Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Derfor skal vi snakke om brug, når vi taler om tekstilaffald

22. marts 2022 kl. 05:001
Tekstilaffald
Fra den 1. september har indbyggerne på Bornholm kunne aflevere tekstiler sammen med pap og papir. Illustration: Simon Freiesleben.
Vi snakker meget om den kommende tekstilindsamling og især de manglende genanvendelsesmuligheder. Men skal vi have en hensigtsmæssig forvaltning af vores ressourcer, bliver vi først og fremmest nødt til at tale om brug, skriver civilingeniør og Ph.d i miljøvurdering af tekstilaffald, Nynne Nørup, i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi må erkende, at mange af os er tilbøjelige til at kassere tekstiler og betragte dem som affald, langt før deres funktionelle værdi er gået tabt. Der mangler sammenhæng mellem tekstilernes funktionelle værdi og den værdi, vi tilskriver dem. 

Når vi kun taler affaldshåndtering, negligerer vi mulighederne for at forebygge, ligesom vi risikerer at udvikle nye lineære systemer, der er økonomisk afhængige af de nuværende og stigende affaldsmængder for at kunne opretholde deres drift. Når vi ser på, hvad der er i affaldet, er det tydeligt, at vi har et forbrugsproblem, og vi kan hverken genbruge eller genanvende os ud af, at vi producerer alt for meget og bruger det for lidt – nogle gange slet ikke.

En overflodssituation

Det er klart, at vi ikke kan bruge os ud af den akutte overflodssituation, vi står i. Når det estimeres, at der på verdensplan alene på beklædningsområde produceres 80 milliarder stykker tøj om året, vil det kræve et verdensomspændende produktions- og købestop langt ud i fremtiden at komme på rette kurs. 

Derfor bliver vi nødt til at skelne mellem, hvordan vi håndtere konsekvenser af den nuværende overforbrugs-model, og samtidig sikre at vi ikke udvikler og indretter fremtidige affalds- og ressourceløsninger til at forsætte med at symptombehandle disse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kræver langtidsplanlægning og sammentænkning med resten tekstilernes værdikæde. Bl.a. for at sikre, at affaldshåndtering i dag bidrager bedst muligt data, og samtidig indtænke hvordan vi sikrer nedskalering eller udfasning af løsninger, i takt med affaldsmængderne bliver mindre.

Vi skal have bedre data

Når vi reducerer data til kun at fokusere på mængder, såsom kilo af tøj, smider vi vigtig viden væk og minimerer vores muligheder for at forstå og løse de udfordringer, vi reelt står overfor. 

Selvom tøj spiller en væsentlig rolle i sammenhæng med tekstilaffald, kommer vi med den kommende tekstil-indsamling til at skulle forholde os til, at mange andre forbrugsgoder også er lavet af tekstiler. Der er eksempelvis en væsentlig forskel på, hvordan vi løser problemer, der vedrører t-shirts og karklude. 

Der er stor forskel på, hvor attraktive produkterne er, når de skal videresælges på et genbrugsmarked, og for nogle produkttyper, er der slet ikke et genbrugsmarked.

Ny viden fra affaldsundersøgelse

Det er ikke tilfældigt, at jeg i ovenstående eksempel nævner karklude. Da jeg under min ph.d. lavede en om-fattende affaldsundersøgelse, fandt vi, at det var nødvendigt at oprette en særskilt kategori til registrering af karklude.

Karklude er en af de produkttyper, der ikke er et genbrugsmarked for. Men vi fandt, at et gennemsnit på 21% af de husholdningstekstiler, der blev kasseret, var fuldt brugbare klude, der typisk så ud til at have været brugt en enkelt gang. Det er en stor andel. 

Desuden fandt vi, at godt 65% af både tøj og husholdningstekstiler gennemsnitligt var brugbare, og at størstedelen var fuldt funktionelle ting.

Ting skal bruges

Vi er nødt til at forholde os til, at genbrugsmarkedet, ligesom alle andre markeder, er økonomisk baseret. Det betyder, at det aldrig vil kunne håndtere alle typer produkter, selvom de er funktionelle, så længe vi overproducerer og har en økonomisk situation, der tillader det. 

Fra et miljømæssigt perspektiv bliver det aldrig forsvarligt at genanvende fuldt funktionelle ting, blot fordi de ikke kan videresælges. Derfor er det afgørende at skærpe fokus på brug og i særdeleshed at få den første køber af et produkt til at bruge det selv. 

Der skal med andre ord skabes værdi i at bruge ting, og at bruge dem så længe, de er funktionelle og har en brugsværdi.

Der er løsninger bag det komplekse

At få flyttet værdien fra salg til brug kan synes komplekst, fordi det kræver ændringer i den enkelte virksomhed såvel som i samfundet og borgernes adfærd. Det er ikke desto mindre nødvendigt at få taget hul på forandringen, for selv hvis vi kan genanvende de førnævnte 80 milliarder stykker tøj, der årligt produceres, skal vi samtidigt reducere vores ressourceforbrug og klimapåvirkning. 

Genanvendelse alene er langtfra tilstrækkelig til at rette op på den nuværende situation, der kræver langt mere end reparationer og at få tøj til at skifte ejere. At få brug til være kerne kræver mere end reparationer og at få tøj til at skifte ejere. Men det kan lade sige gøre. 

For eksempel kan virksomheder øge interaktionen med deres kunder og hjælpe dem med at forbedre deres brugsvaner. Hvorfor ikke sikre, at de mærkningsordninger, der giver viden om, hvad et produkt er lavet af, og hvordan det kan genanvendes, også er hjælpsomme i brugsfasen? 

Her kan et digitalt overblik over garderoben medvirke til at reducere fejlkøb eller spille sammen med vaskemaskinen, så man undgår at give uldtrøjen en kogevask. En anden mulighed er at målrette kommunikationen efter, hvilke produkter kunden allerede har, eller at bruge den communitystruktur ens brand har til at indgå i nye partnerskaber med værdiskabende aktiviteter. 

En anvendelig inddeling

Ser vi alene på affaldshåndtering, vil det, at stille minimumskrav om rapportering til alle indsamlere, kunne give bedre data. 

Udover at give information om, hvor meget af det indsamlede, der er genbrugeligt, genanvendeligt, tekstilaffald eller andet, burde det være et minimumskrav at registrere, om tekstilerne hører til tøj, husholdningstekstiler eller andet.

Alene en inddeling i disse undergrupper vil kunne give en bedre forståelse, da der er stor forskel på genbrugs- og genanvendelsesmarked for de tre kategorier, men også væsentlig bedre data, da det alene er tøj og hus-holdningstekstiler, der måles på, når vi ser på forbrugstallene (10,9 kg tøj og 2,3 kg husholdningstekstiler). 

Der er stadig et stykke vej at gå

Vi bliver nødt til at acceptere, at hvis vi ønsker et ressourcestyret marked, så er der ikke nødvendigvis økonomi i det til at starte med.

Vi er nødt til at forstå, at når vi står i denne situation, så er det fordi, markedet ikke af sig selv løser problemstillinger, der ikke er økonomisk gevinst i. 

Vi kan ikke forvente, at markedet kan eller vil udvikle de rigtige løsninger, når udgangspunktet er, at alle tekstiler kan skæres over én kam. Især ikke uden krav til eller blik for, at der er værdi i brugsfasen. 

Med viden om, hvad der er i affaldet, bliver det muligt at forholde sig til, om de tiltag, der er sat i værk dur, samt at udvikle og forbedre de eksisterende genanvendelsesmuligheder og føre vigtig viden tilbage til design og produktion. 

Hvis vi ikke ønsker at bevare den lidet flatterende titel som europamestre i produktion af husholdningsaffald, bør vi begynde at aktivere den viden, der er i vores affald. 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
22. marts 2022 kl. 17:04

Jeg ved ikke om denne artikel gør mig glad eller giver dårlig samvittighed. Fordi ... den påminder mig om at jeg har kun gammel tøj. Jeg elsker alle mine T Shirts og synes at de lige nøjagtig er stadigvæk funktionel. Særdeles under Corona tiden har jeg ikke købt noget nyt.

Men ja. Mange T Shirts og trøjer er ikke pænt nok til et møde med kunder :)