Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Toiletrens hører ikke til i fødevareemballager

Det er lidt af en gåde, hvorfor kommunerne betaler for at komme af med mikset plastaffald, når der er mulighed for at tjene penge på plastaffaldet fra fødevareemballage og samtidig fremme den cirkulær genanvendelse. Kommunerne og de kommunale affaldsselskaber kunne tage ved lære af Dansk Retursystem.
Synspunkt19. november 2019 kl. 06:30
errorÆldre end 30 dage

Der er noget galt med vores måde at tænke genanvendelse på.

Når kommunerne samler borgernes plastaffald sammen, blandes emballager fra for eksempel toiletrens ofte sammen med emballager fra fødevarer.

Emballageaffald fra en sådan mikset bunke plast kan teknisk set godt blive til fødevareemballager igen. Men det bliver det kun sjældent. Oftest bliver det kun til emballage til toiletrens eller til andre produkter som havebænke, vejstolper eller skraldespande. Toiletrens og fødevareemballager hører ganske enkelt ikke sammen!

Når kommunerne samler plastemballagen fra mad og andre produkter i én bunke, betyder det samtidig, at der hele tiden skal produceres ny plastemballage til fødevarer, netop fordi de brugte fødevareemballager, der skulle genanvendes som nye fødevareemballager, i stedet bliver skubbet ned i fødekæden til andre anvendelser (se figur).

Desuden sker de andre anvendelser hverken i et tempo eller i mængder, der kan opsuge al den tilgængelige plastemballage fra fødevarer.

Går vi længere ned i nedcyklingssystemet, bliver emballager til f.eks. toiletrens også kun genanvendt i meget begrænset omfang, da der ofte benyttes plastaffald fra fx fødevareemballager. Det er endnu et argument for at sætte ind højere oppe i genanvendelseshierarkiet.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
19. november 2019 kl. 12:11

En udfordring for os i kommunerne er, at lære borgerne at kende forskel på forskellige plasttyper. En meget stor del af plasten er ikke mærket med plast-trekanterne - eller de er så bittesmå og utydelige, at det er meget svært at se symbolerne (typisk hvid på hvid baggrund). For at kunne lykkes skal der også stilles krav om at fødevareemballager skal være PET-plast. Og snakker vi "fødevareemballager", kommer vi ofte også over i folierne - fx poser til slik, pasta og sukker. Og hvad med folien over frugt og grønt. I forvejen har mange borgere ikke indsigt til at skelne mellem såkaldt hård og blød plast. De ved simpelthen ikke, hvad vi mener, når vi bruger ordene. Er en bakke til flødeboller fx hård eller blød? Vi sidder også i kommunerne og er spændte på, hvordan et producentansvar for plast vil udmønte sig. De vil sikkert sikre sig den bedste plast - så kan vi i kommunerne håndtere resten.

1
19. november 2019 kl. 08:56

Det bør ikke undre, at kommunerne skal betale for at komme af med plastaffaldet! Når langt hovedparten af klar PET emballage er omfattet af pantsystemet, er der stort set ikke mere af denne plasttype på markedet. Klar PET fra brugte emballager er nok den eneste vare, som man kan få penge for. At sortere plast i typer og farver er ikke på nogen måde realistisk i indsamlingsfasen. De tilbageværende emballager er forskellige plasttyper i alle regnbuens farver. Man kan sortere mekanisk efter plasttypen, men ikke efter farve, hvorfor den resterende del af den genanvendelige plast typisk ender i produkter, som er sorte eller i det mindste i mørke farver, hvilket bliver resultatet, når man vil have mange blandede farver til at være ens. Mørke produkter er typisk urtepotter, spande, affaldsspande og tilsvarende. I de kommende år går næsten den genanvendelige til at producere affaldsspande til at indsamle bl.a. plast - og ellers til urtepotter, som typisk bruges én gang før de skal destrueres og ender i det brændbare affald.

Hvis man vil øge genanvendelse både kvalitaivt og kvantitivt, skal der andre midler til! Godkendelser, afgifter mv. er eneste vej frem, hvis man vil have mer plast genanvendt - og have det genanvendt mere end én gang.