at forbedre vores forståelse af alle de mange elementer, der ligger til grund for risikoanalyser, scenarieberegninger, optimering af tiltag, osv. 

Metoderne til at beregne risici er i overvejende grad allerede udviklet. Spildevandskomiteen under IDA har i Skrift 27 og 31 allerede givet opskriften på hvordan, man bør håndtere oversvømmelser i byer ud fra en risikobetragtning og dermed også, hvordan vi skal gå frem for at prioritere indsatserne med at begrænse risici. 

Kystdirektoratet har ligeledes benyttet risikoanalyser som grundlag i deres nyligt frigivne 'Kystplanlægger'-værktøj

Metoderne og principperne ligner naturligt nok hinanden, men de dækker ikke alle typer oversvømmelser. Og metoderne er ikke udviklet med henblik på at sammenligne på tværs eller beregne de samlede risici fra flere typer af oversvømmelser. Der findes heller ikke værktøjer, som kan give f.eks. en kommune ét samlet overblik – for slet ikke at sige muligheder for at analysere effekten af mulige tiltag – udtrykt i form af reducerede risici. 

Uden transparente beregningsmetoder og fælles standarder, som detaljerer risikoberegningerne, kan det være svært at dokumentere en samfundsøkonomisk gevinst (eller mangel på samme) af planlagte klimatilpasningsaktiviteter. Det er i dag næsten umuligt at sammenligne og forstå prioriteringen af klimaindsatserne på tværs af geografi og oversvømmelsestyper. 

Ny teknologier bidrager til vidensdelingen

Uanset hvem der har ansvaret for at forebygge oversvømmelser eller udbedre skaderne, er det i alles interesse, at der skabes et fagligt metodisk-teknisk grundlag for gennemsigtighed i risikoanalyserne og dermed et bedre grundlag for beslutningsprocesserne, som gør det muligt at debattere, diskutere og argumentere for beslutningerne.

Heldigvis er der dog tegn på en voksende interesse for risikobaserede klimatilpasninger, idet der de seneste par år er iværksat flere initiativer, som netop fokuserer på dette område. I disse år dukker der også rigtig mange nye teknologier frem inden for klimatilpasning, samtidig med at vi får adgang til flere online datasæt, som alt andet lige giver os et bedre beslutnings- og styringsgrundlag. 

Men med de hurtigt voksende muligheder melder sig også spørgsmålet om, ud fra hvilke kriterier og metoder skal vi vælge blandt de mange mulige klimatilpasningstiltag? Med de rigtige værktøjer og standarder forventer vi en markant større videndelingen og bedre udnyttelse af ny teknologi i kampen mod følgerne af klimaændringerne. 

Hvis vi skal blive bedre til klimatilpasning i Danmark, skal vi kunne udveksle og sammenligne erfaringer med andre, så vi kan lære af hinanden, undgå fejlinvesteringer og løbende forbedre teknologien. Det kræver dog, at vi tager udgangspunkt i transparente og fælles metoder til at kvantificere risici i relation til oversvømmelse.

Prøv WaterTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer