Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Fremtidens cirkulære samfund kræver ikke kun ydre, men også indre grøn omstilling

3. maj kl. 05:00
Sune Dowler
Illustration: Teknologisk Institut.
Der skal træffes endnu mere bæredygtige valg og udvikles nye teknologiske løsninger i fremtiden, hvis vi vil skabe et langt mere cirkulært samfund, skriver direktør på Teknologisk Institut, Sune Dowler.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi lever i en tid, hvor det kan være svært at se den - metaforiske naturligvis – meteor lyse truende på himlen over os. Jeg kan personligt have svært ved at erkende, at vi er på kollisionskurs med det diffuse himmellegeme – klimakrisen. Og jeg kan let fristes til at tænke, at krisen er FOR massiv at håndtere, og derfor finder jeg ofte mig selv i gang med at løse noget mere jordnært – noget mere håndgribeligt, noget der er enklere at rumme. 

Men meteoren er der, og den hænger ikke til pynt. Den er på sikker kurs mod Jorden – og det er slut med ”don’t look up”! Vi har ikke tid til at betragte den med lige dele gys og apati, men skal derimod vise vilje til at handle og træffe helt konkrete valg. Valg, der ved at mindske udledningen af klimagasser sikrer en bæredygtig fremtid for os selv og for de kommende generationer.

Som mennesker er vi jo gode til at træffe valg, når vi kan se og forstå faren. Det så vi senest under Coronapandemien, hvor der resolut og i højt tempo blev taget - og fulgt - små, men effektive tiltag i samfundet (brug af mundbind, ingen håndtryk, afspritning og social afstand), og hvor der samtidig blev udviklet nye, banebrydende teknologiske løsninger – med mRNA-vaccinerne som det mest slående eksempel.
Og netop kombinationen af samfundsmæssige tiltag, personligt engagement og ny teknologi, tror jeg bliver nøglen til, at vi i Vesten kan gå forrest i at skabe et langt mere cirkulært samfund. 

Tankemønstrene skal ændres

Når man som jeg kommer med en teknologisk og løsningsorienteret baggrund, så er det oplagt at mene, at klimakrisen skal løses med ny teknologi, og med ny teknologi alene. Men den holdning har jeg måttet revurdere. Den viden, vi har, om den fare, vi udsætter os selv for som menneskehed gennem et alt for højt lineært forbrug, afspejler sig i alt for ringe grad i vores handlemønstre som individer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det skyldes ikke ond mening, men måske snarere, at de samfundsnormer, vi har skabt, gør det svært at handle rigtig i den konkrete situation. Eksempelvis ved jeg fra min egen verden, hvor svært det kan være at troppe op til et møde i en hvid skjorte, der er fået en lille, ubetydelig plet. I situationen tænker jeg automatisk, at skjorten bør kasseres. For selvom jeg om nogen ved, hvor stort et klimaaftryk der er forbundet med tekstilproduktion, så skriger min mavefornemmelse til mig, at det overfor de mange mennesker, der har gjort sig umage for at arrangere og afvikle arrangementet, ville virke uprofessionelt og respektløst at møde op i en ikke helt lydefri skjorte. Den slags gør man ikke …!

Forleden læste jeg et interessant indlæg om, hvordan der bør arbejdes mere på at minimere plastemballagen til flymad, og selvfølgelig bør man også arbejde på dét – det giver jo samfundsmæssigt god mening at minimere alt affald. Men det spørgsmål, jeg som enkeltindivid bør stille, er vel, om jeg ikke af mange gode grunde helt burde droppe den (hygge)flyvetur til Sydøstasien? 

Fokus på den indre og ydre omstilling

I arbejdet med at etablere det nye Innomissionpartnerskab med fokus på cirkulær økonomi indenfor plast og tekstil, har jeg set værdien af at sætte designere, tekniske forskere, antropologer, virksomheder og mange flere sammen for at finde nye løsninger. Det skal vi have meget mere af i fremtiden.

For min konklusion er klar. Vi kan ikke redde verden fra ’meteoren' udelukkende med tekniske løsninger. Vi har desperat brug for at bringe både det enkelte menneske og ny teknologi i spil. For hvis vi ikke får taget hul på en seriøs, indre grøn omstilling - så mavefornemmelsen "smid den hvide skjorte ud" ændres til ”den skal da bare lige fikses med en lap” – så tror jeg ikke, at vi for alvor kan skabe et cirkulært samfund. 

Personligt ser jeg frem til at dyrke spændende samarbejder med idérige mennesker, der har helt andre uddannelser, omgangskredse, værdisæt og ståsted i livet, end jeg har. Vi skal skabe sammenhængende værdikæder, der tager fat både om den indre omstilling og om den ydre.  

Derfor er min opfordring, at vi alle som én søger samarbejder med nogle, vi ikke kender – med nogle, der kækt udfordrer alt det, vi gør, som vi plejer. Bliver det nemt? Overhovedet ikke – men det er bydende nødvendigt, og kun på den måde kan vi – meter for meter – bringe kloden ud af kollisionskurs. 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger