Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Nu skal mere end 40.000 virksomheder tage ansvar for deres produkter

dokumenter papir arkiv
Illustration: eyepark, Bigstock.
Når der kommer producentansvar på emballager, så går det fra at være en lille niche i den cirkulære økonomi til et massebegreb, skriver Johnny Bøwig, direktør i DPA.
Synspunkt14. juni kl. 05:00

Producentansvar, også benævnt EPR – Extended Producer Responsibility, er et fælleseuropæisk implementeret reguleringsinstrument, som skal sikre, at virksomheder der sætter et produkt på markedet, også har ansvar for indsamling, genbrug eller genanvendelse af ressourcerne i de udtjente produkter. Siden 2006 har DPA stået for producentansvaret i Danmark. Først for elektronik, så for batterier og senest for biler, mens pantsystemet under Dansk Retursystem A/S allerede var etableret nogle år forinden. Nu kommer der flere områder til.

Formålet med EPR er både at reducere miljøpåvirkningen fra produkterne, når de bliver til affald og sikre, at ressourcerne i udtjente produkter genbruges eller genanvendes i størst muligt omfang. Det er både billigst og nemmest at genbruge de sekundære ressourcer fra affaldet – såkaldt Urban Mining, fremfor at høste nye virgine ressourcer ved stadig udpining af naturens begrænsede ressourcer. ERP er derfor ikke et mål i sig selv, men et middel blandt flere til at opnå bæredygtighed i virksomhederne og i Danmark.

Nu har man også fået øje på EPR på direktionsgangen og i bestyrelserne 

Producentansvaret for elektronik, batterier og biler omfatter i dag mellem 2.000 og 3.000 virksomheder i Danmark og har hidtil udgjort en niche i den cirkulære økonomi. EPR har været et begreb for de få. Det har betydet, at nogle virksomhederne har opfattet EPR som bureaukrati og omkostninger og ikke som en mulighed for at udvikle cirkulære forretningsmodeller inden for og på tværs af brancher. Fordi så relativt få virksomheder har haft fokus på EPR, er der nok ikke blevet brugt mange minutter på EPR på strategimøder og i bestyrelseslokalet i de foregående år. Men nu sker der noget.

I 2023 træder producentansvaret for cigaretfiltre af éngangsplast i kraft og efterfølges af producentansvar for en række andre produkter af éngangsplast og for emballage og måske venter også et producentansvar for tekstiler rundt om hjørnet. Det betyder, at mere end 40.000 danske virksomheder inden for bare et par år vil være omfattet af EPR. Mange nye brancher og virksomheder, skal nu arbejde aktivt for at få en bæredygtig profil i deres forretningskoncepter, baseret på EPR. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endelig kan principperne i EPR, som mange virksomheder tidligere har overset, men nu har fået øje på for alvor bringes i spil.  EPR er endelig kommet højt på dagsordenen, og denne gang ikke som bureaukrati, men som en helt naturlig del af en bæredygtighedsstrategi. Hos DPA kan vi mærke, at EPR, bæredygtighed og cirkulær økonomi er forbundne begreber, der nikkes genkendende til i brancheorganisationerne, på direktionsgangen og i virksomhedernes bestyrelser. Producentansvar er ikke længere noget man kun taler om i miljøafdelingen.

Vi skal også finde de brodne kar

Bæredygtighed og cirkulære økonomi er begreber, som de fleste virksomheder i dag gerne vil skrive på etiketten på deres produkter og anprise i marketingmaterialet. Men nogle virksomheder smykker sig desværre med lånte fjer. Hidtil har EPR været skæmmet af free-ridere – virksomheder der har unddraget sig EPR, og har ladet de lovlydige virksomheder tilbage med ansvar og opgaver. Derfor er det vigtigt, at de virksomheder som snyder, ikke får lov at slippe, men udsættes for et fintmasket tilsyn og konsekvente sanktioner fra myndighedernes side – og meget gerne også bliver ”straffet” af miljøbevidste kunder. Ellers når vi ikke vores fælles mål om et bæredygtigt Danmark. 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Skriv til os på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger