ARI: Digitale løsninger skal fremme internationalt samarbejde om genanvendelse
Stadig mere affald behandles til genanvendelse og bliver til en råvare, som industrien i stigende omfang efterspørger.
I takt med, at udviklingen buldrer fremad, bliver affald også mere og mere til en vare, der skal kunne flyde frit. Ikke bare inden for Danmarks, men inden for EU’s grænser – og dermed rimer affald i tiltagende grad på ”indre marked”, som vi kender det fra traditionelle varer og tjenesteydelser.
Allerede i dag sender danske kommuner og virksomheder årligt godt 2 millioner tons affald ud af landet til behandling og genanvendelse - primært til EU-lande. Det svarer til omkring 15 procent af den samlede mængde affald i Danmark. Tilsvarende importeres godt 1 million tons affald med samme formål.
Med andre ord er eksport og import af affald en integreret del af affaldsbehandlingen i både Danmark og EU.
Derfor arbejder EU kommissionen på en opdateret transportforordning, der kan blive en stor gevinst for både den samlede ressourcegenanvendelse og den danske industri.
Digitaliseringen er afgørende
Et af de nye tiltag er digitale løsninger, der skal føre til mere effektiv sagsbehandling.
Det er afgørende, at det lykkes – både at digitaliserer og effektivisere. Hele systemet omkring import- og eksporttilladelser (de såkaldte notifikationer) skal fungere mere effektivt og hurtigt, end det gør i dag. De gældende frister og sagsbehandlingstider overholdes langt fra altid i medlemslandene - heller ikke i Danmark. Markante overskridelser samt uklare eller midlertidige beslutninger er ikke et særsyn.
Derfor ser vi frem til en øget digitalisering, og vi opfordrer til at tage affaldsbrancherne i medlemslandene med på råd og gå i tæt dialog om, hvordan de praktiske løsninger findes, som kan øge effektiviteten.
Transparens i sagsbehandlingerne og EU-Kommissionen skal i spil
Udover digitaliseringen har vi også en række konkrete forslag, der kan fremme effektiviteten.
Vi vil opfordre til, at EU-Kommissionen får mulighed for at påtale væsentlige og konstante overskridelser af sagsbehandlingstiderne overfor de enkelte medlemslande. Som minimum bør de enkelte landes resultater sammenlignes og holdes op imod de besluttede mål.
Vi vil også opfordre til maksimal transparens. Der bør være offentlighed om sagsbehandlingstider i de enkelte medlemslande, ligesom vi vil opfordre til offentlighed om, hvad der gives tilladelse til og ikke gives tilladelse til - dog under hensyntagen til fortrolighed om forretningshemmeligheder.
Som det tredje vil vi opfordre til, at uenigheder kan indbringes for EU-Kommissionen. Det skal modvirke, at sager trækker i langdrag og skaber usikkerhed om både konkret behandling og mulighederne for investeringer i nye og bedre anlæg.
Ensartet praksis i de enkelte lande og effektiv sagsbehandling er ekstremt vigtigt for skabe et velfungerende indre marked for affald og ressourcer.
Set fra et dansk eksport-perspektiv er især metal, papir, pap, plast og restprodukter fra forbrænding i fokus, da den danske affaldssektor eksporterer disse fraktioner i stort omfang til nyttiggørelse på anlæg i eksempelvis Tyskland, Tyrkiet og Sverige.
På importsiden modtager vi i Danmark især affald til forbrænding, olie til raffinering og genanvendelse samt farligt affald til destruktion. Det gør vi, fordi vi i Danmark har nogle af verdens sikreste og bedste anlæg til netop det, ligesom vi har det mest udbyggede fjernvarmesystem, der kan udnytte varmen fra forbrændingen sammen med danskernes eget affald.
Den trafik – både ind og ud af landet – vil fortsætte og sandsynligvis stige de kommende år.
EU lægger op til at øge kapaciteten til affaldsbehandling indenfor EU de kommende år for at sikre adgangen til råmaterialer, ikke mindst sjældne jordarter, til fremtidens produktion. Det bakker vi op om.
Det vil dog også i fremtiden være sådan, at noget affald sendes ud af EU – primært til OECD-lande.
Eksporten ud af EU skal være miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig - vi skal ikke eksportere affaldsproblemer. Det bør samtidig fortsat være muligt at samarbejde med anlæg uden for EU uden urimelige administrative byrder, hvis anlæggene lever op til alle miljøkrav og al lovgivning.
Den balance skal skabes på markedet og ved at øge både behandlingskapacitet og efterspørgsel i EU - ikke via mere eller mindre direkte forbud mod at handle med udvalgte lande. Det taber både vi og de på.
