Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Christiansborg og EU-parlamentet skal ind i kampen mod tøjspild

Ecouture
Illustration: Ecouture.
De danske tøjvirksomheder har indset, at de er nødt til at gå med i den grønne omstilling. Men det er urealistisk at tro på, at virksomheder på egen hånd vil gå ind og regulere deres overproduktion og kundernes overforbrug. Her skal Folketinget og EU-parlamentet på banen, skriver Helene Liliendahl Brydensholt, som er antropolog og kommunikationschef i tøjvirksomheden Ecouture.
Synspunkt31. maj kl. 05:02

Tekstilindustrien er den fjerde mest miljøbelastende forbrugsindustri i verden. Den er kun overgået af de mere udskældte miljø- og klimabelastende forbrugsgoder: Bilen, boligen og bøffen. Der findes ikke præcise tal for, hvor stort et klimaaftryk tekstilindustrien har, men det anslås, at den står for mellem 2 og 8 procent af verdens samlede klimaaftryk, hvorfor man må konkludere, at der er god grund til også at tage forurening og udledninger fra denne industri seriøst.

Men mens der er større og større politisk fokus på at nedsætte CO2-udledningen og forureningen fra fødevare-, transport- og byggerisektoren, er der bemærkelsesværdigt lidt fokus på, hvordan vi reducerer tekstilindustriens miljø- og klimaaftryk. Der er kort sagt brug for, at tekstilindustrien får langt større politisk bevågenhed, når der forhandles på Christiansborg og i EU parlamentet om den grønne omstilling.

Et af de oplagte steder, man kan sætte ind, er ved at lave tiltag, der kommer overforbruget til livs. I dette indlæg vil jeg præsentere mine bud på, hvordan producenterne kan gøre en forskel for at skabe en kulturændring her, mens jeg også vil pege på, at selvom producenterne og forhandlerne kan, bør og vil gøre meget på eget initiativ, må vi erkende, at det også kommer til at kræve politisk handling, hvis omstillingen i tekstilbranchen skal gå hurtigt nok, jævnfør FN’s klimaråds anbefalinger.  

Stop tøjspild: Et opgør med brug og smid væk-kulturen

I takt med at Danmark er blevet et rigere land, har vi, i samspil med resten af verden, skabt det man populært kalder en brug og smid væk-kultur. Undersøgelser viser, at flere store tøjproducenter brænder helt ubrugt tøj af hvert eneste år, mens forbrugerne har en tendens til at bruge deres tøjindkøb i kortere og kortere tid - hvorefter meget af tøjet bliver kasseret og ender på lossepladser rundt omkring i verden. Kan man ændre denne praksis og kultur, vil vi spare miljøet og klimaet for meget forurening og belastning.

Bæredygtighed skal tænkes ind i designfasen

På producentniveau er der flere håndtag, man kan og bør skrue på. For det første kan langt de fleste tøjproducenter blive meget bedre til at tage bæredygtige valg i design- og materialevalgsfasen. Med bedre designs og materialer af højere kvalitet, vil tøjets holdbarhed og brugsværdi øges markant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette vil givetvis betyde, at tøjet skal sælges lidt dyrere. Men det er der heldigvis også en miljø- og klimamæssig fordel ved, da vi ved at forbrugere tager mere velovervejede beslutninger, når deres køb er oppe i en højere prisklasse. Har man købt noget tøj, man ikke anser som værende ’billigt’, vil man som forbruger værdsætte det højere, og hermed også passe bedre på det.

Bedre oplysning og service kan gøre en forskel

Forbrugeroplysning og reparationsservice kan også blive en gamechanger inden for tøjbranchen. Alt tøj er allerede udstyret med en care label, der fortæller forbrugerne, hvordan de skal vaske det enkelte stykke tøj. Men det er, for langt de fleste tøjvirksomheders vedkommende, så langt de går i forhold til at informere kunderne om, hvordan de passer godt på deres tøj.

Her er der øjensynligt plads til forbedring. Producenter og forhandlere kan i langt højere grad være mere offensive i forhold til at informere forbrugerne om vask og pleje af det tøj, de sælger. Ligeledes kan de blive bedre til at fortælle deres kunder, hvordan de er stillet, hvis tøjet går i stykker. Lige som forbrugerne er vant til at henvende sig til producenten eller forhandleren, når deres elektronik går i stykker, bør det også være nemt tilgængeligt for tøjkunder, at få repareret deres tøj det sted, de har købt det.

Med sådan en udvikling, kan man forudse, at producenterne i fremtiden vil gøre sig mere umage for at lave tøj af højere kvalitet, der ikke går nemt i stykker. Og med en højere pris, har forbrugerne også større incitament til at få deres tøj repareret frem for at smide det ud.

Producenterne skal stoppe med at producere i blinde

Det sidste punkt, jeg vil fremhæve, hvor producenterne kan gøre en stor forskel for miljø- og klimaaftrykket, er ved at stoppe med at producere tøj, som man ikke ved om man kan sælge.

I den B2C-tøjvirksomhed jeg arbejder i, har vi i alle årene haft en forretningsmodel, hvor vi producerer vores tøj på bestilling direkte fra den endelige aftager af tøjet. Når vi ved hvor mange kunder, vi har til et enkelt design, kender vi også efterspørgslen og producerer derefter. Kan man skalere denne forretningsmodel op til at passe til de større producenter, vil vi i fremtiden undgå, at der bliver lavet for meget tøj, som ingen har lyst til at købe

Politiske tiltag skal bekæmpe overproduktion og -forbrug

Vi har set det gang på gang. Producenternes vilje til at gå ind i den grønne omstilling er langt højere end den politiske vilje. Jeg har været i tøjbranchen i over ti år, og jeg har set en stigende interesse for at arbejde hen mod en bæredygtig tøjindustri. Teknologisk har branchen rykket sig meget, hvor udbuddet af økologiske og bæredygtige tekstiler er meget større i dag end for ti år siden, mens der også forskes mere og mere i teknologier for genanvendelse af tekstiler.

Alt dette kan man sige meget godt om. Vi står dog stadig over for en kæmpe udfordring med tekstilindustrien, idet tøjforbruget både inden og uden for Danmarks grænser er støt stigende. Her er jeg bange for, at producenterne ikke på eget initiativ er i stand til at regulere sig selv hurtigt nok - blandt andet ved at tage nogle af de tidligere beskrevne metoder i brug.  

Derfor ser jeg det som en politisk opgave at sætte rammerne for, at tøjindustrien ikke fodrer brug og smid væk-kulturen. Ifølge den seneste IPCC rapport (FN’s klimarapport), skal alle verdens lande handle rigtig hurtigt nu, hvis vi vil undgå de fatale temperaturstigninger. Derfor ser jeg ikke anden udvej, end at ovenstående forandringsproces skal skubbes i gang med politiske indblanding.

Hvordan de politiske tiltag skal se ud, må være op til politikerne (i Danmark såvel som i EU), der i samarbejde med eksperter på området, producenter og forbrugere, burde hejse alle sejl for også at gøre tekstilindustrien grøn – blandt andet ved at slå overproduktionen og forbruget ned.

Vil du deltage i debatten med et synspunkt? Skriv til os på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger