Altid vigtigt at diskutere forudsætningerne for en analyse

Stormflodsanalyser udgør grundlaget for store og vigtige investeringer, og det er derfor vigtigt både at forstå og diskutere de forudsætninger, som analyserne hviler på. Det skriver Rambøll, der i et Synspunkt i tirsdags blev kritiseret for at være med til at overdrive den milliardregning, som hovedstaden risikerer ved stormflod.
Brødtekst

Sammen med Incentive, Lundgrens og Smith Innovation og med støtte fra Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet har vi hos Rambøll bidraget til modningsprojektrapporten »Sammen om vandet – stormflodssikring ved Kalveboderne« på vegne af Københavns og Hvidovre kommuner.

Rapporten viser blandt andet, at Københavns og Hvidovre kommuner risikerer skader og tab som følge af større stormfloder på et tocifret milliardbeløb, op mod 28-37 mia. kr., og denne store beløbsstørrelse har fået Morten Andreas Dahl Larsen fra DTU Management til at henstille til, at der bliver kigget lidt nærmere på beregningsforudsætningerne.

Dette er vi helt enige i, da beregningsforudsætningerne jo netop er afgørende for rapportens resultater.

En 2000 års stormflodshændelse

En af de helt centrale forudsætninger i rapporten omhandler, hvor store stormfloder kan blive, og sandsynligheden for at de indtræffer, og her omfatter undersøgelsen højvandshændelser i et spænd på 1,5 - 5,0 m over en årrække frem mod 2120.

Der er altså tale om stormflodsstørrelser estimeret til en såkaldt 2000 års stormflodshændelse, dvs. en stormflodshændelse, der statistisk set indtræffer en gang hvert 2000ende år, eller der med 0,0005 % sandsynlighed indtræffer årligt.

I analysen er varigheden af højvande sat til 36 timer med 12 timer på maksimumniveau. Denne forudsætning, der i øvrigt beskrives i detaljer i en COWI-rapport fra 2017 med titlen »Opdateret overslag for sikring af København mod stormflod«, er fastsat af Københavns Kommune og udgør faktisk rammen for alle de analyser af stormflodsrisici i hovedstadsområdet, der gennemføres i disse år.

Det er også denne forudsætning, der anvendes af de store infrastrukturejere i Storkøbenhavn.

Forudsætningerne afspejler et ’worst case scenario’

Det er dog vigtigt at fastslå, at en 2000 års hændelse beskrevet med en lang varighed både i stormens længde og maksimum periode er et ’worst case scenario’, og at Morten Andreas Dahl Larsen dermed har ret i, at det er i den ekstreme ende.

I videnskabelige kredse diskuteres det da også lige nu, om vandstande på +5 m kan indtræffe, eller hvorvidt der er en topgrænse på vandstanden i Østersøen (ud fra forestillingen om Østersøen som et geografisk begrænset område), og om denne i så fald snarere burde sættes højere end fem meter.

Så på den ene side skal man som beslutningstager være sig bevidst, at det høje milliardbeløb relaterer sig til en worst case-betragtning. Og på den anden side er det vigtigt ikke at negligere den stormflodsrisiko, som København og særligt kommuner syd for København står overfor.

Kalveboderne kan ikke sammenlignes med Langelinje

I den forbindelse er stormen Bodil ikke det bedste eksempel at trække ind for at argumentere for størrelsen på mulige stormfloder, eller hvilken sandsynlighed København skal beskytte sig til.

For det første kom Bodil fra vest-nordvest, mens den største risiko mod Kalveboderne er en øst-sydøsten storm.

For det andet kan det godt være, at Bodil ’kun’ forårsagede en vandstand på 1,72 meter i Københavns Havn ved Langelinje. Men med en tilsvarende storm fra øst-sydøstlig retning ville vandstanden ved Kalveboderne være noget højere end ved Langelinje, grundet det vandspejlsfald, der er ind igennem Københavns Havn og igennem Øresund.

Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at vandstanden ikke er den samme rundt omkring København under stormflod, men at den varierer afhængig af lokaliteten.   

Relevant diskussion om worst case

Tilbage står dog stadig en relevant diskussion om, hvorvidt risikoanalyser af denne karakter altid skal baseres på worst case, hvilket både er en vigtig – og til en vis grad også politisk – diskussion.

Vi bidrager gerne med teknisk indsigt og analyser, og første skridt kunne med fordel være en følsomhedsanalyse, hvor man ser endnu nærmere på betydningen af forudsætningens enkelte parametre (særligt hændelsens generelle varighed og varighed på maksimumniveau) for de samlede økonomiske omkostninger.

På den måde kan grundlaget for de vigtige fremtidige investeringer i stormflodssikringstiltag gøres endnu mere nuanceret og detaljeret.