Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Design til genanvendelse? Eller i det mindste ikke bare design til forbrænding?

stjerne med lys
Illustration: Leise Marud.
I en radioudsendelse for et års tid siden hørte jeg Kathrine Richardson forudsige, at der i 2050 ikke længere vil være affald. Vi kommer til at bruge alt, fordi ressourcerne er knappe. Med den måde vi producerer varer på og forbruger dem, kommer det formodentligt til at ske meget før, skriver bæredygtighedschef i Stena Recycling, Leise Marud, i dette synspunkt.
Synspunkt26. april kl. 05:00

Det er nemt at sige, at der skal lovgivning til. Og selvfølgelig skal der det. EU's forslag om et udvidet eco-design direktiv, er helt rigtigt tænkt. Det nye eco-design direktiv vil stille krav om at produkter på det europæiske marked skal være: “mere holdbare, pålidelige, lettere at genbruge, mulige at opgradere, lettere at reparere, lettere at vedligeholde og istandsætte og energi- og ressourceeffektiv.” Det kan kun gå for langsomt med at få det implementeret. På den anden side er der vist ingen af os, der ønsker hovsa-løsninger ala forbudet mod plastsugerør og engangsbestik. 

Det frie (oplyste) valg

Imens vi venter, kunne man se sig om efter lavthængende frugter; det personlige ansvar og det frie (oplyste) valg. De fleste vil faktisk gerne gøre noget. Her taler jeg ikke kun om almindelige forbrugere, men også i stigende grad virksomheder (der lytter til deres kunder).

”Har du eller kunne du finde på at ændre adfærd eller vaner af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed?” Spurgte Epinion for Landbrug & Fødevarer i 2019. 85% vil helt sikkert eller i en vis grad.

Samtidig synes 56 ud af 100, ifølge Concitos Klimabarometer i 2020, at det er svært eller meget svært at vurdere hvilke varer, der er mest klimavenlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er heller ikke altid indlysende at træffe det rigtige valg. Ofte er det nødvendigt at forstå hele et produkts livscyklus, for at kunne sige hvad der er bedst. Her har producenterne ansvar for at sætte sig ind i både, hvor de får deres råvarer eller halvfabrikata kommer fra, og hvad der sker med deres produkter, når det er udtjent. Heldigvis er der værktøjer til rådighed som livscyklysanalyse, cradle-to-cradle osv. Vi oplever i stigende grad også at vores kunder interesserer sig for, hvad der sker med deres affald og efterspørger rådgivning omkring, hvordan de designer deres produkter, så de kan genanvendes. 

Lys i mørket eller et i produktet?

Men der er frugter, der er så lavthængende at man nærmest får dem kastet i nakken. Jeg behøver bare at gå 100 meter ud af mit kontor over til vores batterisorteringslinje og tage et kik ned i det bur, hvor vi sorterer blandet elektronik fra. Hvad mener I om sådan en julehyggeting? Plast, elektronik OG et batteri. Det kan vi ikke gøre meget andet ved en shredde og genvinde nogle af metallerne. Men nye kvalitetsråvarer bliver det ikke til. Vi er med fuld fart på vej ned i affaldshirakiet. Hvis det så bare var et stykke medicinsk udstyr, der redder liv. 

Hvis ansvar er det?

Ifølge Energistyrelsen er der i dag omkring 4,2 mio. lyskæder, der lyser op i Danmark. Og nu, da de fås med batteri, er det meget lettere at hænge dem op alle vegne. Men er det virkelig nødvendigt? Det er jeg sikker på, at der er mange, der synes. Og held og lykke til den politiker, der vil forbyde lyskæder. 

Jeg kan komme med mange flere eksempler. Var der nogen, der sagde pyntehavelamper med solceller? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så hvis ansvar er det, at vi får luget ud i de værste af de produkter, der er ”overflødige”, som driver rovdrift på de sparsomme ressourcer, og som ikke kan genanvendes til tilsvarende nye råvarer? Forbrugerne, butikkerne, producenterne, politikerne?  

Kan vi bruge affaldshirakiet?

Sidste år kom Ingeniørforeningen med en række anbefalinger til en national indsats til fremme af højkvalitetsgenanvendelse i en cirkulær økonomi. Genanvendelse er ikke bare genanvendelse. Ja, vi kan godt genanvende lyskæder, men der er et irreversibelt tab af materialernes egenskaber og en del går til forbrænding. 

Artiklen fortsætter under billedet.

IDA - Ingeniørforeningen i Danmark
Illustration: IDA - Ingeniørforeningen i Danmark.

 

Over sommeren beder vi alle de samarbejdspartnere, vi i Stena Recycling afsætter affald til, om at indplacere affaldet de behandler på alle trinene (A-D). På den måde kan vi på sigt begynde at oplyse, hvor stor andel af affaldet der lider sammen skæbne som lyskæder og bliver downgradet. 

Det oplyste valg er en af vejene frem og ansvaret, det ligger hos os alle sammen.   

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger