Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

En sektor i forandring og en sektor med behov for innovation

Steen Hildebrandt
Illustration: Steen Hildebrandt .
Der burde ingen affald være. Men overalt i verden er der styrelser, virksomheder, politikere, embedsmænd, eksperter, arbejdere, forskere, brancher, konsulenter, journalister og flere, der lever af affald. Hvordan får man det ændret?
Synspunkt1. december 2020 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Affaldssektoren er ikke alene en sektor i forandring. Den er en del af en hel verden i forandring. Affaldssektoren er en vigtig del af den bæredygtighedsrevolution, der karakteriserer verden – eller bør karakterisere verden i disse år - bl.a. med baggrund i FN’s 17 bæredygtigheds- eller verdensmål.

Derfor er der overalt behov for transformation og derfor også behov for innovation. Det er der bl.a. med baggrund i et gammelt citat og en gammel indsigt, som Albert Einstein har formuleret mest klart: »Et problem kan ikke løses med den tænkning og de værktøjer, der har skabt det.« Det kan også siges med et andet Einstein-citat: »De problemer, vi har i dag, er et resultat af de løsninger, vi benyttede i går.«

Vores affaldssituation i dag er et resultat den produktionstænkning, den materialehåndtering, den byggetænkning, de transportløsninger, den landbrugstænkning og den emballage- og forbrugstænkning, som vi praktiserede i går.

Overtalt er der brug for nytænkning og innovation og for at give slip på noget af alt det gamle. Et gammelt kinesisk ordsprog hedder: »Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen.« Og vil vi det?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor er vi på vej hen vedrørende bæredygtighed i Danmark, i verden – og hvor er vi på vej hen vedrørende affald i denne sammenhæng?

Fokus på sammenhænge og helheder 

Den største udfordring, når vi taler om affald og affaldssektoren er nok at se sammenhænge, at se helheder, at se affaldssektoren som et led i, og en del af nogle endnu større, mere komplicerede helheder, sammenhænge og systemer.

Jeg er med på, at hvis man kun ser på alle disse sammenhænge og større og større systemer, så ender vi med hele kloden, hele planeten, og så kommer vi ingen vegner. Så det må vi ikke.

Men vi må heller ikke snævre det hele så meget ind, at vi overser kilderne til affaldsproduktionen. Kilderne handler om at se sammenhænge, om at se de sammenhængende systemer og relationer, (årsags-virkningssammenhænge), som er med til at producere de kæmpestore og mange steder stigende affaldsmængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg vil her pege på de organisatoriske strukturer, som denne sektor er karakteriseret ved, og som den nødvendige bæredygtige innovation skal finde sted i.

Mange af de dominerende strukturer i og uden for affaldssektoren - og jeg advarer faktisk imod, at vi taler om og benytter betegnelsen affaldssektor - er karakteriseret ved søjle-, silo- og bureaukratitænkning, er karakteriseret netop ved sektor- og opsplitningstænkning, er karakteriseret ved politiseren og politiske systemer og afgrænsninger – og derfor og deraf af en masse suboptimering. Opsplitning, siloer og sektortænkning fører næsten med sikkerhed til suboptimering.

Innovation bliver suboptimal 

Og netop derfor bliver mange innovationer også suboptimale, afgrænsede, sektorvise – og derfor ikke altid innovationer, der fremmer helhedens interesser. Undertiden, ja måske ofte: tvært imod.

Når vi siger bæredygtig innovation, skal vi være meget opmærksomme på, hvilken systemafgrænsning vi taler om, hvilke systemer, hvilke helheder og hvilke interesser, vi taler om? Hvem bestemmer, hvem afgrænser, hvis og hvilke interesser er i spil?

Og Hvad mener vi med bæredygtighed? Hvad mener vi med innovation? Hvem bestemmer hvad bærerdygtighed og innovation er?

Er god begyndelse kan ofte være at bevæge sig ud af og ud over de nuværende systemer og systemafgrænsninger, og på den baggrund stille spørgsmålet:  Hvad er de største fremtidige potentialer? Hvordan kunne det se ud, hvordan ville det se ud, hvis vi indrettede os optimalt – eller blot mere optimalt?

Vi kunne stille spørgsmålet: Hvordan ser et bæredygtigt dansk velfærdssamfund ud? Hvad karakteriserer et bæredygtigt velfærdssamfund? Hvis man udvider den cirkulære tænkning, den cirkulære økonomi - i Danmark og i verden - hvad kan det så føre til? Hvordan kunne det – optimalt – se ud?

Organisatoriske strukturer og grænser skal nedbrydes 

Jeg taler i virkeligheden her om ét af de 17 verdens- eller bæredygtighedsmål, nemlig målet om partnerskaber for handling. For at sige det kort og klart: Vi kommer ikke ret langt, medmindre vi nedbryder nogle af de organisatoriske strukturer og grænser, som vi lige nu respekterer og forsvarer, evt. kæmper for at bevare.

Vi skal nedbryde eller overskride grænser og opbygge eller udbygge partnerskaber. Vi kan godt forbedre det eksisterende – med de eksisterende strukturer og grænser – men vi kommer kun langt, hvis vi nedbryder og laver partnerskaber.

Partnerskaber imellem de eksisterende organisationer, men i virkeligheden også partnerskaber inde i de eksisterende organisationer, og det vil sige store organisatoriske innovationer, der fx angriber alle de bureaukratiske strukturer og kulturer, som mange af de virksomheder og organisationer, som vi her taler om, er karakteriseret ved.

Mange af de eksisterende strukturer og kulturer hæmmer innovation, hæmmer bæredygtighed, hæmmer helhedstænkning, hæmmer partnerskaber. Det er ikke tilfældigt, at FN’s verdensmål eksplicit adresserer partnerskabstemaet. Det gør man, fordi det repræsenterer kæmpe udfordringer – og muligheder.

De store systemiske udfordringer ligger her. Det er her, de store innovationer skal finde sted. Det er her, guldet ligger begravet. Det er her, de store slag skal udkæmpes. Og nøglen ind i disse systemiske overvejelser handler om spørgsmålet: Hvad er de højeste fremtidige potentialer? Hvordan kunne dette se ud, hvis vi tænker ud af boksen, tænker bæredygtigt og i helheder?

De 17 verdensmål kan hjælpe os her. Verdensmålene er en vision, en strategisk referenceramme, en tænkning, der vejleder os med hensyn til, hvilke dimensioner, hvilke temaer, hvilke dagsordener, hvilke bundlinjer, vi skal arbejde med og tage fat i.

Verdensmålene giver fokus på helhedstænkning 

Verdensmålene hjælper os ud af siloerne, ud af de lukkede systemer, ud af suboptimeringen og ud mod mere og mere helhedstænkning og dermed ind i de områder, hvor der er både behov for, men også muligheder for innovation.

Ja, verdensmålene er innovation, er en nøgle til yderligere innovation, fordi målene hele tiden minder os om, at det hele hænger sammen, advarer os mod for hurtige og for kraftige systemindsnævringer og systemafgrænsninger.

Vi skal hele tiden stille og konkretisere spørgsmålet: Hvad kalder fremtiden på? Hvad ønsker fremtiden sig af os? Og når vi forsøger at besvare dette spørgsmål, skal vi tænke os ud af de organisatoriske strukturer, for ikke at sige fængsler, som vi hver især befinder os i, tænker ud fra, er fanger i og fanget i. Vi skal ud af disse lænker og tænke stort: Hvordan kunne fremtiden se ud?

I alt dette kan vi enten repetere, tænke som vi plejer, eller vi kan slippe noget af det gamle og derigennem bane vejen for innovation. Vi hæmmer innovation – forhindrer innovation, hvis vi fastholder os selv i de gamle strukturer, kriterier og bundlinjer. Innovation er at gå nye veje, lade nye utraditionelle veje, muligheder, tankesæt få plads – og ikke afvise for meget på forhånd.

Det peger mod os selv, peger på vore egne positioner og organisationer, herunder selvfølgelig ind mod national og EU-lovgivning og regulering.

Regulering, markedskræfterne, konkurrence, forskning og udvikling etc. skal kombineres, integreres – skal gå hånd i hånd. Markedskræfterne, cirkulær økonomi, bæredygtighed, verdensmålene. Intet af det kommer af sig selv. Der skal både regulering og konkurrence til.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger