Et styrket affaldstilsyn er i alles interesse
Nogle typer affald er nemme at sortere og genanvende - eksempelvis pantflasker eller pap - mens andre typer affald - eksempelvis batterier, plastik eller madaffald - kan være sværere eller dyrere at få sorteret, behandlet og genanvendt bedst muligt. Og da affaldshåndtering for de fleste virksomheder er en omkostning, kan det være fristende at se stort på de mest besværlige eller omkostningstunge affaldstyper.
Det skal der laves om på, er de fleste enige om. Det skal ikke kunne betale sig at skære hjørner.
For meget affald, der kunne genanvendes, ender i dag i forbrændingsovnene. I fremtiden skal langt mere genanvendes. Derfor ændrer affaldssektoren sig markant i de her år i takt med samfundets omstilling til cirkulær økonomi og et lavere forbrug af ressourcer.
Til at understøtte udviklingen er der behov for et styrket affaldstilsyn med øget fokus på affaldsstrømme og markant mere vejledning om grønne forretningsmodeller.
WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Tak for et godt indlæg, som jeg langt hen af vejen er enig i.
Den store nød der skal knækkesi kommunerne de næste år er, hvordan kommunernes nye rolle er i dialogen og tilsynet med SMV'er. Her tænker jeg særligt på virksomheder, som ikke har en kontinuerlig og homogen produktion, men yder service, sælger forskellige varer (detailhandel) og hvor affaldssortering og cirkulær økonomi ikke umiddelbart giver værdi til virksomheden. Det er ikke nok, at kommunerne vejleder om og kontrollerer affaldssorteringen, hvis den grønne omstilling skal rigtig i gang - der skal tænkes meget bredere i genbrug, forebyggelse, reparation osv.
Som I skriver er det kommunerne der har den tætteste kontakt til disse virksomheder, og derfor også gode muligheder for en dialog med dem. Men det kræver ressourcer, kompetencer og værktøjer, som mange kommuner ikke har adgang til i dag. Hvordan sikrer vi, at kommunerne opnår kompetencer til en konstruktiv dialog om cirkulær økonomi? Hvordan sikres ressourcer og politisk mandat til det? Nogle kommuner rykker allerede på det mere eller mindre frivilligt, men kan det understøttes centralt fra - og i så fald hvordan?
/Laust