Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Plastemballage skal sorteres med formålet om cirkularitet

28. maj 2020 kl. 06:001
Afskaffelsen af MGP-sortering er et skridt i den rigtige retning for at gøre Danmark til et foregangsland på genanvendelsesområdet, skriver Christina Busk, Plastindustrien, i dette indlæg.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Affaldsdebatten er igen blusset op.

Jeg mener, at debatten først og fremmest bør handle om at højne kvaliteten af den råvare, som vi får ud på ’den anden side’ efter indsamling og sortering. Derfor vil jeg gerne rose Miljøstyrelsens nye forslag om at udfase den kombinerede indsamling af metal-, glas- og plastaffald (MGP).

Kort fortalt skal råvaren have så høj kvalitet og renhed som mulig. Derved kan slutråvaren (genanvendte plastpellets) afsættes til produktion af nye højkvalitets plastprodukter.

Optimalt set skal det være til emballager i supermarkederne (både food og non-food), hvor det vil være muligt at substituere en nyråvare, som der i øjeblikket er stor efterspørgsel efter blandt emballageproducenter i hele Europa og de globale brandowners.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er altså ikke nok at vurdere, hvorvidt en fraktion som metal, glas og plast kan sælges og sorteres fra hinanden. Det er essentielt at kigge på, hvor god kvalitet hver fraktion får af indsamlingen og sorteringen, herunder renhedsgraden for plasten (og glasset, som har store udfordringer i denne sorteringsform), så den kan afsættes i en fornuftig kvalitet.

Processen efter sortering koster også penge. Hver indsats i indsamlings-, sorterings- og genanvendelses-leddet har en pris, og hvert led påvirker kvaliteten. Kvalitet og økonomi hænger derfor uadskilleligt sammen. Det koster min. 2 kr. pr. kilo plast for hvert enkelt procesled, der udføres. Det er dermed både fordyrende og forringer kvaliteten, hvis materialeudgangspunktet er for mikset.

Vi skal også satse på ny teknologi

I stedet for at starte med at mudre alle materialerne sammen, som så skal skilles ad og sendes til Tyskland og måske ende en uvis skæbne i Asien, har vi på nuværende tidspunkt en unik mulighed for at blive foregangsland i Danmark på indsamling, sortering og genanvendelse af plast fra husholdningsaffaldet.

Vi skal netop nu til at ensrette hele den danske indsamling af plast og dernæst få det sorteret herhjemme med de nyeste sorteringsteknologier, så det bagefter kan sendes til genanvendelse hos vores dygtige danske genanvendelsesvirksomheder.

Polymersortering via NIR-scanning er et fint teknologisk ståsted, men nye og anderledes sorteringsformer kan og skal udvikles, anvendes og testes i praksis, hvis vi skal opnå en højere kvalitet.

Det kunne være genkendelse af form på emballagen, som der arbejdes med på Københavns Kommunes testsorteringsanlæg. Her kan eksempelvis en fødevarebakke sorteres fra plaststrømmen, da den bliver genkendt på formen. Det kan frasortere store mængder fødevareemballage, så den kan anvendes i nyt højkvalitetsemballage efterfølgende.

En anden meget lovende teknologi er digitale vandmærker. Digitale vandmærker er en form for stregkode, der er formet i selve emballagen og kan sikre rigtig høj sorteringsnøjagtighed via et kamera - så høj, at den kan adskille fødevareemballager fra ikke-fødevareemballager. Derved vil det kunne være muligt at få en ny fødevarekvalitet ud af eksempelvis plasttypen PET, som der også opnås gennem Dansk Retursystem i dag.

Danmark står ved en skillevej

Vi kan vælge to veje i Danmark. Vi kan vælge at fortsætte med at gå efter at indsamle store mængder af plast i en kvalitet, der er svær at afsætte selv til de tyske anlæg.

Alternativt kan vi stræbe efter at blive verdensmestre i genanvendelse af husholdningsplast, hvor vi indsamler, sortere og genanvender til en høj kvalitetsplast, som kan anvendes til nye emballager til supermarkederne.

Der skal ikke herske tvivl om, hvad vi i Plastindustrien ser som fremtiden på verdens ressource- og klimaudfordringer. Men der er behov for et politisk statement om, hvorvidt Danmark skal være en reel grøn genanvendelsesnation på plast.

Alle har en opgave. Emballageproducenterne skal designe til genanvendelse. Dernæst skal brandowners og detailhandlen købe emballage, der er designet til genanvendelse og gerne med genanvendt materiale i. Forbrugerne skal være åbne over for emballager i genanvendt plast og sortere deres affald. Indsamlingen skal have fokus på slutråvaren – det samme gælder sorteringsleddet, og genanvendelsesvirksomhederne skal fremstille nye råvarer i en høj kvalitet.

Derved kan emballageproducenterne købe genanvendte råvarer, der stammer fra det danske emballageaffald – og dermed er cirkulariteten opnået.

Materialevurdering baseret på eksisterende lovgivningskrav og dansk affaldsindsamling og -sortering i år 2019
  • PP og PE kan: Genanvendes cirkulært fra nonfood til non-food fra husholdningsaffaldet Genanvendes spiralt fra food og non-food til non-food fra husholdningsaffaldet Genanvendes i et helt lukket systeme fra food til food, hvis det ikke har været hos forbrugerne

  • PET kan: Genanvendes cirkulæret fra food til food fra husholdningsaffaldet, hvis 5 % grænsen ikke overskrides (se uddybende tekst side 30) Genanvendes cirkulæret fra food til food i lukkede systemer Genanvendes cirkulært fra nonfood til non-food i et lukket system Genanvendes cirkulært fra nonfood til non-food i en seperat non-food strøm, hvis det bliver i en seperat affaldsstrøm som bliver prioriteret i husholdningsaffaldet fremadrettet.

  • EPS kan: Genanvendes cirkulært fra nonfood til non-food, hvis det indsamles seperat - eksempelvis i de eksisterende indsamlingsordninger for EPS på genbrugspladserne Genanvendes spiralt fra food til non-food, hvis det indsamles seperat - eksempelvis i de eksisterende indssamlingsordninger på genbrugspladserne

Kilde: Plastindustriens Designguide

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
31. maj 2020 kl. 23:22

Det er naturligvis tåbeligt at indsamle fraktioner i blanding, som det sker i MGP-fraktionen, hvor udgangen er, at ingen af fraktionerne rent faktisk er genanvendelige. Men sortering af plast er svært, når det har været igennem en komprimatorbil og ikke nødvendigvis stadig har en genkendelig facon. Når det anføres, at hver proces let koster kr. 2 pr. kg, kan man godt forstå, at det er problematisk, men INGEN tænker på, at selve indsamlingen af plast koster mindst kr. 50 pr. kg, hvor det hentes fra parcelhusene. Ingen politikere ville acceptere en sådan udgift, hvis den skulle være betalt med skattekroner, men når der tale om gebyrer, er der man fuldstændig ublu i forhold til, hvad man vil bede husholdningerne om at betale.

Plastindustrien skal i samarbejde med detailhandelen sikre, at plast i emballager dels er genanvendelig, at den er let at rengøre, at etiketter kan fjernes med vand og mild sæbe - og gerne kan trækkes af uden at efterlade limrester, at der ikke er tryk på selve emballagen, at der vælges et begrænset antal farver og hvad der ellers kan gøres for at øge genanvendeligheden.

Og så skal de genanvendelige emner mærkes, så vi forbrugere kan se hvilke dele, som vi med fordel kan tage fra til genanvendelse - så må de øvrige gå i restaffaldet og gøre nytte som energikilde.

Mange plastemballager kan med fordel klippes i stykker, så de ikke fylder så meget. Så kan man nøjes med langt færre tømninger - og det bør ikke efterfølgende være et problem i sorteringen. Her vil det til gengæld hjælpe meget, hvis alle de ikke-genanvendelige emballager opsamles med restaffaldet. Hvis det koster 2 kr. pr. kg at sortere - og kun 20 % kan genanvendes, skal der jo sorteres 5 kg for hvert, der genanvendes. Den genanvendte mængde har så kostet 10 kr. pr. kg i sortereprocessen - eller langt mere end værdien af selv den bedste af de aktuelle plasttyper. Derfor er det vigtigt, at man kun indsamler det genanvendelige.