Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvordan kan vi nedsætte skraldemænds udsættelse for mikroorganismer?

1 kommentar.  Hop til debatten
Skraldemænd
Illustration: Ocskay Mark/Bigstock. Se større version
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i samarbejde med forskere på tværs af Europa for nylig skrevet en review artikel, som gennemgår de biologiske risici forbundet med indsamling af husholdningsaffald. Her følger nogle af de områder, som er forbundet med øget risici, samt tiltag, som kan reducere eksponeringen, skriver Pil Uthaug Rasmussen, der er PhD, Postdoc. i mikrobiologi ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, i dette indlæg.
Vidensindlæg16. december 2021 kl. 05:30

Den største kilde til mikrobiologisk eksponering er selvfølgelig fra selve affaldet, hvoraf biologisk affald udgør en stor andel. Øget sortering af affaldet, eksempelvis i madaffald, kan føre til fraktioner med højere vækst af mikroorganismer, og øget sortering har ført til reduceret afhentningsfrekvens.

Skraldemændene bliver udsat for luftbårne mikroorganismer. Særligt, når de står bag ved bilen, eksempelivs mens affaldet aflæsses. Skraldemænd inhalerer derved luftbårne mikroorganismer eller komponenter fra mikroorganismer (for eksempel allergener).

Nogle af de typiske problemer, luftbårne mikroorganismer kan føre til, er infektioner såsom øjeninfektioner, allergiske reaktioner og luftvejsproblemer såsom hoste. Over længere tid kan udsættelse for mikroorganismer føre til kroniske sygdomme såsom KOL, reduceret lungefunktion og astma. 

En anden rute for eksponering er, når medarbejderne kommer i direkte kontakt med beskidte overflader. Herefter kan berøring af øjne og mund med beskidte hænder føre til eksponering, der kan lede til infektioner med bakterier som kan give mavetarmproblemer. 

Eksponeringsniveauer

På tværs af europæiske studier er det fundet, at skraldemænd over en typisk arbejdsdag eksponeres for gennemsnitligt 10 000 bakterier, 10 000 svampe og 0,8 mg organisk støv per m3.

Sammenlignet med udendørsluft udsættes skraldemænd derved typisk for 20 til 100 gange flere bakterier, 100 gange flere svampe, og 5 gange mere støv.

Det er vel at mærke gennemsnittet, så nogle individer bliver udsat for højere niveauer af bakterier og svampe, hvor tallet i stedet hedder op til 750 000 bakterier og 100 000 svampe per m3.

Studier har vist at luften i førerhuset på skraldebiler er ca. 100 gange højere for svampe og ca. 10 gange højere for bakterier i forhold til typisk udendørs luft.

Hvordan kan eksponeringen nedsættes?

At fuldstændig eliminere udsættelsen for bakterier og svampe er nærmest umulig, da disse mikroorganismer altid vil være tilstede i biologisk affald.

Dog er der en række tiltag, der kan reducere udsættelsen for mikroorganismer:

  • Øget afhentningsfrekvens kan nedsætte udsættelsen for mikroorganismer, hovedsagligt svampe, og især om sommeren, da væksten af mikroorganismer begrænses. 
  • Affald i lukkede poser i affaldscontainere kan begrænse frigivelsen af mikroorganismer i luften når affaldet afhentes og læsses på bilen.
  • Automatiseret aflæsning samt høj læssehøjde, hvorved medarbejderen opholder sig længere væk fra affaldet når det læsses på bilen kan reducere hvor meget støv der frigives.
  • Skraldebilens design, fx ved brug af biler med plastikforhæng eller ventilationssystemer, har vist at nedsætte udsættelsen for mikroorganismer.
  • Ventilation i førerhuset, filtersystem og overtryk i kabinen kan hjælpe på indeklimaet i førerhuset. Dog er det vigtigt at systemerne er i orden og at fx vinduer og døre er lukkede. For skraldebiler, hvor dørene dog ofte åbnes kan det dog være et problem for systemerne at virke optimalt. Og der er rengøring i førerhuset derfor vigtigt.  
  • Rengøring i førerhuset nedsætter især mængden af svampe i førerhuset.
  • Værnemidler ved højtryksspuling af bil. Når resten af skraldebilen rengøres med fx højtryksspuler frigives høje mængder af mikroorganismer til luften. Her er der i forvejen krav om brug af åndedrætsværn, hvis de ansatte ikke på anden måde kan beskyttes mod aerosoler ifølge Arbejdstilsynets regler.

Især god håndhygiejne og adgang til håndsprit er vigtigt, når skraldemændene spiser frokost eller tager rygepauser. Her er der nemlig stor risiko for, at de kan blive smittet med mikroorganismer de har på hænderne. Ved at skifte og vaske arbejdstøjet nedsættes mængden af mikroorganismer også.

Har du lyst til at skrive et vidensindlæg eller synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Finn Langgaard
18. december 2021 kl. 22:46

Problemet er jo det samme ved omlastning, ved sortering eller på sortereanlæg og på behandlingsanlæg. Jo ældre affaldet er, jo større problem. Vi lærte det første gang på 4S anlægget for mange år siden - det skræmte livet af affaldsbranchen og førte vel reelt til holdningen om, at kildesortering helt klart var at foretrække. Nu går vi så den anden vej og vil igen have sortering af mere eller mindre blandet affald - uden at konsekvenserne i forhold til arbejdsmiljø er gjort op. Det er tragisk, hvis vi af hensyn til arbejdsmiljøet efterfølgende bliver nødt til at ændre sortering eller sammensætning af fraktioner. Fordi det vil gøre borgerne usikre på netop sorteringen og dermed nedsætte effektiviteten af ALLE fraktionerne og ikke kun de aktuelle.

Hver gang jeg kasserer en mælkekarton som har rummet fløde, surmælksprodukter, koldskål, sødmælk mv, tænker jeg på de rester, der uvægerligt sidder i kartonen - og hvad der sker med dem inden de når frem til behandlingsstedet og efter måske 3 - 6 måender endelig når til at indgå i den behandling, som skal sikre genanvendelsen. På de mange mennesker der kommer i kontakt med de bakterier og svampe, som vil være til stede og spredes. Og lige om lidt skal denne fraktion blandes med plastfraktionen for at begrænse antallet af spande og tømninger. Hvor klogt er det lige?

Er værdien af genanvendelsen så stor, at den kan retfærdiggøre de skader, som renovationsarbejdere, og de mange andre ansatte i kæden risikerer at få? Husk at arbejdsmiljø rigtig mange steder EU stadig i en vis grad er 'en by i Rusland'.