Kommunerne skal igennem en vanskelig skilsmisse på affaldsområdet

Hvis en kommune har lagt de opgaver, som man har ansvar for, over i et forsyningsaktieselskab, må det være en klar forudsætning, at der mellem kommunen og selskabet er indgået en kontrakt, hvor det fastlægges hvilket ansvar, der overdraget. Er der ingen kontrakt, er der heller intet juridisk ansvar hos forsyningsaktieselskabet. Det betyder også, at selskabets statsautoriserede revisor har fuld ret til at behandle selskabets regnskab på linje med alle andre aktieselskabers - og altså ikke skal undersøge om kommunens forpligtelser i forhold til Affaldsaktørbekendtgørelsen er overholdt. Altså skal revisionen ikke kontrollere beregning og opkrævning af gebyrer, regnskabspligten for de enkelte ordninger, anvendelsen af en evt. opsparet formue og en række andre forhold.

Sådan kan man som kommune totalt omgå lovgivningens bestemmelser.

Den revisor, som kontrollerer kommunens regnskab har ingen adgang til oplysninger om disse forhold, da de ligger i aktieselskabet.

Hvis man vil klage, kan man kun klage over kommunen - forsyningsaktieselskabet er ikke underlagt hverken Ankestyrelsen eller Folketingets Ombudsmand.

De helt store spørgsmål må dreje sig om, hvad kommunen reelt kan lægge ud i selskaberne - og hvordan det skal besluttes. Kravene i lovgivningen er rettet mod kommunerne, mens selskaberne er omfattet af aktieselskabslovgivningen og derfor skal varetager egne interesser - uanset det kommunale ejerskab. Der er altså grænser for, hvilke opgaver og kompetencer, der kan lægges fra kommunerne og over i selskaberne. Udbudsloven giver kommunerne ret til at hjemtage opgaver - altså at undlade udbud, men der er en række vilkår, som skal overholdes - et af dem er, at den udførende part skal være omfattet af kommunens ledelsesret. Det er et aktieselskab IKKE - heller ikke selv om det er 100 % kommunalt ejet. Altså kan en overdragelse til den kommunale forsyningsvirksomhed principielt kun ske efter en åben EU-licitation, hvor selskabet vinder på lige vilkår med andre tilbudsgivere.

Man er her også nødt til at se på, hvilke muligheder man som borger har for at klage. Der er ingen statslige myndigheder, der modtager og behandler klager over et aktieselskab - uanset det 100 % kommunale ejerskab, betragtes som et privat selskab. Altså kan hverken Ankestyrelsen eller Folketingets ombudsmand behandle klager over aktieselskaber.

Der må derfor også være klare regler for hvilke opgaver og kompetencer, som kan lægges over i selskaberne. Vilkårene for hvordan det kan ske. Ansvar og forpligtelser over for loven.

Beregning og opkrævning af gebyrer? Sagsbehandling, indstillinger til udvalg og Byråd?

Når selskaberne nu principielt kun har ansvar for at gavne sig selv mest muligt, kan man næppe forvente forslag til rationalisering, til besparelser, til dispensationer mv. fra deres side - det vil jo alt sammen begrænse selskabets omsætning og derfor være til ulempe for selskaberne.

Altså skal man have en kommunal organisation, som har viden og initiativ til 'at tænke ud af boksen', hvis man vil sikre borgerne de bedste løsninger.