Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Indkøbslisten til mindre emballage

Løs Market
Illustration: Løs Market. Se større version
Der kan spares bunker af timer, økonomi og ressourcer på sortering af affald, når affaldshåndtering af emballager sker, når varen købes, skriver Jens Peter Mortensen, ekspert i cirkulær økonomi, i dette indlæg, hvor han giver et indblik i rejsen mod at minimere emballageforbruget under vores indkøb.
Synspunkt13. januar kl. 05:00

Det er mig, der skal købe ind. For at være sikker på, at jeg husker, hvad der skal købes, har min kone skrevet en indkøbsliste. Indkøbslisten er nu ikke, som den plejer. Den er opdelt i, hvad jeg skal købe, hvorhenne:

        Jeg skal købe 1 rødkål, 1 rødløg, 1 almindeligt løg og 1 agurk i Løs-marked, og

        Jeg skal købe mælk og spegepølse i Brugsen.

Løs-marked er en af de nye butikker, hvor der ikke anvendes emballager. Jeg skal selv have emballage med. Jeg putter dog grøntsagerne ned i min rygsæk uden emballage. Hermed har jeg sparet mindst 4 folier, måske nogle styrofoam bakker samt nogle hylde grøntsager til senere brug eller kassation.

Jeg tog en snak i butikken om mælk og pølse. Pølse blev afvist med det samme, fordi det kræver mere plads end, hvad der er til rådighed i butikken lige nu. Mælk derimod havde vi begge hørt om, at mælk kunne fås ved et tappeanlæg i en Menú ude på Nordhavn. Det overvejer Løs-marked. Jeg har efterfølgende fået at vide, at det nu er muligt at få mælk på pantflasker, så det må jeg ned at prøve.

Ændring af vaner og køkken

Der er mange andre fødevarer i Løs-marked. Hver produktgruppe har deres indretning og måde at undgå emballager på. Det er stadig under udvikling gerne i dialog med kunderne, så det tager lidt ekstra tid. Kunderne skal også have tid til at ændre indretning hjemme i køkkenet.

Der skal indrettes plads til returemballager. Returemballager skal helst være pæne og være en naturlig del af spisekammer, køleskab m.v. Der skal også frigøres plads fra alle de emballager, der hidtil har været anvendt. Det er en overgangsfase, hvor køkkenet ændres fra et materialeteknisk sorteringsanlæg til igen at være et køkken til fødevarer.

Mel, mysli, pasta, gryn, kikærter, kaffe, te, chokolade, lakrids, vingummier, bananer, rød og grøn peber, kartofler, kål af forskellig slags, auberginer, avocadoer, syltetøj, juice, håndsæbe, shampoo, opvaskemiddel og en hel del mere har hver deres måde at blive håndteret på, hvor det er kunden, der selv medbringer emballagen.

Der er dog muligt at få fat i emballage i butikken i form af brune papirsposer, der gerne må bruges igen.

Der skal betales pant for syltetøjsglas. Når glasset tages retur, vaskes glasset i en industriopvaskemaskine i baglokalet og leveres tilbage til producenten af syltetøj til genfyldning.

Der betales også pant for en glasflaske med patentprop til juice, der tappes af fra en beholder. Når flasken leveres tilbage, så vaskes den først i en maskine til at vaske flasker i baglokalet og derefter i industriopvaskemaskinen. Herefter er den klar igen til at blive fyldt i butikken.

Der kan spares bunker af timer, økonomi og ressourcer på sortering af affald, når affaldshåndtering af emballager sker, når varen købes. Det er en markant anderledes måde end at skulle tage stilling til, hvad for noget af emballagen, der skal i den ene spand eller den anden og derefter skulle afregne afhentning med kommunen.

Det udvidet producentansvar

Det udvidet producentansvar for emballager skal være indført inden 1. januar 2025. Det betyder, at det er de ansvarlige producenter, der kommer til at betale for affaldshåndteringen. Det betyder også, at det er de ansvarlige producenter, der eksempelvis skal betale for affaldsforbrænding afhængigt af, hvad de vælger af løsning for behandling.

Affaldsforbrænding er dyrt, meget dyrt, så for de ansvarlige producenter kommer der et voldsomt incitament til at undgå affaldsforbrænding.

De ansvarlige producenter kan ikke undgå affaldsforbrænding uden at få en tættere kontakt til deres kunder. Kunder og ansvarlige producenter kan i fællesskab, når der handles og købes ind, finde ud af, hvad for affaldsløsning der skal være for emballagen.

Vi er kun lige begyndt

Alle løsningerne er der ikke endnu, men det er værd at tage snak, der hvor du køber ind. Når du køber ind uden emballager, skal du også tænke på indretning af køkken og tage de beholdere med, der er tomme for genopfyldning.

Jeg bliver lidt længere tid i butikken, får en snak om bæredygtighed, og hvad vi kan gøre i fælles-skab. Jeg har inviteret bestyrelsen i den ejendom, hvor jeg bor i, med ned i Løs-marked for at holde vores næste bestyrelsesmøde der. Affaldshåndtering er et af punkterne på dagsordenen.

Grundlæggende har jeg/bestyrelsen i ejendommen flyttet fokus fra skralderum med 10 spande, op til køkkenerne og nu ud i supermarkedet.

For at få en idé om, hvor meget affald vi sparer, så har jeg taget nogle emballager fra de fødevarer, jeg før købte i et almindeligt supermarked med ned i Løs-marked. Emballagen skal vejes for at kunne beskrive, hvor meget jeg har sparet.

En bøtte fra Bülow Lakrids vejer 30 gram. Jeg sparer således 30 gram plastemballage, hver gang jeg i stedet køber lakrids i Løs-marked medbringende bøtten fra Bülow Lakrids. Det bliver ikke til så meget, da jeg ikke køber så meget lakrids.

Jeg bruger nu også bøtten til køb af nødder, tørret frugt, vingummier med videre. Og så bliver det til en hel del mere. Jeg spiser ca. indholdet i dåserne tre gange om ugen, hvilket giver en besparelse på 156 bøtter af 30 gram ialt 4.680 gram, svarende til 4-5 kg plastaffald om året alene på snold.

Vi er gået i gang med at regne på andre produktgrupper; andre fødevarer, personlig hygiejne produkter som shampoo, og rengøringsmidler med videre. Kom med i kampen om den nye affaldshåndtering, det er faktisk sjovt og spændende at være med!

Har du lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.