Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis vi vil, kan vi spore bygge- og anlægsaffald 100 procent

8. december 2020 kl. 06:00
Hvis vi vil øge sporbarheden af bygge- og anlægsaffald, så er der behov for handling og ikke blot mere god vilje, skriver Thomas Hougaard. Et nyt patent muliggør nemlig kontrol med hvor bygge- og anlægsaffald stammer fra.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når nogen venligt og let overbærende siger til en, at »Viljen ser Vorherre på«, så ved man godt, at man ikke er nået i mål. At man ikke har fået udrettet det, som man egentlig gerne ville, men som man altså ikke lige fik gjort.

Når det gælder bygge- og anlægsaffald, har Vorherre mange gode viljer at se på. Uanset hvem der udtaler sig, er budskabet det samme; Vi skal blive bedre til at adskille materialerne, vi skal blive bedre til at genbruge; vi skal blive bedre til nyttiggøre; vi skal blive bedre til at dokumentere proveniensen af bygge- og anlægsaffaldet.

Specielt muligheden for at spore affaldet bliver gang på gang fremhævet som en forudsætning for at mindske affaldsmængderne ved at øge nyttiggørelse og genanvendelse.

Fra nyttiggørelse til genanvendelse

I dag bliver de største fraktioner i form af beton og tegl knust ned og genanvendt som underlag for veje, pladser og bygninger. Affaldet fra hver enkelt nedrivning er anvist af kommunerne, der har vurderet om undersøgelserne for problematiske stoffer er fyldestgørende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at sporbarheden ophører når først beton og tegl er læsset af på pladserne. Der er ikke længere viden om, hvor det enkelte stykke stammer fra og hvem man skal holde ansvarlig, hvis den knuste beton eller tegl efterfølgende viser sig at være forurenet med problematiske stoffer.

Så selv om pladserne sorterer og knuser materialerne og sælger dem som et produkt, er der stadig tale om affald – blot nyttiggjort affald.

For at kunne oparbejde materialerne til produkter, der ikke længere er at betegne som affald, er der en lang række forhold, der skal være på plads. Og det allerførste forhold er nu engang sporbarhed.

Nummerplader på vej

Problemet med at spore bygge og anlægsaffald har hidtil været, at det alt sammen ligner hinanden. Når først mange mindre partier er knust ned, er det ikke til at sige, hvilke læs der ligger hvor i den store bunke.

Det problem er nu løst. Hen over sommeren og efteråret har en lille dansk entreprenørvirksomhed udtaget Dansk patent (DK 180013 B1) på en metode til sporing af alt bygge- og anlægsaffald, herunder også jord. Det europæiske patent forventes på plads snarest.

Metoden fungerer ved at iblande affaldet eller jorden ganske små markører, micro-dots, i form af folie hvorpå der er trykt et nummer. Folien kan bestå af papir, plast, metal eller andre materialer efter eget valg. Hvert parti affald eller jord, har et unikt nummer. Man kan sige at hvert affaldsparti får sin egen nummerplade, der kan læses med en lup.

Hvert nummer føres ind i en database og knyttes til oplysningerne om affaldet; adresse, producent, indholdsstoffer med mere.

Markørerne påføres den endnu stående bygning under nedrivning eller ved opgravning. Der skal iblandes 100 – 500 markører per liter materiale. Det sikrer, at markørerne ikke uden videre kan fjernes igen og at det altid vil være let at finde en markør så materialerne kan identificeres.

God vilje bør følges af handling

Markørerne kan med fordel anvendes ved genanvendelse og nyttiggørelse af ressourcer, f.eks. produktion af byggeblokke i beton eller nyttiggørelse af materialer til anlægsformål som volde og veje. Blandes flere partier, optræder alle numrene side om side og man kan stadig spore alle de sammenblandede partier.

Tiden vil vise, om markedet er klart til en så radikal løsning, som mærkning af det enkelte parti materialer er.

Alle har talt om, at sporbarheden er altafgørende for øget genanvendelse. De gode viljer burde være der. Nu må vi så se, om de gode viljer gør brug af muligheden, eller om Vorherre alene skal have æren af at se på dem.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger