I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

DI: Sluk de gamle ovne – vi skal genanvende meget mere!

1 kommentar.  Hop til debatten
Danmark skal have en plan for kontrolleret udfasning af affaldsforbrænding. Over tid skal langt de fleste ovne slukkes, så vi får tilpasset kapaciteten til affaldsforbrænding til behovet.
Synspunkt21. april 2020 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Ressourcerne i vores samfund skal bevares i kredsløb. Det er en opgave, som vi blandt andet bliver pålagt af EU. Men det er også en nødvendighed i en verden, hvor befolkningstallet og velstanden stiger. I Danmark har vi godt 20 forbrændingsanlæg, der forbrænder 3,2 mio. tons danske materialer om året.

Affaldsforbrænding går stik i mod både danske og europæiske mål om at genanvende ressourcerne og reducere CO2-udledningen. Beregninger fra DI viser, at vi ved at genanvende bare halvdelen af den plastik, der i dag går op i røg, kan reducere udledningen med ca. 700.000 tons CO2 om året. Afhængigt af om man regner med EU’s mindstekrav til genanvendelse eller visionen fra Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, skal vi nøjes med at afbrænde i mellem 0,8 og 1,8 mio. tons i 2030.

Om ti år skal vi altså mindst halvere den mængde affald, der bliver brændt. Konklusionen er derfor klar - kapaciteten til forbrænding skal reduceres drastisk.

Investeringsstop og national afviklingsplan

Forbrændingsanlæggene bør dreje nøglen om, når de er afskrevet, og kun løbende vedligeholdelse skal være tilladt. Men reduktionen skal naturligvis ikke ske i blinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skal opstille en national plan for, hvordan kapaciteten af affaldsforbrænding bliver nedbragt og samtidigt få sikret økonomien i de få anlæg, der kommer til at stå tilbage, så hverken borgere eller virksomheder ender med en urimelig regning for at komme af med det affald, som ikke kan genanvendes. Endelig er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi erstatter affaldsvarmen med andre kilder, som kan levere grøn varme.

Heldigvis er mange af de danske forbrændingsanlæg bygget i 1990’erne, og med lån, der løber over 30 år, er de derfor snart klar til at blive afviklet. Hvis vi stopper for byggeriet af nye forbrændingsanlæg, kan vi tilpasse kapaciteten uden at skulle afvikle anlæg i utide til store omkostninger. Endelig skal der tages højde for, hvor gode de forskellige anlæg er for miljøet. Det handler om muligheden for udnyttelse af varmen, effektiviteten af anlægget og partikelforureningen. Også den geografiske dækning af forbrændingskapaciteten er en parameter.

Med de pejlemærker på plads kan man begynde en målrettet udfasning af affaldsforbrænding i Danmark.  

Gennemsigtighed i forbrændingsøkonomien

Affaldsforbrændingsanlæg er dyre at bygge og drive, og det er borgerne og virksomhederne, som betaler regningen via affaldsgebyret. Traditionelt har et enkelt gebyr dækket alle aktiviteter fra indsamling til ovn. I fremtiden bør økonomien klarlægges og de forskellige aktiviteter skilles ad, så udgifter til f.eks. transport, genanvendelse, forbrænding og deponering fremgår.

Det er særligt vigtigt i takt med, at der dukker nye, dyre teknologier op omkring anlæggene. Det kan f.eks. være sortering inden ovnen eller muligheden for at indfange CO2 fra skorstenen ('carbon capture'). På den måde vil regningen afspejle de samlede omkostninger til forbrænding. Det vil sikre gennemsigtighed for kunderne og et korrekt billede af, hvad de egentlig betaler for.

Flere veje til mål

Vi skal gå på flere ben for at nå i mål. Teknologien til CO2-fangst har stort potentiale, men den er dyr og bør være en sidste udvej.

Det vil ofte være billigere og lettere at genbruge produkter eller genanvende materialerne og på den måde bevare værdien i ressourcerne. Men vi anerkender fuldt ud, at ikke alle produkter er lige lette at genbruge og genanvende. Der er behov for cirkulært design af både elektronik, tøj, møbler og emballager.

Heldigvis er der lovgivning på vej, og mange producenter er begyndt at designe produkter med blik for genanvendelse. Samtidig ser vi, at sortering- og genanvendelsesteknologien bliver stadig bedre.

Fremtidens fjernvarme skal være grøn

Forbrændingsanlæggene leverer i dag store dele af den lokale fjernvarmeforsyning. For at sikre forsyningen af varme, skal der stilles krav om, at der i god tid før den planlagte lukning af et anlæg, skal fremlægges en plan for, hvordan man finder alternativ varmeforsyning.

Der er heldigvis rigeligt med muligheder for at producere grøn fjernvarme f.eks. via overskudsvarme fra industri, varmepumper i spildevandssektoren eller varmepumper drevet af grøn strøm.

Affaldsforbrænding kan have en stor fremtid ude i verden, særligt steder hvor plastikaffald ender på gader og stræder eller i naturen og verdenshavene. Men affaldsforbrænding har ikke en stor fremtid i Danmark. Vores vurdering er, at de første ti ovne bliver nemme at udpege. De næste bliver sværere. Men det er bare om at komme i gang.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
22. april 2020 kl. 15:09

Fjernvarme fremstillet ved brug af ikke-genbrugeligt affald er nok den sidste CO2 udledende energikilde, som skal lukkes. Der vil i mange år fremover være enorme mængder brændbart materiale, som ikke med fordel kan genanvendes og med størst udbytte kan energiudnyttes i affaldsforbrændingsanlæg, som dels har en meget høj energiudnyttelse og dels en langt mere effektiv rensning af røgen og en mere miljøvenlig omgang med de øvrige restprodukter end nogen anden form for energiudnyttelse af affald.

Hvis alt genanvendeligt bliver sorteret ud af affaldet, vil en stor del af det være af så ringe kvalitet, at det reelt ikke er hensigtsmæssigt at tilføre det til anlæg, der satser på materialegenvinding. Alternativerne er så andre former for energiudvinding eller deponi.

Situationen i EU er pt. og vil i mange år fremover være, at meget store mængder reelt deponeres, fordi der ikke er andre muligheder. Derfor skal vi naturligvis ikke lukke danske affaldsforbrændingsanlæg! Energiudnyttelsen af disse affaldsmængder på disse anlæg er langt bedre end alternativerne og medvirker entydigt til at begrænse forbruget af fossile brændsler, så først når vi i hele EU er helt stoppet med at bruge olie, stenkul, brunkul og naturgas vil det være relevant at se på udnyttelsen af affald til energifremstilling.

DI skal naturligvis tale for de private interesser i at etablere affaldssorteringsanlæg, men Danmark er så lille og har så anderledes en måde at udnytte affaldet på, at det er nødvendigt at anlægge et større helhedssyn - og her er realiteterne, at der årligt deponeres så meget brændbart affald, som kunne være energiudnyttet, men ikke kan blive det, fordi forbrændingskapaciteten i EU er så beskeden.

Selv de ringeste danske anlæg er bedre end stort set alle andre metoder til energiudnyttelse af affald - og derfor er forslaget fra DI så langt fra at være hensigtsmæssigt, at man må se det som et partsindlæg, der er ensidigt baseret på at skabe omsætning og indtjening for private erhvervsinteresser - uden på nogen måde at være hensigtsmæssigt i forhold til hverken miljø eller klima.

Hvis Danmark skal gøre noget positivt på klimaområdet, kan en af metoderne være at opgradere alle vores affaldsforbrædningsanlæg, udbygge fjernevarmesystemerne og sikre udnyttelse af mest muligt brændbart affald - der vil være rigeligt til de næste mange, mange år.