Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Greenwashing: Grønne røgslør vildleder forbrugerne  

I takt med at den grønne omstilling for alvor er kommet på dagsorden, vil flere virksomheder gerne associeres med at være en del af ’den grønne løsning’. Men det er blevet for nemt at komme med grønne påstande, som både vildleder forbrugere og ikke tager højde for lovgivninger på området, skriver Strategisk direktør i Plastic Change Anne Aittomaki.
Synspunkt2. november 2021 kl. 05:30
errorÆldre end 30 dage

De fleste kender det. Man står i supermarkedet med en emballage i hånden, hvorpå der står ”genanvendelig”, ”komposter mig”, ”indeholder 80 % genbrugsplast” eller anden grønklingende påstand, der henleder forbrugeren til at lægge produktet i kurven - og så er den hellige grønne grav velforvaret, eller hvad? 

Mange borgere har gode intentioner om at tage grønne og bæredygtige valg til fordel for vores planet. Men det kan være svært at navigere i havet af produkter med påklistrede påstande om ‘bæredygtighed, klimavenlig, bionedbrydelig’, ‘genanvendt plastik’ osv.

I takt med at opmærksomheden på klima og grøn omstilling er stigende, er fokus på bæredygtige produkter også tiltagende, men hvad vil det egentlig sige?

Flere og flere virksomheder kommunikerer om de grønne fordele ved at købe netop deres produkter, og det bør vel gøre det nemt for forbrugeren at tage grønnere valg? Desværre er det ikke så enkelt. Det er nemlig for nemt for virksomheder at komme med grønne påstande, der skal lokke kunder til at købe deres produkter, under den forudsætning at de er bæredygtige - en taktik der populært kaldes for greenwashing.

Ny rapport kortlægger greenwashing

Greenwashing er en form for vildledende grøn PR og markedsføring, som virksomheder i stigende grad benytter, fordi det kan give store fordele, hvis de lykkes med at overbevise forbrugere om deres ”grønne produkter”.

Især miljøproblemet med stigende plastikforurening af verdenshavnene har givet anledning til en flodbølge af greenwashing på produkter og emballager fra producenter, der gerne vil associeres med at være en del af løsningen på plastikforurening. En nyere rapport,  der udkom i juli i år fra den internationale miljø-NGO ECOS, har analyseret forskellige grønne påstande om 82 plastikprodukter, som vi som borgere møder i vores hverdag, eksempelvis tøj, plastikflasker og fødevareemballager. I rapporten er der særligt fire springende punkter. Den viser, at:

  • 75 pct. af de undersøgte påstande var selvfremstillede og ikke verificeret af uafhængige tredjeparter
  • 49 pct. var potentielt uklare for forbrugerne, da de ikke leverede tilstrækkelig information 
  • 46 pct. var irrelevante for at tackle plastforurening 
  • 26 pct. manglede bevismateriale og blev derfor anset for ikke at være pålidelige

Der skal være konsekvenser

Resultaterne af ECOS’ analyse gør det klart, at de grønne påstande ofte er uden verificering eller beviser. Den grønne omstilling er blevet det vilde vesten for kreativ grøn markedsføring, hvor lovgivningen halter bagefter. Det vil sige at virksomhederne i høj grad frit kan bruge uklart sprog og kaste om sig med grønne røgslør, der både skaber forvirring, vildleder forbrugerne og forsinker at reelle grønne tiltag bliver udviklet og introduceret på markedet. 

En undersøgelse fra 2020 viser, at næsten 60 pct. af forbrugerne i EU fortrækker at købe et produkt med en miljømærkning. Samtidig oplyser 61 pct., at de har svært ved at gennemskue hvilke produkter, der virkelig er miljøvenlige. 

Forbrugerne vil gerne det grønne, og derfor er det også endnu mere problematisk, at virksomhederne har frit spil til at udnytte forbrugernes grønne velvilje. Det er nemlig helt afgørende for den grønne omstilling at forbrugernes tiltro og velvilje opretholdes. Derfor er der behov for strammere lovgivning og regulering af, hvad der kan markedsføres som grønt og hvad der ikke kan - og der skal være konsekvenser for de virksomheder, der vildleder forbrugerne med deres grønne påstande.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.