Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Bioplast er en del af løsningen

19. maj kl. 05:02
Nordic Bioplastic Conference
Illustration: Nordic Bioplastic Conference.
Teknologierne er endnu nye, og der eksperimenteres for fuld kraft, mens du læser denne tekst. Mange virksomheder og forskere er allerede langt i udviklingen af slutprodukter, der kan bidrage til en grøn omstilling mange steder i produktionen. Bioplast er en del af løsningen, skriver Rasmus Grusgaard, der er innovationskonsulent i Plastindustrien.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi har som samfund en ambition om at blive fossilfrit, hvilket for borgerne eksempelvis betyder indkøb af bæredygtig strøm fra vindmøller og skift til elbil, men også at mange fysiske genstande i så fald skal fremstilles af andre materialer – her i blandt mange af de genstande, der er lavet af plast.

Den fremtidige produktion af plast, vil i meget højere grad end i dag være baseret på genanvendelse, men vi vil også se mange flere måder at producere plastråvarerne på. Det betyder også, at fabrikkerne, der fremstiller plast, bliver omstillet til at kunne modtage mange forskellige typer råmaterialer, der alle indeholder kulstof og kan forædles til plast.

Groft sagt kan man sige, at jo tættere råmaterialet er på at være plast, jo lettere er det at omdanne til plast igen. Det betyder, at omsmeltning af plastprodukter til nye er forholdsvist let, mens at anvendelse af CO2 sammen med brint og strøm til at skabe plast i en power-to-x-proces er noget sværere. Et sted imellem disse poler findes plast, fremstillet på biologisk råvare, bioplast, eller mere nøjagtigt biobaseret plast.

Her anvendes biomateriale i stedet for råolie og gas, og biomateriale skal forstås i bredest mulige forstand. Det kan være alt fra sukkerrør, dyrket i Brasilien over tallolie, som er et restprodukt fra træindustrien, til brugt fritureolie fra restauranter.

Anbefaling: Brug bionedbrydelighed, når det ikke er muligt at indsamle produktet efter endt brug

Da Plastindustrien sidst i april sammen med Nordisk Bioplastforening, IDA Polymer og Teknologisk Institut afviklede den fjerde Nordic Bioplastic Conference, var det da også for at løfte ’mainstreammåtterne’ i industrien og hos forskere for at se, hvad der kribler nedenunder. Dels for at bidrage til at rydde ud i junglen af begreber og forhåbentlig bidrage til, at vi alle bedre kan navigere i bioplastens verden.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med på konferencen var den tyske fysiker Michael Carus, der har 30 års erfaring med bio- og CO2-baseret økonomi og blandt andet har  testet 25 klassiske plastprodukter (eksempelvis  frugtlabels, fiskenet, børster til fejemaskiner og tyggegummi), og fundet, at hele 24 af dem vil kunne erstattes af bionedbrydeligt plast. 

Anbefalingen fra Michael Carus fra Nova-Institute ved Köln er at anvende bionedbrydelighed, når det er umuligt at indsamle produktet efter endt brug med henblik på genanvendelse. 

Ud over de nævnte produkter blev trimmersnoren fra græstrimmere nævnt som et skoleeksempel på et plastprodukt, der med fordel for miljøet kan fremstilles i bionedbrydelig plast. Det skyldes, at trimmersnoren slides og fordeles som mikroplast i haven uden mulighed for indsamling.

Foruden tyske, schweiziske, finske og svenske deltagere havde også en israeler taget turen til konferencen i Danmark. Sidstnævnte fra den Tel Aviv-baserede virksomhed UBQ, der får en del omtale for tiden. Israel sorterer ikke affald og er langt bagefter på affaldsområdet. 

Alligevel, eller måske netop på den baggrund, har UBQ fået en forretning ud af affald og har patenteret en proces, der omdanner affald fra åbne lossepladser til et såkaldt kompositmateriale med en negativ CO2-udledning. Affaldet frasorteres der metal og mineralsk indhold, mens frugt, andet organisk affald og blandede plastfraktioner indgår i UBQ-materialet, der nedbringer slutproduktets CO2-udledning.

Manglende biomasse gør det vigtigt at vide, hvor der skal anvendes bioplast

Vi har som samfund en interesse i at løse udfordringerne med at recirkulere ressourcerne og med at holde CO2-trykket nede til gavn for fremtidige generationer. Men når vi ser på bioplast, er en central udfordring imidlertid, at der slet ikke er tilstrækkelig med biomasse til at konvertere til den plast, vi stadig har brug for i store dele af sundhedssektoren til vindmøllevinger og solceller og meget andet af samfundsmæssig betydning.

Derfor er det vigtigt at vide, hvor det giver mening at vælge bioplast.

Teknologierne er endnu nye, og der eksperimenteres for fuld kraft, mens du læser denne tekst. Mange virksomheder og forskere er allerede langt i udviklingen af slutprodukter, der kan bidrage til en grøn omstilling mange steder i produktionen. 

Det kan imidlertid være sin sag at vælge rigtigt og vide, hvornår noget reelt er det mest grønne og bæredygtige, og hvornår der er tale om frisk markedsføring. 

Forbrugerne efterspørger i stadig højere grad bæredygtige produkter, så det kan være besnærende at omfavne bioplast, der leverer alle nødvendige grønne argumenter med det samme. Det bør både regeringens bioøkonomipanel – der skal afrapportere til efteråret – og myndighederne have i baghovedet, når fremtidens rammer for bioplast skal fastlægges.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger