Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Høj reel genanvendelse kan gøre en reel forskel

3 kommentarer.  Hop til debatten
Dansk Affaldsforening
Illustration: Dansk Affaldsforening. Se større version
De kommende krav om høj reel genanvendelse af affald er et stort skridt i den rigtige retning. Det bliver afgørende, at de anvendes så ensartet som muligt af alle aktører, og at effekten bliver målt ud fra korrekt sorteret affald, skriver Niels Bukholt, sekretariatsleder i ARI, i dette synspunkt.
Synspunkt7. december 2021 kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage

Affaldssektoren vil i de kommende år blive mødt med begrebet høj reel genanvendelse. Begrebet stammer fra affaldsbekendtgørelsen fra 2020, og dækker over en højere ambition for opgørelsen af, hvor meget affald, der rent faktisk bliver genanvendt.

Populærversionen er, at affald hidtil er blevet defineret som genanvendt, hvis det er blevet udsorteret til genanvendelse - uanset graden af succes med rent faktisk at genanvende det. Den nye tilgang går et skridt videre. Fremover bliver den reelle behandling afgørende for, om affald får prædikatet ’genanvendt’. Uanset at det meste affald, der bliver udsorteret til genanvendelse, allerede i dag også reelt bliver genanvendt, så er ændringen udtryk for, at barren er blevet løftet. Det er positivt.

Kommuner, virksomheder og indsamlere skal dermed fremover sikre, at mest muligt affald genanvendes eller genbruges - og at det kan dokumenteres. Reglerne vil gælde stort set alt affald fra borgere og virksomheder. I praksis betyder det, at kommunerne kommer til at stille højere krav til deres leverandører på affaldsområdet.

Rollefordelingen bliver, at kommunerne fastsætter deres ambitioner lokalt, mens de affaldsindsamlere og -behandlere, der løser opgaven for kommunen, forpligtes på at leve op til målene - og dokumentere det. Borgere og virksomheder forpligtes udelukkende til at sortere deres affald korrekt. Virksomhedernes ansvar overføres til affaldsindsamlerne.

Mens der altså er en relativt klar rollefordeling, er der ikke beskrevet en tilsvarende klar definition på, hvad høj genanvendelse er - bortset fra på plastikaffald. Her er den eksplicitte politiske ambition, at 60 procent skal genanvendes.

Derfor opfordres kommuner og indsamlere til, når de fastlægger deres ambitioner, at skele til, hvor godt eller dårligt en given type affald i dag genanvendes. Eksempelvis mistes 13 procent af kasseret metalemballage i dag, selvom det meste metal reelt kan genanvendes - der er med andre ord rum for forbedring. Modsat sendes over 95 procent af det indsamlede glas i dag til genanvendelse - der er med andre ord allerede i dag en høj reel genanvendelse.

Mindst tre forudsætninger for succes

Da det i praksis bliver de private affaldsindsamlere og -behandlere, der skal løfte opgaven, er det naturligt at det tages relevante hensyn til dem.

Vi ser - mindst - tre væsentlige forudsætninger for, at ordningen bliver en succes.

Den ene forudsætning er at der tages højde for de nye krav i kommende kommunale udbud og i virksomhedernes krav til deres affaldsindsamlere.

De private affaldsindsamlere og -behandlere er klar til at løse opgaven og til at blive målt ikke bare på prisen, men også på kvaliteten. Derfor håber vi, at kommunerne vil opstille klare krav, som leverandørerne kan konkurrere om at indfri bedst muligt. Og vi håber ikke mindst, at der vil blive ført nidkært tilsyn med, at dem, som vinder opgaverne, lever op til tilliden. Ingen har gavn af, hvis det kan betale sig at skære hjørner.

Den anden forudsætning er, at dokumentationskravene bliver realistiske.

Virksomheder og kommuner bliver ikke mødt med et krav om at kunne stå på mål for, hvad der er sket med præcis deres affald. Det ansvar ligger på indsamlerne og behandlerne - som håndterer affald for mange. Derfor bør systemet indrettes, så der på tværs i værdikæden kan afkræves dokumentation for genanvendelsen af de specifikke affaldstyper - men ikke på et niveau, hvor man kan identificere den enkelte virksomhed eller kommune, der har afleveret affaldet.

Den tredje forudsætning er, at evnen til at nå målet om høj reel genanvendelse skal måles rigtigt.

Hvis det nye system skal give mening og have en effekt, er det afgørende, at der ikke blot måles råt på evnen til at genanvende indholdet i enhver given affaldsspand eller container. Hvis kravene skal være effektive, skal virksomhederne måles på, hvor meget af en given mængde korrekt sorteret affald, de er i stand til at genanvende. Ellers risikerer man, at mangelfuld sortering bliver en urimeligt stor fejlkilde.

Et eksempel. En indsamler sender 100 ton glasaffald videre til en behandler, der kan oparbejde glasset. Hvis glasbunken reelt består af 80 tons glas og 20 tons metal - hvad der ikke er urealistisk - så skal behandleren måles på, hvor stor en andel af de 80 tons glas, de genanvender succesfuldt - ikke de 100 tons blandet affald. De 20 tons metal skal naturligvis også genanvendes, men opgøres særskilt som en del af metalgenanvendelsen.

Det er en sondring, som kommer til at stille krav til, at kommuner, indsamlere og behandlere udveksler information om både sorterings- og behandlingseffektivitet.

Ensartethed vil løfte genanvendelsen

Selvom det er op til de enkelte kommuner at fastsætte lokale krav til, hvordan de vil definere høj reel genanvendelse, så vil vi opfordre til, at kravene bliver så ensartede som muligt på landsplan.

Efter 1. januar 2025 forventes det at fremtidens producentansvar kommer til at overtage ansvaret fra kommunerne for genanvendelsen af det tørre affald i de kommunale indsamlingsordninger. Her forventes landets mange tusinde produktions- og handelsvirksomheder at samarbejde om bedst mulig genanvendelse af al emballage og det øvrige tørre affald - det vil i praksis sige størstedelen af landets genanvendelige husholdningsaffald (hvis der ses bort fra organisk affald, farligt affald og storskrald).

Dermed vil langt størstedelen af danskernes affald blive håndteret i et nationalt sammenhængende system, hvor ensartede krav til genanvendelse og dokumentation er en væsentlig forudsætning.

Samlet set er ambitionen om at måle på den reelle genanvendelse et stort skridt i den rigtige retning. Hvis det indfases rigtigt, kan det gøre en positiv forskel.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#2
Ejvind Mortensen
9. december 2021 kl. 01:00

Krav om høj reel genanvendelse kan være et godt første skridt, men der ligger også en djævel gemt.

Niels Bukholt fra Affalds- og Ressourceindustrien, havde d. 7. december et yderst relevant synspunkt her i WasteTech. Han argumenterer for, at det nye krav om høj reel genanvendelse er et stort skridt i den rigtige retning.

Jeg er enig med Niels i, at det er et skridt og, at det er vigtigt og nødvendigt at komme væk fra at måle på bruttogenanvendelse. At flytte fokus mod reel genanvendelse er et vigtigt første skridt. Men hvis ikke vi tænker os om, kan det vise sig at være to små skridt frem og et stort tilbage.

Hvis vi tænker os om kan det nye fokus på reel genanvendelse imidlertid også blive et første vigtigt skridt på en rejse. En rejse, hvor flere parter bør tage hinanden i hånden, og gøre rejsen i fællesskab. Et fællesskab som er nødvendigt, hvis vi skal nå et tilfredsstillende resultat.

Jeg er helt enig med Niels i hans bud på forudsætninger om: • At kommuner, affaldsselskaber og for den sags skyld virksomheder skal stille høje krav til deres indsamlere og behandlere for at nå en høj reel genanvendelse. • At dokumentationskravene skal være realistiske.

Jeg er også meget enig med Niels i den tredje af hans anførte forudsætninger: • At høj reel genanvendelse skal måles rigtigt.

For selvfølgelig skal reel genanvendelse måles rigtigt. Men det er også her, at djævlen ligger gemt.

Hvis ikke vi tænker os om i vores opgørelsesmetoder og kravspecifikation, så risikere vi at fremme down-cycling frem for re-cycling. Hvis reel genanvendelse kun bliver et spørgsmål om at nå høje procenter, hvor lavkvalitets nyttiggørelse tæller lige så meget som højkvalitets genanvendelse, så vil der i langt de fleste tilfælde være flest penge i lavkvalitetsnyttiggørelse (down-cycling). Samtidig kan downcyclet materiale normalt rumme langt flere urenheder end højkvalitetsprodukter, hvorved genanvendelsesprocenten også kan blive højere.

Det er f.eks. et problem, hvis plast i en hegnspæl lavet halvt af lavkvalitetsplast og halvt affaldstekstil tælle lige så meget som plast i sodavandsflasken, der kan cirkuleres gang på gang?

Vi kan ikke nøjes med ”dumme procenter”, men er nødt til at flytte fokus over på kvalitet. Helt i tråd med de tanker som Ingeniørforeningens gruppe om cirkulær økonomi pegede på i sidste uge. Det håber jeg bl.a. at myndighederne husker når de skal stille krav til det kommende producentansvar! I ARGO er vi gået sammen med de andre affaldsselskaber i hovedstadsområdet og i Region Sjælland for arbejde med at løfter kvaliteten i vores kravspecifikationer. Der har vi flyttet fokus fra procenter og forfølger i stedet 2 dogmer: 1. Følg rejektet – det som sorteres fra (hvilken sammensætning, hvor meget og hvilken bortskaffelse)? 2. Spørg til kvaliteten af det oparbejdede materiale (hvor tæt ved jomfrueligt materiale og hvilken mulig anvendelse)?

Det er ikke de vise sten, men et bud på en tilgang, som i hvertilfælde siger mere end en dum procent. Jeg kan dog også se, at vi kan nå langt længere og nå det meget hurtigere, hvis vi i fællesskab, affaldsselskaberne med Affalds- og Ressourceindustrien, tager affaldstype for affaldstype og laver fælles ”state of the art – krav” kombineret med fælles udviklingsperspektiver.

Hvem ringer først? 😊

MVH Ejvind Mortensen

#3
Claus Hindsgaul
9. december 2021 kl. 09:49

Hej Ejvind, Godt indspark og en rigtig god - og faktisk lidt banebrydende retning I udstikker. For andres skift fra "tons udsorteret med henblik på..." til "tons sendt til reel genanvendelse" frigør sig ikke fra at målsætningerne udelukkende går på vægt.

Som IDAs ekspertpanel for nylig meget fornuftigt pegede på med deres opdaterede version af affaldshierakiet, så er kvaliteten i genanvendelsen også meget vigtig (jeg ville sige vigtigere end vægt).

Hvis vi går bag om målet med mest muligt genbrug, så er de bagvedliggende mål jo en øget cirkularitet og i sidste ende at hente mindst mulig nyt fossilt kulstof op af jorden. Her hjælper det ikke meget at blande mest muligt "skrammel-plast" i produkterne eller opfinde nye genbrugsplast-produkter, som man ellers aldrig ville have lavet i massivt plast (trafikpæle, støjskærme, bænke, hegn, legepladser, ...). Her batter det at prioritere kvalitet. Og der er rigtig meget affaldsplast som vi jo godt ved at der ganske enkelt ikke findes teknologier til at lave til kvalitetsplast ud af - uanset hvor mange penge vi binder i halen på det.

#1
Laust Boas
7. december 2021 kl. 08:42

Hej Niels, Tak for et godt indspark med virkelig gode pointer. Hvilke tanker gør du og og ARI sig om kontraktvilkårene i aftalen mellem indsamler og virksomhed om data og dokumentation for genanvendelse? Det er for mig at se det vigtigste værktøj producenten har for at kunne dokumentere genanvendelsen internt og eksternt. Selvom ansvaret og målingen rigtignok bør ligge hos indsamleren som du beskriver, så har producenten stadig behov for dokumentation og data på sit eget affald til fx grønt regnskab eller affaldstilsynet.

Jeg savner at se reelle tiltag fra indsamlerne på at imødekomme dette behov. Det er jo endnu en hønen og ægget-snak - er det (endnu mere) efterspørgsel skal der til for at indsamlerne imødekommer dette endnu mere, eller bør indsamlerne tilbyde bedre vilkår?

Vh Laust