I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Sådan bliver vi cirkulære: Vi har brug for en bred palet af teknologier

23. februar 2021 kl. 06:001
Genbrug og genanvendelse i hele livscyklussen bør være målet for ethvert grønt produkt, skriver Danmarks Grønne Investeringsfond. Kun ved at sikre omstillingen af alle led i et produkts livscyklus kan vi virkelig få rykket ved den grønne omstilling.
Artiklen er ældre end 30 dage

​I den grønne omstilling er cirkulær økonomi afgørende. Vi skal producere, genbruge og genanvende på en klogere måde, og vi får brug for en lang række teknologier og samarbejder på tværs, hvis vi skal lykkes med målene om genanvendelse af henholdsvis 60 % af husholdningsaffald og 70 % af emballageaffald i 2030.

I Danmarks Grønne Investeringsfond vil vi medvirke til at sikre et grønnere Danmark til gavn for os alle og vores kommende generationer. 

Vi har talt om den i mange år – den cirkulære økonomi. De cirkulære forretningsmodeller og affaldssektoren er nogle af nøglekomponenterne i den grønne omstilling. Der er behov for en buket af teknologier, hvis vi skal komme i mål med vores ambitioner. 

Derfor skal vi fokusere bredt på sektorer, teknologier og synergierne imellem dem. Det handler om designprocessen af produkter, om genbrug og genanvendelse, og så handler det om understøttende løsninger, der muliggør acceleration af transitionen.

Vi skal designe klogere produkter

Hvis vi skal understøtte den grønne transition, skal vi bygge produkter på en klogere måde. Vi skal blive endnu bedre til – helt fra designfasen – at tænke genbrug og genanvendelse ind i vores produkter. Det skal være meget lettere at sikre nye højværdiprodukter af allerede udnyttede ressourcer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er et dagligvareprodukt som en mælkekarton et godt eksempel på et udbredt problem, som vi kan imødegå allerede fra designfasen. En mælkekarton består typisk af pap, et lag folie og ofte også et plastlåg. Konstruktionen af en mælkekarton gør det svært at genanvende restprodukterne. Derfor er det afgørende, at vi ændrer tilgangen til, hvordan vi bygger nye produkter. 

Et rigtig godt eksempel, på hvordan vi helt fra starten af et produkts livscyklus skal sætte ind, er fra virksomheden EcoSave. EcoSaves emballageløsning er et såkaldt monomateriale, der alene består af én type plast blandet med naturlige mineraler, så der også spares på plasten. Det betyder, at EcoSaves produkter nemmere kan genbruges direkte til ny emballage. 

Hvis vi tænker på genbrug og genanvendelse i konstruktionen af produktet, er der meget værdi at hente her til gavn for klimaet. Det er løsninger som denne, vi gerne vil være med til at understøtte i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Nye teknologier og metoder til genanvendelse

Et andet afgørende element, der baner vejen mod et cirkulært system, er hele tiden at udfordre status quo og kigge efter nye teknologier til genanvendelse. For selvom vi lykkes med at designe vores produkter på en klogere måde, får vi også i høj grad brug for teknologier, der kan være med til at sikre en effektiv og grøn genanvendelse. 

Et af de gode eksempler, vi har været med til at finansiere i Danmarks Grønne Investeringsfond, er virksomheden Shark Solutions. Selskabet har opfundet en banebrydende teknologi, der kan skille limen fra gamle bilruder, hvorefter Shark Solutions kan anvende ressourcerne til at skabe højværdiprodukter, der blandt andet kan bruges i maling. Shark Solutions viser netop vejen for, hvordan vi med ny teknologi kan skabe kloge løsninger til genanvendelse. 

Det gør Quantafuel i Skive også. Virksomheden har skabt en teknologi, der muliggør genanvendelse af affaldsplast til lav-carbon diesel og andre syntetiske olieprodukter. Deres teknologi kan udnytte de fraktioner af plastaffaldet, som ikke kan anvendes som plastik igen, men som i stedet kan udnyttes til syntetisk diesel, og det er der store grønne perspektiver i. 

Nye potentialer i byggeaffald

Byggeriet rummer også store potentialer, der i høj grad batter i klimaregnskabet. Her handler det om at få genanvendt materialer i nye højværdiprodukter, så vores ressourcer udnyttes af flere omgange og ikke ender på forbrændingen. En virksomhed, der i høj grad også beviser, hvordan vi ved brug af nye metoder kan skabe et mere cirkulært ressourcesystem, er Hvidberg ved Struer. 

For hos nedrivningsfirmaet er man ikke kun nedriver, men også miljøarbejder. Hvidberg A/S har skabt en ny sorteringsplads, der arbejder med finere sortering af byggeaffald og på den måde skaber de flere kategorier af slutprodukter til videresalg. 

Et andet interessant eksempel er GENTRÆ, et samarbejde mellem Stark, Solum og Golder, hvor træ fra midlertidige byggerier – fx på byggepladser – indsamles og genbruges. Det er et fremragende eksempel på, hvordan vi får skabt en bedre udnyttelse af vores ressourcer. I hele produktets livscyklus skal vi sætte ind for at skabe effektive og grønne løsninger.

Langsigtet kapital og samarbejde på tværs

De finansielle aktører er afgørende brikker i den grønne omstilling. Det er os, der skal læne os ud med langsigtet og tålmodig kapital. I Danmarks Grønne Investeringsfond møder vi hver dag mange spændende virksomheder, der netop arbejder og tænker cirkulært og vil nedbringe CO2-udledningen. 

Vi arbejder bredt for at sikre, at vi nærmer os en cirkulær økonomi. Sammen med private aktører, pengeinstitutter, banker og pensionskasser, er vi med til at sikre et stærkt økonomisk fundament, som de cirkulære virksomheder skal vokse ud af. Der er ingen, der kan imødegå klimaforandringerne alene. Der er behov for internationale partnerskaber, såvel som nationale og lokale samarbejder. Vi skal spille hinanden bedre og lære af hinandens erfaringer.

Som en del af staten er det Danmarks Grønne Investeringsfonds fornemmeste opgave at sikre risikovillig kapital til grønne og skalerbare teknologier. De cirkulære forretningsmodeller kan – og skal – implementeres i alle sektorer. Og vi vil meget gerne være med på rejsen i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
23. februar 2021 kl. 17:06

Mere cirkulær økonomi er sund fornuft, HVIS den sker med omtanke! Plast udviklet ud fra plantefibre virker miljørigtigt, men er det også reelt? Hvis man tror, at sådanne plastprodukter kan genanvendes sammen med fossilt plast og blander tingene sammen, gør den plantebaserede plast mere skade end gavn! Quantafuel kan lave brændstof af plast, som ikke kan genanvendes til ny plast - og det er da fint, men ikke i Danmark! Sådanne anlæg som opstilles ude i verden, hvor der er utrolig store mængder ikke-gananvendelig affaldsplast kan gøre stor gavn, men her i landet - nej og atter nej. Vi skal indsamle plasten, den skal med stort energiforbrug omdannes til brændstof, som derefter i en motor udnyttes med relativt ringe udbytte - og så er væk. Fuldstændig på samme måde som i forbrændingsanlægget, hvor der ikke er ekstra udgifter til indsamling og omdannelse - og tilmed er langt højere udnyttelse af brændværdien. Jeg vil umiddelbart tro, at forbrændingsløsningen her slår brændstofløsningen med en faktor 10 i forhold til klimavenlighed. For mælkekartonerne skal man huske, at vi har en god, gennemafprøvet og billig emballage, som emballerer effektivt i forhold til såvel transport som holdbarhed af varen (mælken). Det er svært at finde en tilsvarende emballage, som i forhold til klimaet er bedre - totalt set. Bruger vi for meget plast i mælkekartonen, kan man jo fjerne plastproppen. Husk dog, at netop denne prop er sat på af hensyn til de mange, som ikke har kræfter i fingrene til at åbne en 'gammeldags' mælkekarton. Og så skal den cirkulære økonomi se fremad. Der skal være rigtig mange optimerede emballager på markedet, før det er fornuftigt at lave særlige indsamlingsordninger for netop disse. I stedet skal man sikre mange flere emballager i pantsystemet, altså emballager, der er designet til at indgå i en rationel genanvendelse. Måske skal vi så bruge mere af de værdifulde (og dyrere) materialetyper, men når de så kan genanvendes igen og igen, er det alligevel positivt i forhold til billigere materialer, som ikke kan genanvendes. Producenterne må indstille sig på i langt højere grad at emballere i standardemballager, at undlade særønsker om former og farver som mindsker eller helt forhindrer genanvendelsen, at blive tvunget til at anvende etiketter og limtyper som let kan fjernes og som giver færrest mulige problemer i genanvendelsesfasen. Vi skal som samfund stille krav - ellers bliver udviklingen alt for langsom. Jo før jo bedre! Der var for nylig små bryggerier, som gerne ville have deres egne flasker retur til skylning og genbrug. Så må de også finde sig i at bruge standardflasker - det siger sig selv, at det i praksis ikke er muligt at indsamle flere hundrede forskellige flasketyper - hver for sig.