Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mere sortering og genanvendelse af affald medfører nye behov for omlastning

Omlastestation
Illustration: Varig Teknik & Miljø A/S.
Indførelsen af flere fraktioner stiller krav til flere kamre i komprimatorbilerne, der oftere skal tømmes. Samtidig står flere forbrændingsanlæg til at lukke, ligesom andre fraktioner skal transporteres længere væk. Forhold, der bevirker, at man med fordel kan omlaste affaldet, så det bliver presset sammen, så man kan få maksimal vægt med på hvert eneste lastvognstog.
Synspunkt16. juni kl. 05:00

I en tid, hvor der er mere og mere fokus på øget sortering af affald fra private og virksomheder mv., opstår der nye behov til omlastning for at optimere logistikken, reducere omkostningerne samt sidst - men ikke mindst for - at mindske miljøbelastningen i forbindelse med håndteringen og transport.

I Varig Teknik & Miljø hjælper vi virksomheder, kommunale affaldsselskaber, affaldstransportører og hospitaler mv., der ønsker en miljøvenlig og smart affaldshåndtering i hele Skandinavien. 

Vi har over 15 års erfaring med etablering af omlastestationer til mange kommuner i hele Danmark. Vores omlastestationer håndterer forskellige fraktioner så som husholdningsaffald/småt brændbart affald, pap, papir, bioaffald, plast m.m. og sørger for at reducere CO2-udslip ved væsentlig færre transporter og en betydelig omkostningsreduktion for kommunerne.

Omlast og pres affaldet sammen

Indtil for få år siden skulle kommunerne køre det meste af affaldet til nærmeste forbrændingsanlæg. I takt med at der indføres flere fraktioner, får komprimatorbilerne flere kamre og vil oftere skulle tømmes, da man nu ikke kan fylde lastbilerne helt op inden tømning, men må tømme, når det første kammer er fyldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er samtidig med, at nogle forbrændingsanlæg skal lukke, og andre fraktioner skal transporteres længere væk for sortering og oparbejdelse til nye ressourcer. Alle fornævnte forhold bevirker, at man med fordel kan omlaste affaldet, så det bliver presset sammen. Så man kan få maksimal vægt med på hvert eneste lastvognstog.

Langelands Kommune er en af de kommuner, som har investeret i en omlastestation.

Her købte man i 2019 en omlastestation, der giver Langelands Kommune en klar fordel og et stort forspring i forhold til at komme i mål med den nye ordning. På bare et år har de reduceret antallet af lastvognstog, der krydser Langelandsbroen med affald fra omlastestationen fra 1.850 til blot 412.

Men der er ikke kun brug for tekniske anlæg, men også nye digitale løsninger for at sikre sporbarhed og optimering af logistikken. Vi skal skabe endnu mere digitalisering, og vores budskab lyder: Hvordan kommer man fra bord og til jord? Virksomheder har meget fokus på selve produktionen, men hvordan får de materialerne videre til nye råvarer? Det er en proces, man sagtens kan udvikle mere.

Kræver nyskabelse

Rejsen er først lige begyndt – nye fraktioner vil komme til og andre vil forsvinde igen. Men det er en spændende rejse, som alle er med i.

Men det vil kræve nye løsninger og tankegange, som løbende vil ændre sig i takt med, at vi alle bliver bedre og bedre til at få ressourcer genanvendt igen på bedre og bedre måder. Så både ressourcer genbruges, og så selve genanvendelsen kan håndteres så optimalt som muligt – både miljømæssigt og økonomisk.

Vil du deltage i debatten med et synspunkt? Skriv til os på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger