Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Vi skal være bedre til direkte genbrug af beton

Betonelement bygning
Illustration: Anoo77/Bigstock. Se større version
I Danmark i dag anvender vi over 90 procent af betonen fra nedrevne bygninger og anlægskonstruktioner igen. Det sker oftest ved nedknusning, hvor betonen erstatter sand og sten. Men med mere direkte genbrug kan vi spare både CO2 og ressourcer, skriver Katja Udbye Christensen, forretningsleder hos Teknologisk Institut, i dette indlæg.
Synspunkt11. januar kl. 05:00

Selvom en stor del af betonen i dag indgår i den cirkulære økonomi, så kan det give rigtig god mening også at genbruge hele betonelementer i nyt byggeri.  

Beton som materiale har nemlig meget lang levetid. Faktisk så lang, at levetiden af betonen ofte overstiger levetiden af den bygning, hvor betonen er anvendt. Det gælder især for beton, som bliver anvendt indendørs i opvarmede rum – her er en levetid på flere hundrede år ikke utænkelig.

Men selv beton - som anvendes i meget aggressive miljøer, som eksempelvis til broer eller tunneller - kan have en meget lang levetid.

Direkte genbrug giver mening

Beton kan indgå i den cirkulære økonomi på flere måder: Den kan, som det oftest sker, nedknuses og erstatte naturligt sand og sten i eksempelvis ubundne bærelag i vejopbygninger eller i ny beton – det er såkaldt ’nyttiggørelse og genanvendelse’, bygningen kan blive stående og tilpasses en ny form for anvendelse - så er der tale om ’transformation’, eller hele betonelementer kan nedtages og indbygges i nyt byggeri og så taler vi om ’genbrug’ eller ’direkte genbrug’.

Det giver mest mening at tale om direkte genbrug af betonelementer, da adskillelse og tilpasning i ny funktion er mere ligetil end, når der er tale om in-situ støbte konstruktioner.

Direkte genbrug af betonelementer er den mindst udbredte af de cirkulære løsninger for beton. Det skyldes blandt andet den kompleksitet, som er forbundet med direkte genbrug samt manglende lovgivning/standardisering på området.

Men det er rigtig ærgerligt, for ved at genbruge hele elementer kan vi også spare CO2, da produktionen af ny cement undgås. Cementen står nemlig for omkring 90 procent af betonens samlede CO2-aftryk.

Derfor arbejdes der også lige nu i flere udviklingsprojekter på at løse de udfordringer, der er med til at forhindre den direkte genbrug af betonelementer.

På Teknologisk Institut ser vi frem til at starte projektet (P)RECAST op næste år sammen med en række toneangivende organisationer.

I (P)RECAST er målet blandt andet at muliggøre genbrug af hele betonelementer på industriel skala. Udover den åbenlyse CO2-gevinst, så vil man også bevare betonelementets værdi – både i forhold til elementets gode egenskaber og rent kroner- og øremæssigt.

Lovgivning kræver vejledning

En af de barrierer, der er med til at forhindre den direkte genbrug af betonelementer, er lovgivningen, som løbende ændrer sig og i dag stiller andre og ofte skrappere krav end tidligere, hvilket selvfølgelig er en god ting, for at sikre kvaliteten i vores bygninger. Men for ikke samtidig at være en barriere for den cirkulære økonomi – her tænker jeg særligt på direkte genbrug af betonelementer - bliver vi også nødt til at opdatere og udvikle vores regler på området.

Historisk set bygger vores byggelovgivning i høj grad på erfaringer, og det er noget, som vi vil være med til at skabe med vores udviklingsprojekter. 

Som følge af den manglende lovgivning er det i dag kommunen, som skal tage stilling til, om det i det specifikke tilfælde er forsvarligt at bruge genbrugte betonelementer i et givet byggeprojekt. Men der findes på nuværende tidspunkt ingen vejledninger, som kommunen kan læne sig op ad i deres vurdering. Dermed risikerer vi at stille kommunens ansatte i nogle komplicerede situationer, som kan resultere i meget forskellige tolkninger fra kommune til kommune.

Samtidig betyder den manglende lovgivning også, at en eller flere aktører - typisk bygherren - er nødt til at tage et øget ansvar for bygningens kvalitet og sikkerhed. Og det er ikke noget, der fremmer den direkte genbrug.

Værdikæde og kvalitet

Når der bliver udviklet nye metoder eller principper for cirkulær anvendelse af beton - som for eksempel direkte genbrug af betonelementer - er det vigtigt, at man inkluderer hele værdikæden i udviklingsprocessen.

Gør man det, er man med til at sikre, at der hele vejen fra nedrivning/nedtagning til ny anvendelse er styring i processen, samtidig med at man får udarbejdet alle de nødvendige metoder og paradigmer, som skal sikre, at genbrug bliver muligt.

Det sker ikke sjældent, at de udførende personer, som faktisk skal arbejde med de nye løsninger, bliver glemt. Men de har en helt central rolle i at genbrugen bliver en succes og har samtidig en essentiel viden og erfaring, som man risikerer ikke at drage nytte af, hvis de ikke involveres i projekterne.

Involvering af hele værdikæden kan også være med til at sikre kvaliteten. Og netop kvaliteten er vigtigt at have styr på, når beton indgår i den cirkulære økonomi. Både bruger og ejer skal føle sig trygge ved byggeriet, og der skal ikke mange dårlige historier til, før det kan blive en hæmsko for fremtidige cirkulære anvendelser af betonelementer. Derfor er fokus på inddragelse og kvalitetssikring essentielt for succesfulde projekter.

Lad være med at stirre dig blind

En af de læringer jeg har taget med mig fra mit arbejde med udvikling af beton – ikke mindst i et genanvendelses- og genbrugsperspektiv - er, at det er vigtigt, at man ikke stirrer sig blind på en specifik form for løsning eller metode, også selvom den umiddelbart ser bedre ud på papiret.

Betonen bør nemlig indgå i den cirkulære økonomi på den måde, som giver mest mening i det pågældende tilfælde.

Det vil ikke være alle betonkonstruktioner, der egner sig til direkte genbrug i nyt byggeri. Derfor er det også vigtigt fortsat at arbejde på udvikling og optimering af de cirkulære principper, som allerede er på markedet.

Der er desuden forskel på, hvilke metoder der er egnede, alt efter om der er tale om beton anvendt til byggeri eller beton anvendt til anlægskonstruktioner. Her er det også værd at bemærke, at beton til anlægskonstruktioner udgør en betragtelig del af den samlede beton, som bliver produceret i Danmark. Derfor må vi heller ikke glemme den, når vi taler cirkulær økonomi.

Vi skal med andre ord tænke cirkularitet ind alle steder. Skal vi for alvor lykkes med en mere nuanceret genanvendelse og genbrug, skal vi være i stand til at vurdere potentiale og muligheder i det enkelte tilfælde inden nedrivning.

Det kræver, at der bliver udviklet de nødvendige værktøjer/guidelines, så relevante personer kan foretage en sådan vurdering på et tidligt tidspunkt i processen.

Den cirkulære vej skal være en del af en mere bæredygtig fremtid for byggebranchen. Hvis vi formår at tage det, vi allerede har bygget og bruge det igen på den mest værdiskabende måde – ja, så sparer vi både ressourcer og potentielt også CO2 samtidig med, at kvalitet og sikkerhed opretholdes.

Så jeg ser frem til, at vi fortsætter den cirkulære udvikling i det nye (P)RECAST-projekt, hvor vi forhåbentlig kan være med til at bane vejen for, at direkte genbrug af hele betonelementer også kan blive en tilgængelig cirkulær løsning.

Har du også lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.