EU lover at sikre forbrugerne bedre produkter og ret til billig reparation

Det er en alvorlig tone, der slås an i EU’s nye cirkulær økonomipakke Circular Economy Action Plan - For a cleaner and more competitive Europe.

Her fremhæves ressourceforbrugets betydning for både klimabelastning og tab af biodiversitet:

»A circular economy reduces pressure on natural resources, and is a precondition for achieving the climate-neutrality target by 2050 and halting biodiversity loss. Half of total greenhouse gas emissions and more than 90% of biodiversity loss and water stress come from resource extraction and processing.«

Hvor genanvendelse af affald og forsyning af Europas industri med genanvendte ressourcer har haft størst fokus i EU’s hidtidige udspil om cirkulær økonomi, så spiller længere produktlevetid og retten til at kunne få repareret produkter en større rolle i det nye udspil.

Det er tydeligt med formuleringer om »sustainable products as norm« og et løfte om kommende EU-udspil:

»The Commission will propose legislation on Sustainable Product Policy, to ensure that products placed on the EU market are designed to last longer, are easier to reuse, repair and recycle, and incorporate as much as possible recycled material instead of primary raw material.«

Det er også interessant, at udspillet nævner, at den hidtidige EU-produktpolitik har haft en begrænset effekt på grund af det store fokus på frivillige initiativer frem for lovgivning med krav.

Det nye udspil lægger derimod op til, at der kan komme sådan lovgivning i fremtiden:

»In order to (…) ensure that the performance of front-runners in sustainability progressively becomes the norm, the Commission will propose a sustainable product policy legislative initiative,« som Kommissionen skriver.

Styrkelse af forbrugerrettigheder

Styrkelse af forbrugernes rettigheder fremhæves også i udspillet:

»Consumers will have access to reliable information on issues such as the reparability and durability of products to help them make environmentally sustainable choices. Consumers will benefit from a true ‘Right to Repair'.«

Der lægges op til, at både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige tiltag vil blive taget i anvendelse i forbindelse med denne ‘Right to Repair'.

Udspillet lægger op til en revision af forbrugerlovgivningen, der skal sikre forbrugerne 'troværdig' information om forventet produktlevetid og mulighederne for adgang til reparation og reservedele:

»Commission will propose a revision of EU consumer law to ensure that consumers receive trustworthy and relevant information on products at the point of sale, including on their lifespan and on the availability of repair services, spare parts and repair manuals.«

I 2021 lægges der op til at etablere regulering, der sikrer forbrugernes ret til reparation, hvor 'right to repair' er et udtryk, der ofte anvendes, når ngo’er og forskere diskutere reparationer. Ligeledes nævnes også retten til at få opdateret software.

Udspillet lægger op til et EU Circular Electronics Initiative, der bl.a. vil fortsætte brugen af Ecodesign-direktivet for energirelaterede produkter til at sikre, at produkter designes med fokus på bl.a. holdbarhed og reparérbarhed. Det ser ud til, at direktivets fokus på produktlevetid vil komme til at omfatte flere produktgrupper, idet der specifikt nævnes mobiltelefoner, tablets and bærbare computere.

Ligeledes lægges der op til, at direktivet i fremtiden også vil komme til at omfatte andet end energirelaterede produkter. EU-spillet nævner, at det skal være let at få repareret tøj gennem adgang til reparationsservices. Der nævnes ikke detaljer i udspillet, men henvises til en kommende Ecodesign Working Plan.

Sikrer udspillet længere produktlevetid gennem flere reparationer?

Der er ikke noget i udspillet, der anslår, hvad det skal koste af få produkter repareret. Ingeniørforeningens undersøgelse i 2017 af danskernes reparationsbehov og erfaringer med forbrugsgoder viste, at det først og fremmest er forholdet mellem prisen på en reparation og et tilsvarende nyt produkt, som afgør om danskere får et produkt repareret.

Læst med optimistiske briller kunne længere produktlevetid - og flere reparationer som del heraf - blive opnået med nogle af de mulige virkemidler, der nævnes i udspillet:

• Øget national myndighedskontrol med at produkter, der markedsføres I EU-lande, faktisk lever op til EU-reguleringen
• Øget fokus på, hvad produktgaranti kan betyde for at sikre »more circular products« - uden at der dog nævnes krav om længere garantiperioder
• Belønning af mere bæredygtige produkter gennem kobling til incitamenter - uden at der dog nævnes f.eks. differentiering af afgifter ud fra produkters levetid og reparationsmuligheder som f.eks. er en mangel i den nuværende implementering af WEEE-direktivet