Går det den gale vej med skoene? Mange ødelagte sko repareres ikke

Der er for tiden meget fokus på genanvendelse af tøj og andre former for tekstiler. Med alle de udfordringer som denne genanvendelse tydeligvis indebærer, er der god grund til ikke kun at fokusere på genanvendelse, som faktisk kan komme til at øge produktforældelsens hastighed og dermed øge samfundets ressourceforbrug. Det er vigtigt i højere grad at fokusere på, hvordan levetiden for tøj og fodtøj kan forlænges. Dermed kunne accelerationssamfundets teknologiske og sociale accelerationer med dens tekniske og psykologiske forældelse sagtnes, og samfundets ressourceforbrug dermed reduceres.

I projektet ”Affald og ressourcer på tværs” med fokus på Region Hovedstaden gennemførte vi i efteråret 2020 gennem et analysebureau en survey blandt ca. 1000 borgere med fokus på borgernes erfaringer med reparation og genbrug af beklædning (tøj og sko), elektriske og elektroniske produkter samt møbler for at få viden om, hvad der medvirker til at øge eller reducere produkters levetid.

I dette blogindlæg diskuteres surveyens data og konklusioner for beklædning – dvs. tøj og fodtøj. F.eks. viser surveyen, at kun en lille andel af fodtøj med behov for reparation faktisk bliver repareret. Med andre ord er der behov for fokus på, hvordan blandt andet fodtøjs levetid kan forlænges gennem re-design, udvidet producentansvar m.m.

Spørgeskemaets opbygning

Surveyens spørgeskema består af et antal demografiske standardspørgsmål med fokus på de anonymiserede, repræsentativt udvalgte svarpersoners køn, alder, uddannelse, husstandsindkomst samt geografisk ”tilhørsforhold” i form af postnummer og kommune. Den produktspecifikke del af surveyen er opbygget af tre dele med fokus på henholdsvis elektriske og elektroniske produkter, beklædning (tøj og fodtøj) samt møbler. Inden for hver af disse tre overordnede produktgrupper er der spørgsmål vedrørende 6-8 specifikke produktkategorier med fokus på svarpersonens husstands praksisser i perioden samt disse praksissers baggrund:

• Om det pågældende produkt er anskaffet i perioden

• Om produktet var nyt eller brugt – og baggrunden herfor, hvor der vælges en eller flere årsager mellem en række mulige årsager

• Om der har været behovet for at få repareret et sådant produkt

• Produktets alder, da reparationsbehovet opstod

• Om produktet blev repareret eller ej – og baggrunden herfor, hvor der vælges en eller flere årsager mellem en række mulige årsager)

• Hvem der reparerede det pågældende produkt

Reparation af tøj og fodtøj

Borgerne blev spurgt til deres husstandes erfaringer med reparation og genbrug af seks typer beklædning:

• Overtøj (frakker, jakker o.l.)

• Trøjer, sweatere, cardigans m.m.

• Bukser, kjoler, nederdele m.m.

• Skjorter m.m.

• Sportstøj, badetøj m.m.

• Sko og støvler

Tabel 1 viser, at de højeste årlige reparationsbehov ses inden for fodtøj (27%) og bukser, kjoler o.l. (26%). Reparationsbehovet opstår i de fleste tilfælde inden produktet er 5 år gammelt med skjorter som gruppen af beklædning, der ligger ”bedst” med ”kun” ca. 60% af reparationsbehovet inden produktet er 5 år gammelt, mens sportstøj og badetøj ligger dårligst med 75% af reparationsbehovet på produkter, der er mindre end 5 år gamle.

De fleste typer beklædning har reparationsandele på 50 – 66% af tøj med reparationsbehov. Sportstøj og fodtøj er de produktgrupper inden for beklædning, der hyppigst IKKE repareres. Årsagen til det lave omfang af reparationer af produkter med reparationsbehov kan for sportstøj (kun 32% repareres) skyldes, at materialet ofte er syntetiske fibre og med en vævning, der kan være vanskelig at reparere, hvis tøjet f.eks. får en flænge. Den lave andel reparationer af fodtøj (kun 38% trods hælebarer o.l. i mange butikscentre) kan skyldes, at fodtøj i stigende grad er fremstillet med støbte såler, som ikke kan repareres, fordi der ikke kan sættes nye hæle eller såler på.

Årsager til at reparere eller ikke reparere

Nedenfor beskrives de to væsentligste årsager til, at produkter inden for de forskellige grupper beklædning er blevet eller vil blive repareret:

Overtøj: Kunne ikke repareres; købte et nyt produkt

Trøjer, sweatere, cardigans m.m.: Kunne ikke repareres; reparation ville være for dyr

Bukser, kjoler, nederdele m.m.: Kunne ikke repareres; reparation ville være for dyr

Skjorter m.m.: Kunne ikke repareres; undersøgte ikke muligheden for reparation

Sportstøj, badetøj m.m.: Kunne ikke repareres; købte et nyt produkt

Sko og støvler: Kunne ikke repareres; købte et nyt produkt

At produktet ikke kunne repareres, for dyr reparation samt indkøb af et tilsvarende nyt produkt er de hyppigste årsager til, at de forskellige typer beklædning IKKE er blevet repareret.

Hvem reparerer tøj og fodtøj?

De to hyppigst nævnte aktører, som har repareret de enkelte typer beklædning, er:

Overtøj: Repareret selv; repareret af skrædder

Trøjer, sweatere, cardigans m.m.: Repareret selv; repareret af familie og venner

Bukser, kjoler, nederdele m.m.: Repareret selv; repareret af familie og venner

Skjorter m.m.: Repareret selv; repareret af familie og venner

Sportstøj, badetøj m.m.: Repareret selv; repareret af familie og venner

Sko og støvler: Repareret af skomager; repareret selv

Tøj repareres hyppigst af borgeren selv eller af familie og venner, mens sko hyppigst repareres professionelt og ellers af borgeren selv.

Anskaffelse af brugt og ny beklædning

Tabel 2 viser andelen af husstande, der inden for beklædning har købt (eller på anden måde anskaffet sig) et nyt produkt, et brugt produkt eller IKKE har anskaffet sig det pågældende produkt i løbet af 2019 og 2020. I tabellen er disse andele omregnet til andele for 1 år. Anskaffelse af et produkt skal forstås bredt. Der kan også være tale om, at man har fået et nyt eller brugt produkt forærende. Tabel 2 viser, at flere produktgrupper inden for tøj og fodtøj anskaffes af 55-60% af husstandene i løbet af 1 år.

Respondenterne kunne angive flere svarmuligheder til begrundelsen for at købe et nyt eller et brugt produkt. Ved at sammenholde procentdelen af nye produkter med andelen af brugte produkter kan man beregne, hvor stor en del af de anskaffede produkter, der var brugte. F.eks. for overtøj: I løbet af 1 år anskaffede 11% sig brugt overtøj og 36% nyt overtøj – dvs. 47% anskaffede sig overtøj. Dvs. andelen af brugt overtøj var 11 x 100/47 % = 23%. Dvs. 23% af det anskaffede overtøj var brugt.

Summen af tallene for nyt, brugt og ikke anskaffet et produkt er i nogle tilfælde større end 100%, da der er produktkategorier – ikke mindst inden for tøj og fodtøj – hvor en husstand har købt både nyt og brugt i løbet af surveyens periode.

I tabellens højre kolonne er for hver produktkategori angivet de to hyppigste begrundelser for at købe et nyt eller et brugt produkt. I surveyen var angivet seks svarmuligheder. Den største andel brugte produkter ses for overtøj med knapt 25% og lavest (ca. 10%) for to produktgrupper - sports- og badetøj samt fodtøj - hvor borgerne hyppigst angiver, at de ikke vil bruge produkter, som andre har brugt før.

Andre hyppige årsager til IKKE at anskaffe sig et brugt produkt, er at man ikke kunne ikke få den ønskede model, farve e.l. brugt. De hyppigst nævnte årsager til at anskaffe et brugt produkt er, at et brugt produkt var billigere, og fordi det er mere miljøvenligt at anskaffe sig et brugt produkt sammenlignet med at købe et nyt produkt.

Sammenligning af reparationsbehov

På tværs af produktgrupperne elektronik, beklædning og møbler viser surveyen, at kontormøbler er ældst, når reparationsbehovet opstår. Her indtræffer kun 18% af reparationsbehovet på produkter, der er mindre end 5 år gamle. De produkter, der har den laveste produktalder, når et reparationsbehov optræder, er mobiltelefoner, hvor 88% indtræffer på mobiltelefoner, som er mindre end 5 år gamle.

Også inden for beklædning opstår en stor andel af reparationsbehovet på produkter, der er mindre end 5 år gamle. For fodtøj indtræffer 78% af reparationsbehovet, når produktet er mindre end 5 år gammelt. Der er tale om et væsentligt problem med fodtøj, da omfanget af reparationsbehovet samtidig er stort, idet 27% af husstandene årligt oplever et reparationsbehov med fodtøj. Det tilsvarende tal for eksempelvis reoler er kun 2%. Problemet med fodtøj forstærkes yderligere af, at kun 38% af fodtøjet repareres (eller forventes at blive repareret).

Økonomiske overvejelser om omkostninger ved reparation sammenlignet med anskaffelse af et nyt produkt afgør hyppigt, om et produkt bliver repareret eller ikke repareret. Hvis det er billigere at få repareret et produkt end at anskaffe et andet produkt (nyt eller brugt), så bliver produktet repareret og ellers kasseres det. For nogle grupper beklædning er tilknytning til produktet - som tidligere nævnt - dog den hyppigste årsag til, at et produkt er blevet repareret. Omvendt spiller miljømæssige overvejelser en relativ lille rolle for reparation af beklædning, idet sådanne overvejelser IKKE er blandt de to hyppigste begrundelser for nogen produktkategori.

At et produkt ikke kunne repareres spiller som nævnt en væsentlig rolle for beklædning, når et produkt IKKE bliver blevet repareret. Det kan skyldes, at produktet er designet, så det ikke kan repareres, som tilfældet sandsynligvis er for fodtøj, hvor mange sko med støbte såler sandsynligvis ikke kan forsåles.

Dvs. at indsatser i forhold til re-design af fodtøj ville være tiltag, der kunne betyde væsentlige miljømæssige gevinster. Med en – antagelig – stigende andel fodtøj produceret med støbte såler, er der grund til at frygte, at det går den forkerte vej med levetiden for fodtøj! Den teknologiske udvikling inden for reparation af fodtøj kan tydeligvis ikke følge med den accelererede teknologiske udvikling i produktionen af fodtøj!

Sammenligning af køb af brugt og nyt

På tværs af de tre produktgrupper, beklædning, elektronik og møbler, er beklædning den produktgruppe, der ifølge surveyen hyppigst anskaffes: 47 - 59% af husstandene har i løbet af et år anskaffet sig beklædning inden for de forskellige typer beklædning). To grupper elektronikprodukter (mobiltelefoner (ca. 35%) og køkkenudstyr (ca. 35%)) er dem, der næsthyppigst er anskaffet. Omfanget af anskaffelse af et produkt er lavest for hårde hvidevarer (ca. 17% pr. år) og skriveborde og kontorstole (ca. 20% pr. år).

Den produktgruppe, hvor brugte produkter spiller den største rolle (dvs. hvor anskaffelse af brugte produkter udgør den største andel af dem, der har købt nyt eller brugt), er møbler med genbrugsprocenter på 25-44%. Omvendt ses de laveste genbrugsprocenter (ca. 10%) for sportstøj, badetøj m.m. samt fodtøj, hvor begrundelsen i surveyen hyppigt er, at man ikke ønsker at anskaffe sig et produkt, som andre har anvendt.

Perspektiver i den udviklede survey

I første omgang er kun data for Region Hovedstaden som helhed analyseret. Efterfølgende analyser vil fokusere på ligheder og forskelle mellem regionens forskellige kommuner og på betydningen af faktorer som alder, uddannelse og husstandsindkomst. Sådanne analyser kan danne grundlag for udvikling af lokale strategier for reparation og deleøkonomi (og herunder genbrug).

Hvis den udviklede surveyen blev gennemført som landsdækkende survey hvert eller hvert andet år kunne den bidrage med væsentlig viden til udvikling og evaluering af strategier og planer for miljø (herunder klima) og cirkulær økonomi. Derved ville forskere, nationale og lokale myndigheder, forhandlere, producenter samt forbruger- og miljøorganisationer kunne følge udviklingen i husstandes sociale praksisser og vurdere effekten af forskellige indsatser som eksempelvis indførelse af differerede affaldsgebyrer, billigere reparationsmuligheder, nye forretningsmodeller, etablering af flere repair cafeer m.m.