Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hærdeplast skal kunne genanvendes i fremtiden

Plastik
Illustration: Kriengsak-Stock/BigStockPhoto. Se større version
Hærdeplast som PUR er en uundværlig plasttypen i fremtiden, og af den grund er vi nødt til kunne genanvende den PUR-plast, vi for eksempel bruger i alt fra skosåler og interiør til strukturelle dele af vindmøller og fly, skriver Ander Lindhardt fra Teknologisk Institut i dette indlæg
Synspunkt21. december 2021 kl. 05:36

I Danmark har vi i disse år stor fokus på teknologier til genanvendelse af plast. Den mest gængse metode kaldes mekanisk genanvendelse. Det foregår helt enkelt ved, at emnerne – eksempelvis diverse plastemballager – kværnes i små stykker, vaskes, sorteres efter vægt og herefter smeltes om til et granulat, der kan indgå i produktion af nye plastprodukter.

Mekanisk genanvendelse er en metode, der kan anvendes på de plasttyper, der kemisk set er i stand til at blive omformet ved opvarmning. De kaldes termoplast og udgør omtrent 80 procent af al plast på verdensplan.

Ud over teknologien er der også skabt en infrastruktur. Plastaffaldet indsamles til genanvendelse både fra private husstande og genbrugsstationer. Og virksomheder med produktionsspild kan få nyttiggjort deres restplast – så længe der er tale om termoplast.

Helt anderledes ser det ud med den anden hovedgruppe, hærdeplast, der udgør størstedelen af de resterende 20 procent. Den kan ikke smeltes om til andre produkter og ender ofte med at blive forbrændt med energiudnyttelse, uden at vi få yderligere gavn af de (oftest) fossilt-baserede materialer. Dertil kommer, at hærdeplast på grund af dens helt unikke egenskaber ikke uden videre kan erstattes.

Den uundværlige PUR-plast

En af de uerstattelige hærdeplast-typer er polyurethan, eller PUR, der udgør omkring otte procent af al plast. Det er et højteknologisk materiale, der kan fintunes til et væld af anvendelser.

PUR-plast ses for eksempel i skosåler, isolering, madrasser, interiør og lak til biler, strukturelle dele af vindmøller og fly, medicinsk udstyr og i rumfartsindustrien. Vi kan ikke undvære PUR i fremtiden, så vi er nødt til at kunne genanvende disse materialer.

Hidtil er visse PUR-produkter, for eksempel fleksibelt skum, blevet mekanisk genanvendt. Det vil sige granuleret og anvendt som måtter i træningscentre, lydisolering, underlag til gulvtæpper.

Dertil kommer kemisk genanvendelse, hvor man typisk ikke kommer over 20 procent i genanvendelsesgrad – og dét i en energikrævende glykolyseproces der kører ved over 200 grader. 

RePURpose

De seneste tre år har et konsortium arbejdet på at udvikle nye løsninger til genanvendelse af industrielt produktionsspild og kemisk genanvendelse af end-of-life-produkter af PUR-plast – i projektet RePURpose. Ved kemisk genanvendelse nedbrydes materialet til de oprindelige kemiske byggesten, som derfor ikke længere skal produceres fra nyproduceret/fossil olie. 

I løbet af RePURpose-projektet er det lykkedes at udvikle en helt ny proces, der kan foregå ved lavere temperatur (150 grader) og ved hjælp af en katalysator, der nedsætter den energi, der skal bruges for at genanvende materialet. Og nok så vigtigt tillader katalysatoren, at der anvendes brint som eneste reagens, der forbruges i genanvendelsesprocessen. Det er helt afgørende, da Danmark i dag investerer i udvikling og fremstilling af grøn brint.

Dermed kan den nyudviklede proces med tiden udgøre et ægte bæredygtigt alternativ til PUR-plast baseret på virgine fossile kilder.

Metoden er testet på end-of-life-produkter i form af rulleskøjtehjul, isolationsskum og møbelpolstring fra et bilsæde. Her er det lykkedes at få omkring 80 procent af de oprindelige råmaterialer i produkterne tilbage. Resultaterne har vakt en vis opsigt, og der er mulighed for at dykke yderlige ned i dem i den videnskabelige artikel 'Catalytic Hydrogenation of Polyurethanes to Base Chemicals: From Model Systems to Commercial and End-of-Life Polyurethane Materials', der er frit tilgængelig, eller i artiklen 'Evaluation of Manganese Catalysts for the Hydrogenative Deconstruction of Commercial and End-of-Life Polyurethane Samples', der kan læses mod betaling.

Hele værdikæden skal høres

De gode resultater kommer af, at det lykkedes at samle et bredt konsortium med de centrale interessenter i PUR-plastens værdikæde – fra forskere med den sidste nye viden om plastkemi over innovative videnspartnere til produktproducenter og udviklere af genanvendelsesteknologi.

Alle kompetencer var og er samlet om et fælles mål, hvilket giver en sikkerhed for, at potentielle løsninger passer hele vejen rundt og dermed bliver lettere at implementere. Det er uden tvivl vejen frem.

Endelig er der behov for, at der også for hærdeplasten opbygges en infrastruktur, som nye genanvendelsesteknologer passer ind i. Et godt eksempel på en begyndende infrastruktur er Københavns Kommune, der undersøger, hvordan brugte madrasser kan indsamles og nyttiggøres.

Det er netop den slags initiativer, der kan medvirke til at fremtidssikre PUR-plast som materiale i vores produkter.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.