Skrot frelst symbolpolitik – lad Danmark brænde affaldet

Dette er Ingeniørens lederartikel fra avisen udgivet fredag den 29. oktober. WasteTech bringer den, da lederartiklen taler ind i den aktuelle debat på affaldsområdet.

Når alverdens ledere fra søndag ­mødes til COP26 i skotske Glasgow for blandt andet at præsentere nationale handlingsplaner på klimaområdet, bliver Danmark en af klassens flinke elever. Vi har skruet pænt op for både ambitioner og indsats mod en CO2-fri fremtid siden sidst. Og mens lande som Australien og Saudi-Arabien kommer for at kæmpe for de gamle fossile energikilder som kul og olie, som de er storleverandører af, satser Danmark klogt på teknologisk udvikling af fossilfri alternativer, som vi kan leve af at eksportere til resten af verden.

Som vi flere gange har påpeget på denne lederplads, hviler regeringen dog lige lovlig meget sine klimaindsatser på teknologier, som ikke er modnet endsige udviklet ­endnu, hvorfor vi ikke kan være sikre på, at de plan­lagte CO2-besparelser kan opnås. I det lys er det uforståeligt, at regeringen samtidig har travlt med at få lukket ned for et af de områder, hvor vi i Danmark har ­førertrøjen på allerede: nemlig energiudnyttelsen i affaldsforbrændingen.

En mindre del del af regeringens klimaplan (målt i CO2-besparelse) er at gøre Danmark til en cirkulær økonomi via detaljeret affaldssortering og øget genanvendelse. Det i sig selv er der meget klogt i – selvom det kan diskuteres, om kravet om sortering og indsamling hos forbrugeren er den rigtige strategi, som vi også her på lederpladsen har stillet spørgsmålstegn ved. Men når politikerne i samme ombæring vil skrue ned for affaldsforbrændingen, der i dag dækker 25 procent af den danske fjernvarme og samtidig producerer elektricitet, mens vi venter på energiøerne, ved at stoppe import af andre landes rest­affald, stopper logikken.

I sidste års affaldsaftale, som blev bakket op af et bredt politisk flertal, fremgår det, at vi ikke kan fortsætte med at importere så meget affald til forbrænding fra de andre EU-lande, »hvis Danmark skal været et grønt foregangsland, også når det gælder affald og genanvendelse.« Men det er mere frelst symbolpolitik end sund fornuft. I hvert fald i en god årrække endnu giver det faktisk rigtig god mening at lade os tage skraldet fra de andre – ikke alene økonomisk, men også klimamæssigt. En omfattende rapport fra DTU fastslog i 2018, at det i hvert fald i ti år frem er en klimamæssig fordel, når Danmark importerer affald fra andre EU-lande. Og meget peger på, at der kan lægges mange år oveni.

For det første er Danmark bedre end de fleste andre til at hive energien ud af ­affaldet, fordi det både bruges til el og varme, og i mange især øst- og sydeuropæiske lande er alternativet til afbrænding ovenikøbet lossepladser, hvorfra klimaskadelig metan siver ud i atmosfæren. Så længe der er en underkapacitet af affaldsbehandling i EU, giver det derfor ikke god mening ikke at udnytte den overkapacitet, vi p.t. har i Danmark.

For det andet er genanvendelse – som selvsagt er et bedre alternativ til afbrænding – sværere end som så, og selv i Danmark, som er teknologisk godt med, erkender fagfolk, at der går år, før vi rigtigt kan genanvende fraktioner som tøj, plast og kartoner, som vi kunne fortælle i sidste udgave af Ingeniøren. Så hvorfor ikke lade Danmark taget skraldet for EU-landene, imens vi udvikler klog gen­anvendelsesteknologi til dem og os selv?

For det tredje viser det sig nu, at klima­katastrofer skaber bjerge af affald, som ganske enkelt ikke kan genanvendes. Uanset hvad COP26 måtte ende ud i, så får vi højst sandsynligt desværre flere af den slags, hvor vi i Danmark kan afbrænde klimamæssigt mere forsvarligt end andre. Hvis vi ovenikøbet kommer i mål med klimaplanens ambitioner på CO2-fangst, hvor blandt andet forbrændingsanlægget Amager Bakke er i fuld gang med pilotanlæg, kan vi også gøre det CO2-neutralt.

Sidst, men ikke mindst, bliver det stadig mere klart, at den biomasse, der alternativt kan fyldes i forbrændingsovnene for at skabe fjernvarme, bliver en knap ressource. Et af værtslandets ambitioner ved COP26 er at lade flere træer stå, så kan vi fortrænge brugen af træpiller med affald, der ikke er bedre fremtidsudsigter for, så hjælper vi til dér også.

I den nyligt indgåede klimaaftale for landbruget freder vi dansk kødproduktion med argumentet om, at vi kan producere det mere klimavenligt end andre lande, så det er bedst, at vi står for ‘svineriet’ i bogstaveligste forstand, så længe verden skriger på bøffer og flæskesteg. Med samme logik kan man argumentere for, at Danmark bør tage skraldet. Det er ganske enkelt ikke rettidig omhu allerede nu at dreje nøglen om på velfungerende danske affaldsforbrændinger, som der er investeret såvel penge som CO2 i byggeriet af, så længe alternativerne for affaldsbehandlingen i EU er mere skadelige for klimaet.

Landbrugsaftalen hviler på princippet ‘udvikling frem for afvikling’. Det samme bør gælde på forbrændingsområdet, hvor vi på én gang kan tjene penge til velfærd, udvikle ny teknologi og hjælpe klimaet ud over de danske grænser – i hvert fald frem til vi engang i fremtiden når bedre i mål med den cirkulære økonomi både herhjemme og i EU.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.